Apopleksi
| SKS | DI61-DI63 |
|---|---|
| ICD-10 | I61-I63 |
synonymer: apoplexia cerebri, slagtilfælde, stroke, blodprop i hjernen, hjerneblødning
Apopleksi (apoplexia cerebri) er en pludseligt opstået neurologisk skade eller udfald på baggrund af iskæmi (nedsat blodforsyning) i hjernen. Den kan enten skyldes en blodprop i et forsynende blodkar eller en bristning af et blodkar, der medfører en blødning i hjernens væv. Diagnosen stilles ud fra en klinisk undersøgelse, men det er ikke muligt at skelne mellem en blodprop og en blødning på baggrund af denne.
Som supplement til den kliniske undersøgelse vil der næsten altid udføres en CT-scanning eller MR-scanning. Formålet med disse scanninger er at understøtte diagnosen, vurdere prognosen og udelukke differentialdiagnoser, f.eks. tumor/metastaser, subaraknoidal blødning (SAH) og subduralt hæmatom (SDH).
I praksis skelnes der mellem apopleksi, hvor symptomerne har en varighed på over 24 timer og TCI (Transitorisk Cerebral Iskæmi), hvor symptomerne forsvinder inden for 24 timer.
Symptomerne i den akutte fase afhænger af hvilket hjerneområde, der er ramt. Hyppigt drejer det sig om nedsat bevidsthed, nedsat kraft og følelse i den ene side af kroppen og kognitive forstyrrelser, der påvirker sprog, rumfornemmelse og hverdagsfunktioner. Psykiske forandringer og depressioner er ligeledes almindelige.
Der ses årligt mellem 10.000-12.000 nye tilfælde af apopleksi i Danmark og det er derved en af de største folkesygdomme. Op imod 20 % af patienterne dør inden for den første måned, og hos de overlevende medfører sygdommen ofte en betydelig invalidering
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Symptomer
Hjernen står for den overordnede styring af alle kroppens funktioner. Derfor kan en hjerneskade komme til udtryk på mange forskellige måder og grader. Symptomerne af en apopleksi afhænger både af læsionens placering og størrelse. Fælles for dem er, at de er lateraliserede, altså at de kun er i den ene side af kroppen. Fx lammelse i den ene side af kroppen (hemiparese). Dertil kan der være nogle mere generelle symptomer, fx hovedpine, træthed og epileptiske kramper. Symptomerne opstår enten fordi det område, som styrer den specifikke funktion, bliver ødelagt, eller fordi projektionsbanerne mellem det styrende område og kroppen bliver afskåret.
| Vigtigste symptomer og kliniske fund efter lokalitet |
|---|
Frontallappen
|
Parietallappen
|
Temporallappen
|
Occipitallappen
|
| Cerebellum (lillehjernen) |
Hjernestammen
|
[redigér] Behandling
I Danmark bliver den akutte behandling af apopleksipatienter styret ud fra Sundhedsstyrelsens Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. Heri er der opsat en række standarder og mål, som er fastsat i forhold til den gængse videnskabelige evidens på området.
De fleste større sygehuse i Danmark har i løbet af de sidste 10 år oprettet specialiserede apopleksiafdelinger, til modtagelse og udredning af apopleksipatienter, i den akutte del af forløbet. I Referenceprogrammet bliver en apopleksiafdelinger defineret som: en sygehusafdeling, der udelukkende eller næsten udelukkende beskæftiger sig med udredning og behandling af patienter med apopleksi, og som er karakteriseret ved tværfaglige team, et personale med særlig interesse for apopleksi, medinddragelse af pårørende og stadig kompetence udvikling af personalet.
Patienter, som bliver indlagt på disse afdelinger, bliver undersøgt og udredt efter standardiserede forløbsprogrammer. Disse programmer har til formål at sikre ensartede patientforløb af en høj kvalitet og med høj patienttilfredshed.
Standardprogrammet vil på de fleste apopleksiafdelinger indbefatte: - Klinisk undersøgelse af en reservelæge ved modtagelsen og en speciallæge på andendagen
- CT-scanning inden for 24 timer
- Screening for cirkulationsforstyrrelser, inklusiv blodtryks og puls monitorering, samt EKG
- Temperatur monitorering med temp. måling 2-3 gange om dagen. Ved Tp > 37,5 gives 1000 mg Paracetamol
- Blodprøver: Blodbillede, infektionsparametre, blodsukker, lever-/galde-/pancreastal, blodlipider
- Antitrombotisk behandling: Ved modtagelsen gives 300 mg Acetylsalicylsyre og herefter kapsel Asasantin Retard (25/200) 2 gange dagligt
- Ernæringsscreening
- Vurdering af ergoterapeut og fysioterapeut
- Patienten vil forblive indlagt til observation de første 48 timer efter symptomdebut. Grunden til dette er, at risikoen for nye blodpropper er størst i denne periode.
[redigér] Trombolyse
Enkelte afdelinger i Danmark har i de senere år haft mulighed for at give trombolysebehandling. Ved trombolyse gives der en kraftig blodfortyndende medicin intravenøst. Medicinen kan i en del tilfælde opløse blodproppen og derved forhindre yderligere skade på nervevævet. Behandlingen kan derfor kun bruges hvis der er tale om en blodprop, så der skal først laves en CT-scanning, for at udelukke en blødning. Gav man trombolyse til en patient med en hjerneblødning, ville det få katastrofale følger, idet trombolysen vil modvirke blodets naturlige evne til at koagulere, hvorfor en blødning vil være meget længere om at standse og dermed forrette større skade.
Patienten skal, udover at have en blodprop, opfylde en lang række kriterier bl.a. med hensyn til alder, almen tilstand og anden medicin.
Behandlingen er stadig meget ny og noget kontroversiel. Diskussionen bygger på, at behandlingen er meget omkostningsfuld (10-15.000 kr.) og at der har været tvivl om den egentlige effekt af den. Dertil kommer at behandlingen skal iværksættes meget hurtigt; inden for 4 1/2 time efter symptomerne er startet, hvilket i mange tilfælde kan være svært at efterkomme.
[redigér] Kørselsforbud
Efter en blodprop i hjernen er der øget risiko for at udvikle en ny blodprop, også selv om der behandles forebyggende. Derfor nedlægges der hos nogle patienter køreforbud i en periode, ofte tre eller seks måneder.
Tidligere fik alle patienter køreforbud efter en blodprop i hjernen i minimum tre måneder, men for nylig er der lavet nye regler fra Sundhedsstyrelsen, som ikke er lige så strenge. Nu er det kun patienter med særligt forhøjet risiko, som ikke må føre bil. Man vurderer denne risiko ud fra en standardiseret skala, hvor hver risikofaktor gives point. Der er derved den samlede pointscore, som er afgørende for, om der nedlægges køreforbud eller ej.
[redigér] Se også
[redigér] Litteratur
- Glad A, Olsen V, Schmidt M og Zielke Schaarup S (2003). ”Sygepleje til patienter med lidelser i centralnervesystemet” 121-166. I Kemp Nielsen B (Red.). Sygeplejebogen 2, 2. del – Teoretisk-metodisk grundlag for klinisk sygepleje”. GADs forlag, København.
- Juhler M & Vorstrup S (1997). ”Neurologi og neurokirurgi - Basisbog”. Munksgaard, København.
- Sekretariatet for Referenceprogrammer, SfR (2003). “Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi”. SfR, København.
- Paulson OB, Gjerris F & Sørensen PS (red.) (2004). "Klinisk neurologi og neurokirurgi". FADL's forlag, København.
