Arbejdernes Byggeforening

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Arbejdernes Byggeforening blev stiftet 20. november 1865 af arbejderne på Burmeister & Wain på initiativ af lægen Frederik Ferdinand Ulrik, der ville skabe gode og sunde boliger til de dårligst stillede. Foreningens formål var "at opføre små beboelseshuse, der overgå til selveje, og samtidig virke som sparekasse". Foreningen lukkede (likvidation) den 18. september 1974 efter af have opført 1.740 huse i Københavnsområdet.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Tankerne om gode boligforhold til de dårligst stillede blev sat i gang af borgerrepræsentationen og flere af de læger, der havde været i København under den store koleraepidemi i 1853, som dræbte ca. 5000 københavnere. Epidemien skyldes i høj grad de elendige forhold i den dårligste del af den københavnske bebyggelse samt et mangelfuldt renovations- og kloaksystem. Som konsekvens af epidemien byggede Lægeforeningen Lægeforeningens Boliger (Brumleby), og andre byggeforeninger bl.a Arbejdernes Byggeforening fulgte snart efter.

Ulrik udtalte på foreningens første møde: "For Øjeblikket, tror jeg, det haardeste Tryk her i Staden hidrører fra Mangel på gode prisbillige Boliger. Et hyggeligt Hjem og de Goder, det fører med sig, sætter Nordboen mest af alle Folk Pris paa, og intet er så ødelæggende for Manden som for Hustruen, saa sindsfortærende og sløvende i aandelig og legemlig Henseende, som Mangel på Husrum og Hjemmets Hygge, et Sted for den trætte at finde Hvile for Dagens Slid og Møie. Lad os derfor træde sammen for at bygge Huse."

Et andet (ufortalt) formål med foreningen var at mindske arbejdernes politiske radikalisering: Når en arbejder blev ejendomsbesidder, ville trangen til at gøre oprør være mindre.

Byggeforeningens medlemmer indbetalte 35 øre om ugen, og når de havde opsparet 20 kroner kom de med i den årlige lodtrækning om et hus. Efter 10 års afdrag fik de skøde på huset, og efter 24 år var de husejere. Ved foreningens start var der cirka 200 medlemmer, men tallet steg hurtigt. Allerede i 1890 var det oppe på 16.000 medlemmer, og i 1955 opnåede man med 26.342 medlemmer det største medlemstal i foreningens historie.

De stigende grundpriser og de øgede leveomkostninger medførte at huspriserne steg og flere og flere byggeforeningshuse overgik til bedrestillede formænd og egentlige håndværkere. Hele ideen med huse til den fattigste del af befolkningen gik tabt, og det blev hurtigt en talemåde, at "Arbejdernes Byggeforening ikke mere var en forening for arbejdere, men en forening for velhavere". Foreningen blev herved en forening for bedrestillede, som kunne få opfyldt drømmen om eget hus. For almindelige arbejdere var de for dyre.

Bebyggelserne[redigér | redigér wikikode]

De første huse blev opført i SverrigsgadeAmager 1867-71. Dernæst fulgte i 1868-69 en række huse i Schønberggade (de eneste på Frederiksberg, nu nedrevet), og i 1870-72 opførtes ved Nyboder yderligere Byggeforeningshusene ved Nyboder, 45 huse. Disse tidligste bebyggelser var tegnet af H.S. Sibbern. Sibbern etablerede den karakteristiske nøgterne byggestil med gule mursten og skifertage.

Fra 1874 til 1903 var Frederik Bøttger foreningens arkitekt. Han var ansvarlig for største og mest kendte bebyggelse, Kartoffelrækkerne (1873-89) på Østerbro, der i dag er yderst eftertragtede boliger. Bøttger var også arkitekten bag husene på Olufsvej (1874), HumlebyVesterbro (1886-91) og slutteligt Strandvejskvarteret (eller Komponistkvarteret, 1892-1903) på Ydre Østerbro. Under Bøttger blev husene forsynet med gavlkviste, og vinduerne fik i røde mursten som konstrast til det gule murværk. Først var Vilhelm Klein, kendt fra Lægeforeningens Boliger, ansvarlig for de tidligste huse i Kartoffelrækkerne, men bestyrelsen var ikke tilfreds med hans indsats og afbrød samarbejdet.

Husene var i to etager med kvist. I hvert hus var der to lejligheder hver på to værelser og køkken. Husejeren boede i stueetagen og kunne udleje den anden lejlighed til et andet foreningsmedlem, og herved få nedsat boligudgiften. Kvistværelserne kunne ligeledes udlejes eller bruges som værelser til familiens børn. Rækkehusbebyggelserne med små haver kom til at præge bybilledet mange steder i København.

Bøttgers efterfølger på posten fra 1903 og til 1930 var Christen Larsen, der tegnede Lyngbyvejskvarterets pittoreske huse i en asymmetrisk nationalromantisk stil, der adskiller sig meget fra forgængerens regelrette og rytmisk ensartede arkitektur. I de af Larsen tegnede huse er det også tydeligt, at tidens boligstandard havde fået endnu et løft. Ruminddeling og etageplaner er mere praktisk udformede, og der er fine snedkerdetaljer såsom store vitrineskabe i køkkenerne. Christen Larsen nåede også før sin død i 1930 at tegne en række huse på Amager, der blev opført 1931-38.

Arbejdernes Byggeforenings byggerier[redigér | redigér wikikode]

Personer knyttet til foreningen[redigér | redigér wikikode]

Arkitekter[redigér | redigér wikikode]

Foreningen havde egne arkitekter ansat som følger.[3]

Navn Levede Ansat ved AB Alder
H.S. Sibbern 1826-1901 1866-1868 40-44 år
Vilhelm Klein 1835-1913 1869 34 år
Ingen fast arkitekt, bestyrelsens medlemmer bidrog i stedet
Frederik Bøttger 1838-1920 1. september 1874 - 31. december 1903 36-65 år
Christen Larsen 1857-1930 1. december 1902 - 30. april 1930 45-72 år
Leffland Larsen 1875-1944 1. maj 1930 - 55- år

Formænd for bestyrelsen[redigér | redigér wikikode]

Foreningen havde en bestyrelse på syv medlemmer, ledet af en formand som følger.[4]

Navn Levede Formand Alder
Jernstøber Niels Hallin 1832-1870 1866-1870 34-38 år
Ingeniør N.C. Jensen 1830-1901 1870-1901 40-71 år
Grosserer Moses Melchior 1825-1912 1902-1912 77-87 år
Overretssagfører Anders Hvass 1858-1916 1913-1916 55-57 år
Overretssagfører Axel Bang 1857-1942 1916-1921 59-64 år
Overretssagfører Christian Hede 1864-1950 1921-1925 57-61 år
Overingeniør, dr.techn. Holger Schmidt 1878-1957 1925-1954 47-76 år
Overretssagfører Frants Dragsted[5] 1890-1987 1954-1974 64-84 år

Den første bestyrelse bestod af: Niels Hallin (formand), doktor F.F. Ulrik (næstformand), inspektør for Frelserens Arbejdshus F.C. Bülow, værkfører P. Rasmussen, maskinmester i marinen N.C. Jensen, værkfører J. Eiler og maskinsmed Joh. Holm.

Næstformænd for bestyrelsen[redigér | redigér wikikode]

Næstformændene for foreningen som følger.[4]

Navn Levede Næstformand Alder
Kommunelæge F.F. Ulrik 1818-1917 1886-1888 68-70 år
Grosserer Moses Melchior 1825-1912 1888-1902 63-77 år
Murermester Hans Fussing 1838-1914 1902-1912 64-74 år
Arkitekt Emil Jørgensen 1858-1942 1913-1940 55-82 år
Tømrermester Th. P. Stillinge 1876-1956 1940-? 64- år

Formænd for repræsentantskabet[redigér | redigér wikikode]

Foreningen havde et repræsentantskab på oprindeligt 20, siden 30 personer, ledet af en formand som følger.[6]

Navn Levede Formand Alder
Repræsentantskabet valgte ikke nogen formand førend 1882
Hofpianofabrikant Frederik Møller 1839-1917 1882-1885 43-46 år
Nationalbankdirektør Rasmus Strøm 1842-1918 1885-1895 43-53 år
Højesteretssagfører Frederik Asmussen 1842-1919 1895-1914 53-72 år
Varemægler Just Cohen 1858-1919 1914-1919 56-61 år
Hypotekforeningsdirektør Søren Jensen 1862-1927 1919-1927 57-65 år
Overretssagfører Frederik Wolff 1859-1932 1928-1932 69-73 år
Højesteretsdommer Viggo Thorup 1876-1941 1933-1941 57-65 år
Højesteretsdommer Poul Gammeltoft[7] 1884-1959 1941-1959 57-75 år
 ? 1959-?

Overretssagfører Frants Dragsted (se under bestyrelsesformænd) var medlem af repræsentantskabet fra 1921 og næstformand fra 1941.

Andre kendte bestyrelsesmedlemmer[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Arbejdernes Byggeforening 1865-1965 : Stiftet den 20. november 1865, 1965.
  • Arbejdernes Byggeforening 1893 : stiftet 1865 af Burmeister & Wains Arbeidere, 1893.
  • Arbejdernes Byggeforening 1900 : stiftet 1865 af Burmeister & Wains Arbeidere, 1900.
  • Arbejdernes Byggeforening 1907 : stiftet 1865 af Burmeister & Wains Arbeidere, 1907.
  • Forslag til Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening, stiftet af Burmeisters & Wains Arbejdere, u.å.
  • Olav Harsløf og Anne Røssell, Kartoffelrækkerne, 1. udgave 1986, ISBN 87-982421-1-3; 2. udgave 2010, ISBN 978-87-982421-1-6
  • Henriette Bülow Jensen, "Humlebyen : Arbejdernes Byggeforening og kvarteret ved Vesterfælledvej, 1886-1911", i: Fabrik og Bolig, 2 (1997).
  • Holger Schmidt, Arbejdernes Byggeforening : 1865 – 20. November – 1940, 1940.
  • Vort Organ : Blad for Arbejdernes Byggeforening "Lyngbyvejskvarteret" (udkom 1916-26)

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Kay Fisker & Knud Millech, Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. En arkitekturhistorisk undersøgelse, København: Østifternes Kreditforening 1951, s. 144.
  2. Kay Fisker & Knud Millech, Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. En arkitekturhistorisk undersøgelse, København: Østifternes Kreditforening 1951, s. 136.
  3. Schmidt, s. 44
  4. 4,0 4,1 Schmidt, s. 40
  5. Jf. Kraks Blå Bog 1974
  6. Schmidt, s. 7+43
  7. Jf. Kraks Blå Bog 1957

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Odczyt z laty.svg Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.