Arkhangelsk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Arkhangelsk
Архангельск
Arkhangelsk view from Vysotka.jpg
Arkhangelsk set fra Vysotka
Overblik
Land: Rusland Rusland
Borgmester: Viktor Pavlenko
Føderalt distrikt: Arkhangelsk oblast
Grundlagt: 1584
Postnr.: 163 000 - 163 059
Demografi
Indbyggertal: 348.783 (2010)
 - Areal: 294,42 km²
 - Befolkningstæthed: 1.185 pr. km²
Tidszone: GMT +4
Højde m.o.h.: 10 m
Hjemmeside: www.arhcity.ru/
Oversigtskort

Koordinater: 64°32′0″N 40°32′0″E / 64.53333°N 40.53333°Ø / 64.53333; 40.53333

Byen Arkhangelsk (russisk: Архангельск, dansk: ~ ærkeengel, dvs. Ærkeenglen Mikael som byen er opkaldt efter) ligger ved den nordlige del af Nordre Dvina 40–45 km fra udløbet i Hvidehavet længst mod nord i den europæiske del af Rusland. Byen er hovedstad i Arkhangelsk oblast (provins) og var Ruslands vigtigste havneby i middelalderen.

Geografi og demografi[redigér | redigér wikikode]

Dvinas bredder i Arkhangelsk, 1826. Maleri af Valerian Galyamin.

Byen har et areal på 294,42 km² og bydelene breder sig 35–40 km langs floden Dvina og på flere af øerne i floddeltaet. Et af byens største historiske vartegn er det gamle, fæstningslignende handelscenter Gostinij Dvor (1668), en mægtig bygning som er 400 meter lang og ligger langs floden som et monument over byens storhedstid som handelsby. Byen har en befolkning på 348.783(2010), hvilket giver en befolkningstæthed på 1.184/km².

Befolkningsudvikling 2004 2005 2006
Befolkningstal (ved årets begyndelse) 359.400 357.700 355.800
Naturlige ændringer i befolkningstallet
- Antal fødte
- Antal døde
 
3.821
5.491
 
3.670
5.326
 
3.631
4.951
Befolkningsændringer pga. flytning
- Antal tilflyttede
- Antal fraflyttede
 
4.158
4.194
 
3.520
3.578
 
3.356
3.266

Kilde: Officiel homepage for Arkhangelsk by

Administrativ bystruktur[redigér | redigér wikikode]

Arkhangelsk er inddelt i ni bydistrikter.

Bydistrikt Russisk navn Befolkningstal 2002 Kommentar
Isakogorskij Исакогорский 26.533 Navngivet efter bydelen Issakogorka
Lomonosovskij Ломоносовский 72.869 Navngivet Mikhail Lomonosov
Majmaksanskij Маймаксанский 24.701 Navngivet efter bydelen Maimaksa
Majskaja Gorka Майская Горка 38.198  
Oktjabrskij Октябрьский 85.044 Fra Oktjabr (Oktober, dvs. Oktoberrevolutionen)
Severnyj Северный 25.408 Nordlige Rajon
Solombalskij Соломбальский 37.168 Navngivet efter bydelen Solombala
Varavino-Faktorija Варавино-Фактория 36.392  
Tsiglomenskij Цигломенский 9 738 Navngivet efter bydelen Ziglomen

Kilde: Federal State Statistics Service

Byen administrerer også en del af landsbyerne udenfor selve bykernen. Hele området havde 362.327[1] indbyggere ved folketællingen i 2002, men folketallet var faldet til 354.583[2] indbyggere i begyndelsen af 2007.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Landet ved Gandvigen i Bjarmeland[redigér | redigér wikikode]

Området omkring vore dages Arkhangelsk kaldte vikingerne for Bjarmeland. Ottar fra Hålogaland fortalte fra sin rejse østpå i 800-tallet, at der var et område ved en stor flod ved Hvidehavet (norrønt: Gandvik) som var stærktt bebygget, noget som formentlig var bebyggelsen som senere blev til Arkhangelsk. I 1027 skal Tore Hund ifølge Snorre have været på plyndringstogt i området.

I efteråret 1989 blev der fundet en usædvanlig stor sølvskat ved Dvina-mundingen, lige der hvor Arkhangelsk ligger i dag. Den var sandsynligvis skjult i begyndelsen af 1100-tallet og indeholdt genstande som kan have været op til 200 år gamle, da de kom i jorden. Det som er fundet af skatten utgør i alt over 1,6 kg sølv, for det meste mønter. Smykker og smykkedele stammer fra Rusland eller russiske naboområder. De allerfleste af mønterne var tyske, men der var også et beskedent antal kufiske, engelske, bøhmiske, ungarske, danske, svenske og norske.

Det er vanskeligt at sætte dette fund ind i en kulturhistorisk sammenhæng før man har haft mulighed for at lave bosætningshistoriske undersøgelser i området. Der foreligger i alle tilfælde to muligheder. Det kan dreje sig om en skat som hører til det bjarmesamfund, som man ser konturerne af i det norrøne kildemateriale. Generelt set kan man sige, at sådanne skattefund, enten de kommer fra Skandinavien, Baltikum eller Rusland, er nært knyttet til veletablerede landbrugssamfund med omfattende handelsvirksomhed. Eller man kan se det på samme måde som de russiske forskere som bekendtgjorde fundet i 1992. De foretrak at se det som vidnesbyrd om at russisk kolonisering virkelig foregik sådan som det tidlige russiske kildemateriale antyder, men at der måske var større kraft bag denne proces end tidligere antaget.

Novgorod-russerne kommer[redigér | redigér wikikode]

I 1100-tallet etablerede folk fra Novgorod (Norrønt: Holmgard) sig her og oprettede et kloster tilegnet Ærkeenglen Mikael ved mundingen af Dvina.

Handelscenteret i dette område var dengang Kholmogory (Холмогоры), som lå nogle km længere oppe ad floden end klosteret. Dette sted ligger der hvor floderne Dvina og Pinega flyder sammen, 100 km fra Hvidehavet. Skriftlige kilder antyder, at Kholmogory eksisterede i begyndelsen af 1100-tallet, men man har ikke arkæologisk materiale, som kan belyse byens tidlige fase og opprindelse. Man ved altså ikke om denne bosætning oprindelig var russisk, eller om den går tilbage til førrussisk tid. Centralt i dagens lille og noget stagnationsprægede bysamfund ligger imidlertid den såkalte Gorodok, en mægtig dynge af bygningsrester, kulturlag og flodsand. På toppen af denne dynge ligger der i dag en række pragtbygninger, som er præget af kraftigt forfald, bl.a. domkirken og bispegården. I dag bruges kulturlagene som frostfrie kartoffelkældre af befolkningen. Arkæologiske udgravninger er endnu ikke gennemført (2005).

Norsk-russiske sammenstød[redigér | redigér wikikode]

Arkhangelsk fik efterhånden væsentlig betydning for rivaliseringen mellem norske og russiske interesser i de nordlige områder. Fra Novgorod blev den russiske interessesfære udvidet langt nordpå til Kolahalvøen i 1100-tallet, men her håndhævede Norge beskatningsretten og rettighederne til pelshandel. Det kompromis som blev indgået mellem parterne i 1251 blev snart brudt.

I 1411 drog novgoroderen Jakov Stepanovitsj på felttog mod Nord-Norge. Dette blev indledningen til en række sammenstød, og i 1419 trængte norske skibe med 500 soldater ind i Hvidehavet. "Murmanerne", som nordmændene blev kaldt (jævnfør Murmansk) plyndrede mange russiske bosættelser ved kysten, heriblandt også Ærkeengel Mikael-klosteret ved Dvinaflodens munding.

Storfyrst Ivan 3. (den Store)

Moskovittene tager over[redigér | redigér wikikode]

Novgorod fik slået nordmændene tilbage fra de nordlige områder, men i 1478 blev området omkring Arkhangelsk erobret af storfyrst Ivan 3. og indlemmet i fyrstedømmet Moskva, sammen med resten af området omkring Novgorod.

Handel med englændere, skotter og hollændere[redigér | redigér wikikode]

I 1555 bevilgede Ivan 4. den Grusomme handelsprivilegier til engelske købmænd, som grundlagde The Muscovy Company og startede en handelsrute med årlige skibsanløb ved Dvinas munding. Mødet mellem englænderne og Ivan skete ved en tilfældighed; af tre engelske skibe som var på vej for at finde nordøstpassagen til Kina i 1553 havnede et ved Dvinas udløb i Hvidehavet. Dette var det eneste tilbageværende skib, de andre to forsvandt. Hollandske købmænd begyndte også at besøge Hvidehavet med skib fra omkring 1560. Skotter og englændere dominerede handelen i 1500-tallet, men gennem hele 1600-tallet var det primært hollændere som sejlede til Hvidehavsområdet.

Byen grundlægges, handelen blomstrer[redigér | redigér wikikode]

I 1584 gav Ivan ordre om at grunnlegge Ny Kholmogory (Novyje Kholmogory). Denne by fik i 1613 navn efter ærkeengelklosteret. På den tid var Hvidehavet Moskvas eneste egen adgang til havet, da Østersøen var kontrolleret af Sverige. Men adgangen var begrænset, på grund af at Hvidehavet er tilfrossetr om vinteren. Indbyggerne i området omkring Arkhangelsk og Hvidehavet blev kaldt pomorer, og var de første som udforskede områderne mod øst. De oprettede handelsruter til Nord-Sibirien, forbi Uralbjergene og byen Mangazeja som de grundlagde. De drev også handel og var dygtige søfarere.

Zar Peter 1. af Rusland. Maleri af Paul Delaroche

I 1683 overtog Peter 1. (den Store) magten i Rusland. Han var da blot 10 år gammel, men da han var 20, i 1693, beordrede han oprettelse af et skibsværft i Arkhangelsk. Et år senere sejlede skibene Svjatoje Prorotsjestvo (Hellig profeti), Apostol Pavel (Apostelen Paulus) og Svjatoj Pjotr (Sankt Peter) ud i Hvidehavet.

St. Petersborg grundlægges, nedgangstid for Arkhangelsk[redigér | redigér wikikode]

Peter indså at Arkhangelsk altid ville have en begrænset funktion som havneby på grund af de fem måneder af året hvor Hvidehavet var tilfrossett. Han grundlagde St. Petersborg i 1704 efter et vellykket angreb mod de svenske styrker i Østersøen. Peter bestemte at Ruslands udenrigshandel nu skulle gå gennem St. Petersborg, som nogle år senere også blev Ruslands hovedstad.

Den stigende handel via Østersøen førte til nedgangstider i 1700-tallet, da Arkhangelsk mistede sin placering som Ruslands havneby. I 1800-tallet kom der imidlertid mere liv i økonomien, da tømmer blev en stor eksportartikel med den nye jernbane til Moskva.

Opblomstring for pomorhandelen[redigér | redigér wikikode]

Havnen i Arkhangelsk i 1896, da pomorhandelen blomstrede.

Pomorhandelen, som var en speciel byttehandel af fisk og korn med Nordnorge, havde også sin blomstringstid i 1800-tallet. Denne handel har været meget vigtig for den økonomiske og kulturelle udvikling af både Nordnorge og Arkhangelsk. I slutningen af århundredet var Arkhangelsk den største by i Rusland (21.000 indbyggere i 1900 iflg. Nordisk Familjebok).

På denne tid blev relationerne med Norge yderligere styrket blandt andet ved at russerne etablerede en fast dampskibsrute fra Arkhangelsk til Vardø i 1875. Ruten var ideel for russisk turisme og sæsonarbejde i Finnmarken. Folk i de nordnorske områder fik også et bedre indblik i russisk kultur. Te brygget på samovar, flerstemmig sang, russernes farverige tøj og gæstfriheden i pomorskipperens kahyt bidrog til at styrke venskabet.

Revolution og verdenskrige[redigér | redigér wikikode]

Under 1.- og 2. verdenskrig var Arkhangelsk en vigtig havn for de allierede styrker. Under 1. verdenskrig var Arkhangelsk den eneste havneby i Rusland som kunne modtgage forsyninger fra Trippelententen. Havnen blev udvidet for at de isfrie måneder kunne udnyttes fuldt ud.

Efter oktoberrevolutionen i 1917 blev Arkhangelsk i en periode base for englændernes invassion fra nord og var en overgang sæde for en kontrarevolutionær regering. I august 1918 kom en engelsk-amerikansk hær og besatte Arkhangelsk. Der blev dannet en «regering for det nordlige distrikt» under ledelse af Tsjaikovskij, men den virkelige leder var den engelske General Ironside. Regeringen blev imidlertid hurtigt afløst af et reelt militærdiktatur under den russiske General Miller. De kontrarevolutionære hære tog kontakt til Koltsjak i Sibirien og begyndte at rykke sydpå. I løbet af 1919 blev Koltsjak imidlertid slået, der opstod et stort røre blandt okkupationstropperne og i England blev der rejst en kraftig modstand blandt arbejderne mod interventioen. I september 1919 blev englænderne tvunget til at trække sig tilbage fra Arkhangelsk. Da de var borte kunne de hvide tropper ikke holde stillingen og Den Røde Hær indtog Arkhangelsk den 21. februar 1920. General Miller flygtede i en isbryder. Hans styre havde været præget af grusomheder. Mange blev henrettet og andre blev anbragt i elendige fangelejre hvor de døde i stort tal af sygdom, kulde og sult.

Akula-ubådene blev bygget dels i Severodvinsk, dels i Komsomolsk i Østsibirien.

Under Stalintiden var Arkhangelsk et af de steder, hvor der var etableret fangelejre. Den vigtigste var arbejdslejren "Arkhangelsk ITL" (ITL står for Ispravitelno-trudovoj lager, på dansk forbedringsarbejdslejr). Fra Arkhangelsk sejlede skibe til lejrene på Solovki-øerne i Hvidehavet, som var blandt de første forvisningssteder for politiske fanger allerede i zartiden.

Under 2. verdenskrig havde Hvidehavsflåden sin base i Arkhangelsk. Som under 1. verdenskrig blev Arkhangelsk også under denne krig hovedhavn for hjælp fra Europa og Amerika. Byen og Solovki-øerne blev brugt til oplæring af marinekadetter og området var kendt for sine militære skoler.

Byen Severodvinsk ligger ikke langt fra Arkhangelsk. To af verdens største skibsværfter befinder sig der. Her en stor del af de store sovjetiske atomubåde blevet bygget. Mens Den kolde krig var på sit højdepunkt, byggede marinens ubådsværft i Severodvinsk fem til seks nye atomubåde om året.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Klimadiagram for Arkhangelsk[3]

Byen har et subarktisk kystklima med lange vintre og korte, kølige somre. Dette skyldes strømmene i de polare have, luftstrømmene fra Nord-Atlanten og lidt sol. Middeltemperaturen ligger på -12,6 °C i januar og +16,3 °C i juli. Gennemsnitsnedbøren ligger på 539 mm/år.

Månedlige gennemsnitlige klimadata for perioden 1961—1990:

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Luftfugtighed (%): 85 84 81 73 67 68 73 80 85 87 89 87
Antal dage med nedbør: 10 9 8 7 8 10 9 11 12 13 13 13

Erhvervsliv[redigér | redigér wikikode]

Den højeste bygning i Arkhangelsk oblast har 24 etager og står i centrum af byen Arkhangelsk. Erhvervsejendommen kaldes "blyanten" i folkemunde.
Foto: Alexander Kozlov

Arkhangelsk er i dag en vigtig region på grund af et stort industrielt miljø. Byen er Ruslands største havn for udskipning af tømmer, og har en stor træforædlings- og papirindustri. Den har også en fiskerihavn. Efter at man begyndte at bruge isbrydere om vinteren, har byen haft helårshavn. Der findes desuden rige mineralforekomster i Arkhangelskregionen af kul, bauxit, fluor og værdifulde forekomster af diamanter. Men størstedelen af ressourcerne i regionen er endnu ikke udnyttet.

Selskaber efter ejerskabsforhold (ved slutningen af året) 2004 2005 2006
Alle selskaber
Fordelt efter ejerskabsforhold:
- Statslige
- Kommunale
- Offentlige
- Private
- Blandede
- Udenlandske
- Forbrugerkooperationer
- Blandede russiske og udenlandske
11.141
 
438
317
1.007
8.658
478
66
27
150
12.019
 
444
312
908
9.674
441
67
31
142
11.230
 
455
299
817
9.172
283
74
26
104
Industri (mellemstore og store virksomheder) 2004 2005 2006
Omfang af lokalt producerede produkter, udførte arbejder og tjenester
efter aktivitetstype:

- Mineraludvinding (mio. rubler)
- Forædlingsindustri (mio. rubler)
- Produktion og distribution af elektrisk kraft, gas og vand (mio. rubler)
Vigtigste typer industriproduktion:
- Elektrisk kraft (mio. kWh)
- Tømmer (1000 m³)
- Papir (1000 ton)
- Træforædling (1000 m³)
- Modulbaserede konstruktioner og produkter i armeret beton (m³)
- Mursten (mio.)
- Mejeriprodukter (ton)
- Bagervarer (1000 ton)
- Sødestoffer (ton)
- Melvarer (1000 ton)
- Fisk og fiskeriprodukter (1000 ton)
- Vodka og anden alkohol (1000 dkl.)
 
 
-
-
-
 
3.448,5
957,9
3,6
1.322,2
36,7
15,6
14.619,0
23,8
720,0
43,2
90,2
618,0
 
 
10,8
12.283,2
9.955,9
 
3.533,6
809,6
4,3
1.193,0
42,7
17,2
18.993,9
22,0
658,0
17,9
93,1
573,2
 
 
15,4
11.279,2
8.588,0
 
3.645,0
805,8
5,3
1.185,0
37,7
13,8
24.348,0
21,3
716,0
1,3
102,3
896,7

Kilde: Officiel website for Arkhangelsk by

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Arkhangelsk statslige tekniske universitet (2007).
Arkhangelsk videnskabelige bibliotek N. A. Dobroljubov (2008).

Det er tre universiteter i Arkhangelsk. Af højere uddanneldse findes der også en afdeling af Moskvas statlige universitet for teknologi og ledelse og en afdeling af St. Petersborg statslige universitet for kunst og kultur. Hertil kommer at byen har en maritim højskole, et epidemiologisk institut og et videnskabeligt bibliotek, Arkhangelsk vitenskabelige bibliotek N. A. Dobroljubov. De tre universiteter i Arkhangelsk præsenteres nærmere efterfølgende:

Det statslige Pomoruniversitetet[redigér | redigér wikikode]

Pomoruniversitetet blev oprettet i 1932 for læreruddannelse om aften skolen fik status som ”Arkhangelsk statslige lærerskole” i 1938. I 1957 fik skolen M. V. Lomonosovs navn og i 1996 fik skolen navnet ”Det statslige Pomoruniversitetet M. V. Lomonosov”. Universitetet har to institutter og 20 fakulteter. Der undervises blandt andet i fagområderne naturgeografi, historie, matematik, sprog, pædagogik, psykologi, teknologi, økonomi, administration, filologi, journalistik, fysik og jura.

Arkhangelsk statslige tekniske universitet[redigér | redigér wikikode]

Det tekniske universitet blev oprettet i 1929 for uddannelse af eksperter indenfor træindustrien. Universitetet har 8 fakulteter og 6 institutter. Der undervises blandt andet i fagområdene mekanik, bygningsteknik, energi, kemi, informationsteknologi, olie og gas, erhvervsjura, økonomi og finansiering.

Det statslige nordlige medicinske universitet[redigér | redigér wikikode]

Det medicinske universitetet blev oprettet i 1931 for uddannelse af sundhedspersonale i den nordlige europæiske del af Rusland (dengang Sovjetunionen). Der undervises blandt andet i fagområderne pediatri, stomatologi, almenmedicin, forebyggende medicin, farmaci, klinisk psykologi, idrætsmedicin, administration og informationsteknologi.

Kirkelige forhold[redigér | redigér wikikode]

Arkhangelsk er sæde for et aktivt russisk-ortodokst bispedømme ved navn Arkhangelsk-Kholmogory. Kirka blev kraftigt undertrykt i sovjet-tiden. Nogle kirker blev revet ned og andre blev omdannet til koncertsale. Efter Sovjetunionens fald kom også baptister og katolikker til byen.

Nogle af kirkerne i Arkhangelsk:

  • Piouslij-Iliinskij-katedralen
  • Nikolskij kirken (opført i 1904)
  • Uspenskij kirken (blev ødelagt under revolutionen og genopbygget efter originaltegningerne i 2000).

En ny katedral er under opførelse, Mihailo-Arkhangelsk katedralen. Derudover er der en luthersk kirke, St. Katharina, som ikke er i brug som kirke, men bruges som koncertsal for det Pomorske filharmoniske selskab.

Kunst og kultur[redigér | redigér wikikode]

Monumentet over Peter den store i Arkhangelsk er gengivet på 500-rubelsedlen.

I modsætning til andre russiske regioner, er arkhangelskregionens kulturarv ægte russisk, idet det kun var de nordlige regioner som undslap Mongolernes invasion. Kystfolkets traditioner blev udtrykt gennem træskærerarbejder, tekstilarbejde, broderi, maleri, skulptur, keramik og metalarbejde. Man finder eksempler på kunst og håndværksarbejdet på Arkhangelsk Regionale Kunstmuseum, som blev etableret i 1960 og er et at Ruslands største kunstmuseer. Samlingerne omfatter omkring 30.000 russiske kunstværker fra 1400-tallet og frem til i dag.

I Arkhangelsk regionalmuseum for lokalkundskab, historie og økonomi findes andre arbejder. Museet har siden etableringen i 1837 oparbejdet en samling på 200.000 værker. De udstillede samlinger omfatter arbejder som relaterer til arkæologi, etnografi og den nordlige russiske kultur fra oldtid til nutid. Her findes objekter fra arktiske ekspeditioner, skibsbygning, gammelt russisk håndværk og mønter.

25 km udenfor byen ligger Arkhangelsk statslige museum for træarkitektur og folkekunst, Malie Kareli. Dette er Ruslands største friluftsmuseum for træarkitektur. Her vises bygningsmiljøer og folkekunst fra de nordrussiske distrikter, såsom Kargopol, Onega, Dvina og Mezen. Museumsområdet indeholder blandt andet to kirker, to klokketårne, tre kapeller, 22 beboelseshuse og to værksteder, 35 udhuse, ni møller, ni badstuer, en smedje, to lader samt flere mindre konstruktioner.

Men det er ikke bare museerne, som kan fortælle om regionens historie. For eksempel har Arkhangelsk nordrussiske statsakademis folkekor eksisteret i 60 år. Dette er ikke et traditionelt kor, medlemmerne består af både sangere, dansere og musikere som tilsammen fortæller historier om folkelivet gennem musik og underholdning.

Fontæne udenfor teatret i Arkhangelsk.

En anden musikgruppe, Hvidehavets samtidsmusik- og folkemusikensemble, har underholdt byens indbyggere i de senere år. Det specielle ved ensemblet er at de spiller moderne musik på russiske folkeinstrumenter.

Desuden findes der Arkhangelsk statslige kammerorkester, som har klassiske kompositioner på programmet.

Det er også et teater i Arkhangelsk, Arkhangelsk dramatiske teater M. V. Lomonosov. Arkhangelsk store dramatiske teater blev oprettet i 1932, og fik navnet ’’Arkhangelsk dramatiske teater M. V. Lomonosov’’ i 1961, ved 250-årsjubileet for Lomonosovs fødsel.

Mikhail Lomonosov (1711-1765), en forfatter og multibegavelse, kom fra en pomorlandsby ved Kholmogory. Et monument over ham, udført af Ivan Martos, blev opstillet i Arkhangelsk i 1829. I 1914 blev der opstillet et monument over Peter I, som var udført af Mikhail Antokolskij i 1872.

Transport[redigér | redigér wikikode]

Hovedvejen M8 forbinder Arkhangelsk med Moskva, via Vologda (1100 km).

Arkhangelsk ligger i enden af den 1.133 km lange jernbane som forbinder byen med Moskva via Vologda og Yaroslavl. Det er daglig togforbindelse til Moskva (21 timer), St. Petersborg (25 timer) og Murmansk.

Arkhangelsk har to lufthavne. Vaskovo betjener lokale flyvninger, hovedsagelig til Solovetsky og ligger 30 km fra centrum.

Hovedlufthavnen Talagi betjener intercity- og internationale flyvninger, og ligger 11 km fra centrum. Der går jævnligt direkte fly til blandt andet Moskva (1 time 45 min), St. Petersborg (1 time 45 min), Murmansk, Narjan-Mar (Nenetsk Okrug) og Kotlas. Arkhangelsk har også flyforbindelse til Rovaniemi (Finland), Luleå (Sverige) og Tromsø (Norge). Disse flyvninger foretages af Aeroflot-Nord, som er datterselskab af Aeroflot (Aeroflot-Nord opkøbte Arkhangelsk Airlines i 2004).

Flyselskaber som betjener Arkhangelsk Lufthavn Talagi [4]:

  • Aeroflot-Nord
  • Pulkovo Aviation Enterprise
  • Interavia Airlines

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Arkhangelsk har følgende venskabsbyer:

Kendte personer fra Arkhangelsk-området[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]