Arbejdsmarkedspolitik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Arbejdsmarkedspolitik er politik omkring arbejdsmarkedet – hvordan myndighederne får det til at fungere med de mål man har.

I Danmark bruger myndighederne f.eks. modellen flexicurity (flexibility og security) – kombination af høj velfærd og stor omstillingsevne, som skaber et mobilt arbejdsmarked.

Et væsentlig mål for arbejdsmarkedspolitikken er at forbedre beskæftigelsen; dette kræver, at myndighederne aktivt regulerer arbejdsmarkedet.

Årsager til arbejdsløshed[redigér | redigér wikikode]

  • Friktionsarbejdsløshed:

Hvert år skifter 25 – 30 % af Danmarks befolkning arbejde. Når man skifter job og venter på et nyt kommer man automatisk på ventelisten over arbejdsløse. For hver gang der nedlægges jobs , oprettes der ligeså mange. Fordelen ved dette er, at de nye arbejdspladser er forbedret og fleksible. Ved dette menes der, at der er altid plads til nye arbejdere.

  • Sæsonarbejdsløshed:

Nogle jobs er afhængige af årstiden, og sæsonarbejdsløshed er når folk i en periode står uden arbejde pga. kortvarige ændringer i efterspørgsel efter deres arbejdskraft. F.eks. kan sneskrabere kun arbejde om vinteren. Dette er et lille problem, og kan modvirkes ved at folk får et andet arbejde i mellemtiden.

  • Konjunkturarbejdsløshed:

Det afhænger af markedsøkonomien op- og nedture – dette kaldes konjunktursvingninger. Hvis arbejdsmarkeder f.eks. har svært ved at sælge varer, må man nedsætte aktivitetsniveauet, som medfører flere fyringer. Når konjunkturen er lav er arbejdsløsheden derfor højere.

  • Strukturarbejdsløshed:

Det er når folk ikke har job, fordi deres uddannelse og kvalifikationer ikke passer til den arbejdskraft der bliver efterspurgt. Strukturarbejdsløshed er en ubalance mellem efterspørgsel og arbejdskraft. Ved strukturarbejdsløshed opstår der flaskehalse, det er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det er et stort problem og det kan modvirkes ved hjælp af opkvalificeringsstrategien.

  • Teknologiudvikling: Teknologien overtager hvad der før blev gjort med hænderne. Teknologiudviklingen følger med tiden, det vil sige at der kommer flere og flere avancerede maskiner og folk er ikke kvalificeret nok til at styre maskinerne hvilket gør at de er nød til at tage en højere og længere uddannelse. F.eks. kassedamerne i supermarkederne flere steder bliver erstattet med selvbetjenings kasser.

Strategier[redigér | redigér wikikode]

  • Opkvalificeringsstrategien:

Formålet med Opkvalificeringsstrategien er at forbedre de arbejdsløses færdigheder. Så de levere op til de krav der stilles på arbejdsmarkedet. Uddannelse/opkvalificering så arbejdsløsheden falder. Samtidig med personer der går på uddannelsesorlov får bedre kvalifikationer, frigives der også jobs til de ledige.

  • Stramningsstrategien:

Den går ud på at ’skubbe’ de ledige job med en lavere løn. På den måde får arbejdspladserne penge til at ansætte flere folk og dermed mindske arbejdsløsheden. Ved at mindske dagpengedækningen, kan mindstelønningerne påvirkes indirekte.

Fra passive til aktive ordninger[redigér | redigér wikikode]

  • Passive ordninger består i udbetaling af ydelser, som skal erstatte arbejdsindkomsten under ledighed, orlov m.v. herunder hører dagpenge og kontanthjælp. Disse ordninger er en ulempe, da de ikke hjælper folk med at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Hvis kontanthjælp, dagpenge m.v. stiger, udnytter de ledige det, og kommer ikke tilbage til arbejdsmarkedet.

Aktive arbejdsmarkedspolitik er en rækker ordninger, der har det formål at få de arbejdsløse på arbejde igen. Det kunne f.eks. være jobformidling, jobtræning og aktivering, uddannelse eller støttet beskæftigelse. Man prøver at begrænse kontanthjælpen, for at gøre det mere attraktivt at arbejde. For unge under 25 år, nedsættes kontanthjælpen til SU niveau seks måneder efter et jobtilbud. Der stilles generelt stort krav til de ledige, for at give dem uddannelse –og jobtilbud eller aktivering. Man fokuserer meget på den unge generation, da de endnu ikke har fundet deres plads på arbejdsmarkedet, og har derfor nemmere ved at blive en del af den marginaliseret gruppe i forhold til det at have arbejde.

Samfund Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.