Aristoteles
| Vestlig filosofi Græsk antik |
|
|---|---|
| Navn: | Aristoteles |
| Født: | 384 f.Kr. |
| Død: | 322 f.Kr. |
| Skole/tradition: | Den peripatiske skole |
| Fagområde: | Etik, metafysik, logik, videnskab, politik |
| Betydningsfulde ideer: | Den gyldne middelvej |
| Påvirket af: | Platon |
| Har påvirket: | Næsten al filosofi og videnskab efterfølgende |
Aristoteles (græsk: ̓Αριστοτέλης) (384 f.Kr. – 322 f.Kr.) var en græsk filosof. Sammen med Platon regnes han for den, der har haft størst indflydelse på den vestlige verdens tanker. Han blev født i den joniske by Stageira på den makedonske kyst. I en alder af 18 rejste han til Athen, hvor han blev elev på Akademiet under Platon. Efter dennes død i 347 blev Aristoteles mod forventning ikke hans efterfølger som leder af Akademiet. Et år eller to senere blev Aristoteles lærer for Alexander den Store, som dengang kun var 13 år.
Indholdsfortegnelse |
Filosofi [redigér]
Forandringens og bevægelsens natur [redigér]
En væsentlig del af Aristoteles' filosofi er hans udredning af forandringens og bevægelsens natur. Når noget forandrer sig, må det nødvendigvis forandre sig til det modsatte. Altså når x forandrer sig, må det nødvendigvis forandre sig til noget, der kan betegnes som ikke-x, da der ellers ingen forandring ville finde sted. Et eksempel er, at hvis en genstand i hvile forandrer sig, da må det være det samme som at sige, at den begynder at bevæge sig. Og hvis noget forandrer farve og derved bliver grønt, da må den have forandret sig fra noget, der ikke er grønt, for at den overhovedet kunne forandres til at blive grøn.
At forstå en forandring er ifølge Aristoteles at forstå dens årsager, og han beskriver fire forskellige slags:
- Den materielle årsag (causa materialis)
- Den formelle årsag (causa formalis)
- Den bevirkende årsag (causa efficient). Svarer til den moderne naturvidenskabelige kausal årsag
- Den intentionelle årsag (causa finalis). Svarer til den humanistiske intentionelle årsag.
Disse begreber blev grundlæggende for den middelalderlige teleologi, og de får stadig meget opmærksomhed.
Etik [redigér]
Aristoteles etik er fremsat i tre bøger: Den nichomacheiske Etik, Den eudaimoniske etik og Magna Moralia. Disse er sammensat af hans elever. Den nichomacheiske etik er efter overleveringen sat sammen af hans søn Nichomachos.
Hans etik fremsætter den første dydsetik. Målet for livet er lykke, eudaimonia. Vi opnår dette ved at have en god karakter. Denne består af dyder. En dyd er det karaktertræk, der ligger midt imellem de to ekstremer. F.eks. er mod mellemvejen mellem det, at være en kujon, og det, at være overmodig og ubesindig.
Mennesket er selv ansvarligt for dets karakter.
Naturvidenskab [redigér]
Fandt på det geocentriske verdensbillede.[Kilde mangler] Kendt som al videnskabs fader.[Kilde mangler]
Indflydelse [redigér]
Aristoteles har haft en gigantisk påvirkning i den vestlige historie, bl.a. på Augustin. [1]
Literatur [redigér]
Oversættelser [redigér]
- Retorik (1983)
- Aristoteles' Forelæsning over Fysik – I-IV – om det Værende, Stof og Form, Aarsag og Virkning, Rum og Tid (1999)
- Om tilblivelse og tilintetgørelse – De generatione et corruptione (2004)
- Poetikken. (2005)
- Aristoteles om hukommelse. (2007) Oversættelse af Om hukommelse og genkaldelse med indledning og kommentar af David Bloch.
- Etikken. (2007) (Den nichomacheiske etik).
Kommentarværker [redigér]
Lev, Amnon (2008): Filosofisk og politisk tænkning hos Aristoteles, Museum Tusculanum Forlag
Fodnoter [redigér]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Aristoteles
|
|||||||||||
| Stub Denne filosofiartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|