Aralsøen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Aralsøen
Nuværende udstrækning ses til højre, tidligere udstrækning ses til venstre. (1989-2008)

Aralsøen er en i det centrale Asien mellem Kasakhstan og Usbekistan.

Aral var tidligere verdens fjerdestørste sø med et areal på omkring 68.000 km², men siden 1960'erne er søens areal mere end halveret på grund af et omfattende afvanding til landbrug i området ved at vende de tilstrømmende floder Syr Darya og Amu Darya for at gøre bomuldsdyrkning muligt. Konsekvensen heraf har været en miljøkatastrofe af enormt omfang og bl.a. medført en stærk stigning i søens saltbalance foruden tab af mange fiskerijobs. Dette har gjort det muligt for danske fiskere at rådgive om udsætning af bl.a. skrubber, som nu fiskes. Det forventes at søen vil være helt forsvundet i 2020, medmindre et FN-projekt med en nordlig dæmning lykkes.

Hvor der tidligere var vand, er der nu en masse rustne skibe, som er dømt til at blive hvor de er, på grund af vandmangel.

På øen Vozrozhdeniye i søen havde det sovjetiske biologiske våbenprogram Biopreparat et udendørs testcenter, hvor aber blev udsat for for eksempel miltbrand og pest.[1]

Henvisning[redigér | redigér wikikode]

  1. Robert Harris og Jeremy Paxman (2002). A higher form of killing: The secret history of chemical and biological warfare. Arrow Books. ISBN 0-09-944159-4. 

Koordinater: 45° N, 60° Ø