Arcadius
 |
Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder! |
 |
Kejser Arcadius (ca. 377-408) var østromersk kejser i perioden 383-408. Han var søn og efterfølger af Theodosius 1. Han bliver ofte refereret til som en svag kejser, hvis regeringsperiode var domineret af forskellige ministre og sin kone.
Arcadius blev født i 377 i Spanien af Aelia Flaccilla og Theodosius I. I årene 383-395 var Arcadius juniorkejser sammen med sin far Theodosius I. Ved faderens død i 395 blev Romerriget delt i to, hvor Vestriget tilfaldt broderen Honorius. Arcadius blev selv den første østromerske kejser. Heraf kommer den permanente inddeling af Romerriget i et Øst- og Vestrige. Ifølge kilder var Arcadius en svag og ineffektiv kejser, der i det meste af sin regeringstid var påvirket og styret af forskellige ministre og sin kone Aelia Eudoxia. Da Arcadius’ far, Theodosius I, døde, overtog formynderen Flavius Rufinus styringen. Han blev myrdet, hvilket der findes mange teorier om. Nogle mener, at der var general Stiliko, som var manden bag mordet, da han angiveligt mente at være valgt af Theodosius I til at styre begge riger for de to sønner. Dette kunne endvidere være forklaringen på, at Arcadius' regeringsperiode var præget af et køligt forhold til Vestriget. Efter Rufinus død overtog Eutropius magten i riget. Herefter overtog Arcadius’ kone, Aelia Eudoxia, styringen af riget. Hun gav Arcadius fire børn: 3 døtre Pulcheria, Arcadia og Marina og sønnen Theodosius, der senere blev den fremtidige kejser Theodosius II. Eudoxia døde ved en for tidlig fødsel. Deres søn Theodosius regerede ligeledes sammen med sin far som juniorkejser og ved Arcadius’ død overtog han riget og blev kejser over det Østromerske rige.
Arcadius er bevaret i sin eftertid ved et forum, der blev bygget i hans navn på den syvende bakke af Konstantinopel Xērolophos. Arcadius’ søn Theodosius II afsluttede arbejdet.
[redigér] Arcadius' religiøse overbevisning
Arcadius var en meget kristen og from person, hvor han dedikerede meget af sin tid til at opretholde dette billede af ham selv. De millitære og politiske anliggender var tilsyneladende ikke af den store interesse for ham, hvorfor han kun i et ringe omfang var med til at træffe beslutninger som kejser. Politikken, der blev ført i Arcadius’ regeringsperiode, var præget af ønsket om at besejre de barbarer, der var i Konstantinopel på dette tidspunkt, nemlig goterne. Både Arcadius og Eudoxia ønskede at stoppe hedenskabet og troede på den fromme kristendom.
[redigér] Eksterne henvisninger
Cameron, Alan 1993. Barbarians and politics at the Court of Arcadius. (The transformation of the classical heritage, 19) University of California Press.
Geppert C. E. 1873. Ob Arcadius oder Theodosius. Hermes, vol. 7, nr. 3, 249-257.
Güldenpenning, A. 1985. Geschichte des oströmischen Reiches unter den Kaisern Arcadius und Teodosius II. Amsterdam: Hakkert.
Hagl, Wolfgang 1997. Arcadius Apis imperator: Synesios von Kyrene und sein Beitrag zum Herrscherideal der Spätantike. (Frankfurter althistorische Beiträge, 1). Franz Steiner.
Honoré, Tony 1998. Law in the crisis of empire, 379-455 AD: the Theodosian dynasty and itsquaestors: with a Palingenesia of laws of the dynasty. Clarendon Press.
Watts, Edward 1997. The Motifs of Imperial Authority in the Portrait Bust of Arcadius. Brown Classical Journal, 11.
