Ariadne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg

Ariadne var i græsk mytologi datter af Kretas kong Minos og Pasifaë.

Ifølge historien blev hun forelsket i den græske helt Theseus, der var blevet udvalgt som én af de syv ynglinge og syv jomfruer, som Athen hvert år skulle ofre til uhyret Minotauros, der opholdt sig i en stor labyrint i Knossos.

Ariadne ville hjælpe Theseus og gav ham derfor et magisk sværd og et garnnøgle. Ved hjælp af sværdet dræbte Theseus Minotauros, og ved hjælp af garnnøglet kunne han finde vej ud af labyrinten igen. Herefter løb Ariadne væk sammen med Theseus. Theseus efterlod hende dog senere sovende på øen Naxos på en rejse til Athen.

Herefter fandt Dionysos hende på Naxos og gjorde hende til sin hustru. Sammen fik de sønnen Ønopion.

Ariadne havde en lillesøster Faidra, som blev taget med på rejsen til Athen. Når Theseus havde efterladt Ariadne på Naxos, var det fordi han var blevet forelsket i Faidra. Da Theseus og Faidra senere kom til Athen, giftede de sig, og Theseus blev senere hersker i Athen.

(Hos den græske digter Homer berettes det i stedet, at Artemis, dyrenes herskerinde, straffede Ariadne med døden.)

Ariadnes brudekrans identificeres med stjernebilledet Ariadnes Krans, bedre kendt som den Nordlige Krone (Corona Borealis).

På Naxos og Cypern er hun et symbol på jordens frugtbarhed.

Ariadne har lagt navn til Ariadne på Naxos, der er en opera af Richard Strauss.

Ariadne har (i den franske form, Ariane) også lagt navn til Ariane-løfteraketterne.

[redigér] Se også

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: