Aristocats

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Aristocats
[[Image:|250px|]]
Originaltitel The Aristocats
Dansk titel Aristocats
Genre Animation/Komedie
Instrueret af Wolfgang Reitherman
Produceret af Winston Hibler
Wolfgang Reitherman
Manuskript af Ken Anderson
Larry Clemmons
Eric Cleworth
Vance Garry
Tom McGowan
Tom Rowe
Julius Svendsen
Frank Thomas
Ralph Wright
Baseret på {{{original}}}
Medvirkende
Musik af George Bruns
Richard og Robert Sherman
Georges Bizet (sange)
Fotografering
Klip Tom Acosta
Filmstudie {{{studie}}}
Distributør Buena Vista Pictures
Udgivelsesdato USA 11. december 1970
Danmark 26. december 1971
Censur {{{censur}}}
Længde 78 minutter
Land USA
Priser Sant Jordi – Best Children's Film
Golden Screen
Golden Screen with 1 Star
Sprog Engelsk, fransk
Budget $4.000.000[1]
Indtjening {{{indtjening}}}
Efterfulgte '
Fortsættes i '
på IMDb
i DFI's filmdatabase
Hjemmeside {{{hjemmeside}}}
DVD 4. april 2000
VHS 1. Januar 1990
Blu-ray 21. august 2012

Aristocats (eng: The Aristocats) er en amerikansk tegnefilm fra 1970 produceret og udgivet af Walt Disney Productions og havde premiere i biograferne i USA den 11. december 1970 og blev genudgivet i 26. december 1971 i Danmark. Den er den 20. i rækken af Disneys klassikere og er baseret på en historie af Tom McGowan og Tom Rowe, og den handler om en aristokraisk kattefamilie og baggårdskat møder hinanden og baggårdskatten hjælper dem efter at kattefamiliens butler har kidnappet dem, for at få fat i hans Frues store formue, som egentlig er tiltænkt dem.

Handling[redigér | redigér wikikode]

Handlingen foregår I Paris (Frankrig) i år 1910. Her følger vi en kattemor ved navn Duchess og hendes tre killinger - Marie, Berlioz og Toulouse - som lever i et palæ hos den pensionerede operasanger Madame Adelaide Bonfamille og hendes engelske butler Edgar. Hun nedskriver sin sidste vilje i god tid med sin advokat Georges Hautecourt, som også er en af hendes gamle, excentriske venner. Hun ønsker, at hendes katte skal arve hendes formue, som vil være i deres besiddelse indtil deres død og først derefter vil tilfalde til Edgar. Edgar overhører dette fra sit eget værelse gennem talerøret og er uvillig til at vente på, at kattene dør naturligt, før han arver Madame Adelaides formue. Han udtænker derfor en plan for, hvordan han kan fjerne kattene fra arvepositionen.

Han bedøver kattene ved putte sovepiller i deres mad, hvorefter han kører dem ud på landet for at drukne dem i en bæk. Men han bliver angrebet af to jagthunde ved navn Napoleon og Lafayette. Edgar undslipper efterladende sin paraply, hat, kattenes sovekurv og sidevognen på sin motorcykel. Kattene er uskadte, men er strandet ude på landet, mens Madame Adelaide, musen Roquefort og hesten Frou Frou opdager deres fravær. Om morgenen møder Duchess en baggårdskat ved navn Thomas O'Malley, som tilbyder at føre hende og killingerne tilbage til Paris.

Kattene prøver at komme tilbage til byen ved at blafre bag på en mælkevogn, indtil de bliver jaget bort af chaufføren. Marie falder efterfølgende i en flod, men bliver reddet af O'Malley. De møder derefter et par engelske gæs, Amelia og Abigail Gabble, som er på vandretur gennem Frankrig. Gruppen forsætter, marcherende som gæs, indtil de når Paris og støder ind i gæssenes fordrukne Onkel Vralte. Abigail og Amelia går nu med Vralte hjem.

Rejsende over byens hustage møder kattene Scat Cat og hans orkester, som er nære venner af O'Malley. Orkesteret fremfører "Hvem vil ikke gerne være kat?". Efter bandet er taget af sted, og killingerne er kommet i seng, sidder O'Malley og Duchess på et nærliggende tag og snakker, mens killingerne lytter ved vindueskarmen. Emnet i deres samtale går på spørgmålet om, hvorvidt Duchess skulle blive og gifte sig med Thomas. Hun ender med at takke nej grundet loyaliteten over for Madame Adelaide.

Mens alt dette sker, henter Edgar i nattens mulm og mørke - og med en del besværeligheder - sin sidevogn, paraply og hat fra Napoleon og Layafette, da han ved, at det er det eneste bevis, som kan afsløre, at det er ham, der har bortført kattene.

Kattene når tilbage til palæet, hvorefter O'Malley trist tager af sted. Edgar opdager, at Duchess og killingerne er kommet tilbage, og fanger dem, putter dem ned i en sæk og skjuler dem i en ovn. Kattene beder Roquefort finde O'Malley og få hjælp. Det gør han, hvorefter O'Malley raser tilbage til palæet og beder Roquefort om at finde Scat Cat og hans slæng. Edgar placerer kattene i en kiste, som han planlægger at sende til Timbuktu, Afrika. O'Malley, Scat Cat og hans slæng og Frou Frou slås alle med Edgar, imens Roquefort befrier Duchess og killingerne. Det ender med, at Edgar selv bliver skubbet ned i kisten, låst inde og sendt til Timbuktu.

Madame Adelaide's testamente bliver omskrevet, så det ekskluderer Edgar og inkluder O'Malley. Hun starter en velgørenhedsfond, som skal sørge for et hjem til alle Paris' omstrejfende katte. Den store åbning heraf, til hvilken de fleste af filmens karakterer kommer, indeholder Scat Cat's orkester, som optræder med en genopførelse af "Hvem vil ikke gerne være kat?".

Produktion[redigér | redigér wikikode]

Denne film var den sidste til at blive godkendt af Disney selv, og den første til at blive produceret efter sin i 1966. Filmen tog 4 år at producere,med et budget på $4,000,000. Fem af Disney's legendariske "Nine Old Men" arbejde på den, includerende Disney holdet som havde arbejdet mere end 25 år i gennemsnit[2].

Skuespillere[redigér | redigér wikikode]

Engelske skuespillere Danske skuespillere
(1971)
Danske skuespillere
(1990)
Rolle Dyr
Phil Harris Preben Neergaard Søren Pilmark Thomas O'Malley Baggårdskat (orange)
Eva Gabor Susanne Bruun-Koppel Nastja Arcel Duchess Kat (hvid aristokratisk)
Liz English Mille Hoffmeyer Lehfeldt Marie Kat (hvid aristokratisk)
Dean Clark Daniel Kellermann Berlioz Kat (mørk grå aristokratisk)
Gary Dubin Albert Matthies Toulouse Kat (rød-brun aristokratisk)
Scatman Crothers Otto Brandenburg Otto Brandenburg Scat Cat Kat (gråsort)
Hermione Baddeley Kirsten Rolffes Lise Ringheim Madame Adelaide Bonfamille
Roddy Maude-Roxby Bjørn Watt-Boolsen Waage Sandø Edgar (husets butler)
Charles Lane Jesper Klein Ole Fick Georges Hautecourt (advokaten)
Pat Buttram Torben Hundahl Torben Sekov Napoleon Blodhund (brun)
George Lindsey Walt Rosenberg Peter Zhelder Due Lafayette Bassethund (rød-brun)
Sterling Holloway Ove Sprogøe Henrik Koefoed Roquefort Mus
Monica Evans Bente Eskesen Abigail Gabble Gås
Carole Shelley Kirsten Cenius Amelia Gabble Gås
Bill Thompson Jesper Klein John Martinus Onkel Vralte Gase
Nancy Kulp Charlotte Sieling Frou Frou Hest

Udgivelse[redigér | redigér wikikode]

The Aristocats blev genudgivet i biograferne den 19. december 1980 og 10. april 1987. Den blev udgivet på VHS i Europa den 1. januar 1990. Den blev udgivet på VHS i Nord Amerika i "Masterpiece Collection series" den 24. April 1996 og DVD den 4. april 2000 i "Gold Classic Collection" linjen. The Aristocats havde dens "Gold Collection" disk stille afbrudt i 2006. En ny enkelt-disk" Special Edition DVD" (først annoceret som et 2-Disk sæt) blev udgivet den 5. februar 2008. Disney vil udgive filmen for første gang på Blu-ray den 21. august 2012[3][4]. 2-disk "Special Edition"'en Blu-ray/DVD combo (både i Blu-ray og DVD pakning) vil indeholde en ny digital øverfører og nyt bonus materiale. En enkel disk DVD udgave vil også blive udgivet samme dag[5].

Modtagelse[redigér | redigér wikikode]

Filmen var den mest populære "general release" film ved det brtiske box office i 1971[6].

Basede på 18 anmeldelser har filmen en 67% bedømmelse på Rotten Tomatoes med gennemsnitlig bedømmelse på 6/10. Selvom dette er temmelig lavt for en Disney animation kvalificeres den stadig som "fresh". Af bedømmelserne gav 12 den fresh og 6 gav deb rotten[7].

Filmen var nomineret for AFI's 10 Top 10 i "Animation" genren[8].

Soundtrack[redigér | redigér wikikode]

  1. "The Aristocats" – Maurice Chevalier. Titel sangen til filmen var skrevet af Robert & Richard Sherman ved enden af 8 uopsigelige arbejds år for Walt Disney Productions. Skuespiller og sanger Maurice Chevalier kom tilbage fra sin pension for at synge denne sang for filmens soundtrack, overbevist af en demo version hvor Richard Sherman imiterede ham. Dette skulle blive hans sidste værk inden hans død i 1972.
  2. "Pourquoi?" – En slettet sang indsunget af Hermione Baddeley som Madame Bonfamille, som synger omkring hendes kærlighed for kattene mens hun harmonisere med en optagelse af hendes egen stemme på en 78-RPM. Marie, stemmelagt Robie Lester, afbryder sangen to gange ved at spørge hende "Purr-quoi?", til hvilket hun svare "Fordi jeg er sammen med dig." Sangen, introduceret af dens skriver Richard M. Sherman, er en del af ekstra materialet på 2008 Special Edition DVD'en.
  3. "Scales and Arpeggios" – Liz English, Gary Dubin, Dean Clark, Robie Lester.
  4. "Thomas O'Malley Cat" – Phil Harris.
  5. "Ev'rybody Wants to Be a Cat" – Phil Harris, Scatman Crothers, Thurl Ravenscroft, Vito Scotti, Paul Winchell. Denne sang er indsunget af Scatman Crothers som Scat Cat, sammen med de ander medlemmer af sit poly-etnisk jazz orkester. Den var også udgivet som en nu sjælden 45 rpm single, i en version kun indsunget af Phil Harris, som mangler tegnefilms stemmerne på udgivelsen. Soundtracket blev udgivet på CD i 1996, den indeholder en klippet version af sangen. Linjerne indsunget af "Chinese Cat", stemmelagt af Paul Winchell, nu anset som politisk ukorrekt er fjernet. However, de er stadig med på DVD udgivelsen.
  6. "She Never Felt Alone" – En anden slettet sang, dette nummer indeholder en genoptræden af "Pourquoi?" indsunget af Robie Lester af hende selv med anderledes lyrik, forklarende hvorfor Madame elsker hende og hendes killinger. Lester's klaver og sang demo er en del af DVD ekstramaterielt i samme sektion som "Pourquoi?".
  7. "Ev'rybody Wants to Be a Cat (reprise)" – Phil Harris, Scatman Crothers, Thurl Ravenscroft, Vito Scotti, Paul Winchell, Ruth Buzzi, Bill Thompson. En genoptræden indeholdende alle dyr karakterne fra filmen.

På Classic Disney: 60 Years of Musical Magic, dette inkludere "Thomas O'Malley Cat" på den lilla disk og "Ev'rybody Wants to Be a Cat" på den orange disk. På Disney's Greatest Hits, dette "Ev'rybody Wants to Be a Cat" på den røde disk.

Direkte til video efterfølger[redigér | redigér wikikode]

The Aristocats II skulle have været en direkte til video efterfølger til denne film. Den var planlagt at skulle være udgivet i 2007, men produktionen blev stoppet i 2005[9].

Internationale versioner[redigér | redigér wikikode]

I Italien blev titlen oversat til Gli Aristogatti. De fleste af karakterne beholdt deres originale navne men Thomas O'Malley blev omdøbt til Romeo, Er mejo der Colosseo ("Det bedste af Colosseum" i Romanesco), og ændrede dens oprindelse fra Irland til Italien.

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Artikel på Magic Kingdoms (Engelsk)
  2. Artikel Disney Go.com (Engelsk)
  3. Amazon Annonce
  4. Disney DVD Disney Go.com
  5. Amazon Annonce
  6. Peter Waymark. "Richard Burton top draw in British cinemas." Times [London, England] 30 Dec. 1971: 2. The Times Digital Archive. Web. 11 July 2012.
  7. Rotten Tomatoes Artikel
  8. PDF Dokument fra AFI
  9. Animationarchive.com Artikel

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]