Arbejdsgiver

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En arbejdsgiver er en person (eller i bredere forstand en virksomhed eller institution), der udbyder arbejde.

Til gengæld for at stille sin arbejdskraft til rådighed modtager den ansatte (også kaldet medarbejderen eller arbejdstageren) løn. Der skelnes mellem timeløn og månedsløn, hvor den timelønnede får løn for præcis den tid, vedkommende har arbejdet, mens den månedslønnede typisk kun får for den oprindeligt aftalte tid, oftest 37 timer pr. uge. Resten af tiden må afspadseres. Forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere er reguleret gennem en række aftaler, bl.a. overenskomster og ansættelseskontrakter.

I lighed med arbejdstagerne er arbejdsgiverne også organiseret. Arbejdsgiverorganisationerne, hvor af den største i Danmark er DI, forhandler bl.a. overenskomster på plads med fagforbundene.

Indenfor marxistisk teori opfattes arbejdsgiverne (kapitalejerne) - eller arbejdskøberne, om man vil - som den herskende klasse, der udbytter arbejderne.

I den vestlige verden er det udbredt, at arbejdstageres pensionsfonde er majoritetsaktionærer eller store minoritetsaktionærer i virksomheder (mere end 5% af aktiekapitalen), og dermed indirekte fungerer som arbejdsgivere.


Samfund Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.