Arkæologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Arkæologisk udgravning.

Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.

Langt det meste af al menneskelig aktivitet foregik, før vi lærte at skrive, så arkæologi er den vigtigste metode til at studere ældre menneskeskabte samfund. Arkæologi inddrager mange forskellige discipliner i beskrivelsen af vores historie både de materielle levn som er efterladt, og de skriftlige og billedlige overleveringer eksempelvis i form af arkæologiske illustrationer. Naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder er i stadig udvikling og inddrages i stort omfang.

Forhistorisk arkæologi beskæftiger sig med den lange periode – som i Danmark begynder med menneskets indvandring til landet for ca. 10-15.000 år siden til vikingetidens ophør omkring slutningen af 1000 tallet e. Kr. Middelalderarkæologi arbejder med den sene vikingetid fra 900/1000 tallet til reformationen i 1536, og nogle middelalderarkæloger medtager også renæssancen til midten af 1600 tallet. Det er almindeligt, at arkæologer også interesserer sig for 17- og 1800 tallet. Klassisk arkæologi, dvs. græsk og romersk samt nærorientalsk arkæologi, arbejder også med materielle levn, men er præget af kunsthistorie end kulturhistorie.

Se også[redigér | redigér wikikode]

En arkæologisk prøve

Ekstern kilde/henvisning[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: