Arnamagnæanske Samling

Den Arnamagnæanske Samling (eller Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling, islandsk Handritasafn Árna Magnússonar) er en samling af håndskrifter der har sit navn fra den islandske lærde historiker Árni Magnússon (1663-1730) — Arnas Magnæus på latinsk — som, udover sin tjeneste som sekretær ved Gehejmearkivet og professor i dansk arkæologi ved Københavns Universitet, anvendte det meste af sit liv på at stykke den samling af håndskrifter sammen der nu bærer hans navn.

Størstedelen af manuskripterne stammer fra Árni’s fødeø Island, men han fremskaffede også mange vigtige norske, danske og svenske manuskripter, foruden en del andre af hovedsagelig europæisk oprindelse.

Da Árni døde i 1730 overdrog han samlingen til Københavns Universitet, hvor de blev en del af Københavns Universitetsbibliotek. Samlingen blev løbende udvidet via individuelle indkøb, gaver eller anskaffelsen og sammenlægningen af mindre samlinger, for eksempel sprogforskeren Rasmus Rasks samling, og disse udvidelser endte med at bringe antallet af numre op på omkring 3000.

Selv før dets uafhængighed af Danmark i 1944 havde Island anmodet om at få disse håndskrifter tilbageleveret. Efter en ophidset debat besluttede Folketinget i maj 1965 at sådanne dokumenter i den Arnamagnæanske Samling der kunne betegnes som værende "islandsk kultureje" - bredt defineret som værker der var forfattet eller oversat af islændinge og hvis indhold helt eller overvejende omhandlede islandske forhold - kunne blive overført til det nyligt grundlagte Institut for Islandske Manuskripter, som er en del af Islands Universitet. Beslutningen omhandlede desuden overdragelsen af manuskripter fra det Kongelige Bibliotek der faldt ind under samme kategori af skrifter som de der skulle udleveres fra den Arnamagnæanske Samling. Desuden indeholdt den en særlig klausul der sikrede at to manuskripter fra det Kongelige Bibliotek, Codex Regius indeholdende den Ældre Edda og Flateyjarbók, begge blev tilbageleveret selv om de ikke kunne anses for at være "islandsk kultureje" som dette blev defineret af aftalen. Disse to manuskripter blev overleveret straks efter at aftalen var blevet underskrevet i 1971. Den første sending manuskripter blev afsendt fra København til Reykjavík i juni 1973 og de sidste to blev afleveret i juni 1997. Lidt over halvdelen af samlingen, 1,666 manuskripter blev overført til Island, foruden 141 fra det Kongelige Bibliotek. Af de manuskripter som stadig befinder sig i København er omkring halvdelen på islandsk, men omhandler ikke hovedsageligt islandske emner, f.eks. de historiske dokumenter om kongerne af Norge og Danmark, religiøse tekster eller oversættelser fra latin og andre sprog.

I 2009 blev den Arnamægnæanske Samling tilføjet til listen UNESCOs Memory of the World Register ("Liste over Verdens hukommelse").

Se også

• Den Arnamagnæanske Kommission

Eksterne henvisninger

• Árni Magnússon Insitituttet i Reykjavík
• Den Arnamagnæanske Samling Københavns Universitet
• UNESCO's Memory of the World Register

Denne artikel om en virksomhed kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller lægge et op på Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.