Armensk (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 28. maj 2014, 07:59 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)

Armensk er et selvstændigt indoeuropæisk sprog, som må være en direkte efterkommer af en indoeuropæisk indvandring fra Lilleasien til det nuværende Armenien omkring 600 f.Kr..

Armenerne besejrede kalderne og deres rige Uratu. Senere kom armenerne under persisk styre – kortvarigt også græsk (Alexander den Store), og fra 1071 tyrkisk. I 1639 deltes Armenien mellem Tyrkiet og Persien. Fra 1936 har en del af det oprindelige Armenien været en Sovjet-republik, siden 1991 en selvstændig republik. Det armenske sprog har modtaget mange låneord fra især persisk.

Armeniernes skriftsprog består af tegn, som hverken minder om latinske bogstaver eller arabiske tegn. På armensk skriver man fra venstre mod højre.

Ekstern henvisning

SprogSpire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.