Arne Astrup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Stop hand nuvola.svg Autobiografi
(Dele af) denne artikel er eller antages at være en selvbiografi. Det er imod Wikipedias normer og betyder, at artiklen helt eller delvis bør omskrives af en uafhængig person eller slettes. I mellemtiden anbefaler vi læserne at tage dette med i betragtning under læsningen.
Stop hand nuvola.svg Denne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at indholdet ser ud til at være skrevet af en person, der må formodes ikke at kunne holde et neutralt synspunkt i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans. Læs mere om hvilke typer af artikler, du normalt skal afholde dig fra at skrive.

Arne Vernon Astrup (født 1955) er en dansk overlæge, forsker, forfatter, professor og institutleder for Institut for Idræt og Ernæring ved Det Natur- og Biovidenskabelige FakultetKøbenhavns Universitet siden 1990.

Astrup blev i 1981 færdig som læge ved Københavns Universitet og fortsatte derefter med en speciallægeuddannelse i Intern Medicin. I 1986 modtog han den medicinske doktorgrad (dr.med.) på sin disputats om stofskifte og forbrænding i mennesker.

Han er desuden, bl.a.:


Gennem sin forskerkarriere har han udgivet over 600 videnskabelige publikationer [1], samt en række videnskabelige og populære bøger, og er skribent for bl.a. de medicinske tidsskrifter The Lancet og New England Journal of Medicine, samt American Journal of Clinical Nutrition. Han har desuden skrevet klummer og brevkasser i bl.a. Ekstra Bladet, 24 Timer og Ude og Hjemme. I 2010 blev han af det amerikanske ISIS Reuters placeret som nummer 5 [2]på den internationale rangliste over mest produktive forskere inden for overvægt og fedme. Han har modtaget adskillige æresbevisninger for sin forskning og blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1991 og Ridder af Dannebrogsordenens 1. grad i 2012.[3].

Arne Astrup har gennem sit virke som leder af Institut for Idræt og Ernæring haft markant indflydelse på udviklingen af fagområdet, herunder været initiativtager til at etablere kandidatuddannelserne i Human Ernæring, samt Klinisk Ernæring på Københavns Universitet.

Arne Astrup står bag EU-kostprojektet "Diogenes" [4], støttet af EUs rammeprogram med 15 mio. euro, som viste at en kost med mere protein og færre kulhydrater kunne fremme vægtkontrollen hos overvægtige personer efter et vægttab. Sammen med cand.scient. i human ernæring Christian Bitz har han formidlet principperne fra fra Diogenes i de populære bøger "Verdens Bedste Kur", som har solgt over 100.000 eksemplarer, og er oversat til 4 sprog.[5].

Arne Astrup er både succesfuld og kontroversiel og han har af denne årsag igennem årene delt vandene i både forskningsverdenen og den politiske verden. Især har der været fokus på den mulige sammenblanding af forskergerningen og privatøkonomiske interesser og pressen har interesseret sig meget for hans gøren og laden igennem årene. Der har dog aldrig vist sig at være noget holdbart i anklagerne og universitetets ledelse har støttet op om ham. Man kan se alle Arne Astrups bijobs og økonomiske interesser på hans hjemmeside. Som den tidligere formand for dyreetisk råd udtalte det: "Nogle reagerer mod ham fordi de ser ham som magtfuldkommen og dominerende; andre ser det som noget utroligt flot at han formår at opbygge et stort og internationalt anerkendt forskningsmiljø og samtidig trænge igennem med sine budskaber i offentligheden." [6]

Især i.f.m. den såkaldte sukkersag kom Arne Astrup i vælten. Sagen startede da Arne Astrup satte spørgsmålstegn ved den gængse opfattelse blandt ernæringsforskere om at sukker er fedende. I 2003 udsendte en række sundhedsordførere fra de politiske partier en pressemeddelelse hvor de anklagede Arne Astrup for at være i lommen på sukkerindustrien og komme med fejlagtige påstande i ond tro og for bevidst at have forsinket offentliggørelsen af en undersøgelse af læskedrikke, fordi resultatet stred imod hans positive opfattelse af sukker. Arne Astrup bragte sukkersagen for Udvalget vedrørende Videnskabelig Uredelighed, hvor han blev frikendt. Det samme sket fra såvel det statslige Ernæringsråd og universitetets ledelse. Fødevaremyndighederne meldte også sukkerindustrien til politiet, da de mente at en kampagne inspireret af Arne Astrups opfattelse af sukker vildledte befolkningen. Sagen blev dog henlagt af statsadvokaten i 1995 med henvisning til den fortsatte uenighed blandt ernæringsforskere om sukkers virkning.[7] [8][9][10][11]



Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]