Arne Astrup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Arne Vernon Astrup (født 1955) er en dansk overlæge, forsker, forfatter, professor og institutleder for Institut for Idræt og Ernæring ved Det Natur- og Biovidenskabelige FakultetKøbenhavns Universitet siden 1990 (før universitetsfusionen i 2007 under navnet Institut for Human Ernæring ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole)

Astrup blev i 1981 færdig som læge ved Københavns Universitet og fortsatte derefter med en speciallægeuddannelse i Intern Medicin. I 1986 modtog han den medicinske doktorgrad (dr.med.) på sin disputats om stofskifte og forbrænding i mennesker.

Karriere og udgivelser[redigér | redigér wikikode]

Han er desuden blandt andet:


Gennem sin forskerkarriere har han udgivet over 600 videnskabelige publikationer [1], samt en række videnskabelige og populære bøger, og er skribent for bl.a. de medicinske tidsskrifter The Lancet og New England Journal of Medicine, samt American Journal of Clinical Nutrition. Han har desuden skrevet klummer og brevkasser i bl.a. Ekstra Bladet, 24 Timer og Ude og Hjemme. I 2010 blev han af det amerikanske ISIS Reuters placeret som nummer 5 [2]på den internationale rangliste over mest produktive forskere inden for overvægt og fedme. Han har modtaget adskillige æresbevisninger for sin forskning og blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1991 og Ridder af Dannebrogsordenens 1. grad i 2012.[3].

Arne Astrup har gennem sit virke som leder af Institut for Human Ernæring (og siden 2012 Institut for Idræt og Ernæring) haft markant indflydelse på udviklingen af ernæringsområdet, herunder været initiativtager til at etablere kandidatuddannelserne i Human Ernæring, samt Klinisk Ernæring på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (siden 2007 en del af Københavns Universitet).

Arne Astrup står bag EU-kostprojektet "Diogenes" [4], støttet af EUs rammeprogram med 15 mio. euro, som viste, at en kost med mere protein og færre kulhydrater kunne fremme vægtkontrollen hos overvægtige personer efter et vægttab. Sammen med cand.scient. i human ernæring Christian Bitz har han formidlet principperne fra Diogenes i bogen "Verdens Bedste Kur", som har solgt over 100.000 eksemplarer, og er oversat til 4 sprog.[5].

Kontroverser[redigér | redigér wikikode]

I offentligheden har Arne Astrup igennem årene været kontroversiel, og som offentlig person deler han vandene. Nogle ser positivt på Arne Astrup og vægter hans videnskabelige meritter og folkelige gennemslagskraft med at oversætte kompleks videnskab til let forståelige budskaber. Andre er kritiske og oplever ham som utroværdig blandt andet med den begrundelse, at han samarbejder tæt med industrien, og at hans videnskabeligt funderede budskaber flere gange har været i så fin overensstemmelse med interesserne hos dem, der har finansieret hans forskning, at han kan købes til at mene hvad som helst. Etik-professoren Peter Sandøe, har opsummeret det således: "Nogle reagerer mod ham [Arne Astrup; red.] fordi de ser ham som magtfuldkommen og dominerende; andre ser det som noget utroligt flot at han formår at opbygge et stort og internationalt anerkendt forskningsmiljø og samtidig trænge igennem med sine budskaber i offentligheden." [6]

De kritiske røster omkring Arne Astrup i offentligheden opstod især i forbindelse med det, der efterfølgende blev kendt som sukkersagen. Sagen begyndte at rulle, da Arne Astrup med afsæt i de resultater, der var kommet op i EU-projektet CARMEN, satte spørgsmålstegn ved den gængse opfattelse blandt ernæringsforskere om, at sukker er fedende. I 2003 udsendte en række sundhedsordførere fra de politiske partier en pressemeddelelse, hvor de anklagede Arne Astrup for at være i lommen på sukkerindustrien og komme med fejlagtige påstande i ond tro og for bevidst at have forsinket offentliggørelsen af en undersøgelse af læskedrikke, fordi resultatet stred imod hans positive opfattelse af sukker. Anklagerne mod Arne Astrup blev efter længere tids polemik behandlet i Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Her blev Arne Astrup frikendt. Tilsvarende afviste det statslige Ernæringsråd og universitetets ledelse, hvor Arne Astrup var ansat, anklagerne mod ham. Sagen fik også fødevaremyndighederne til at melde sukkerindustrien til politiet, da de mente, at en kampagne inspireret af Arne Astrups opfattelse af sukker vildledte befolkningen. Sagen blev dog henlagt af statsadvokaten med henvisning til den fortsatte uenighed blandt ernæringsforskere om sukkers virkning. Efter sukkersagens afslutning har Arne Astrup i øvrigt ændret sin vurdering af sukkerets ernæringsmæssige betydning. De senere år har han således ved adskillige lejligheder fremhævet, at især sukker i drikkevarer er fedende. [6] [7][8][9][10]

For nogle synes Arne Astrup dermed at være blevet renset, mens andre har fastholdt kritikken af ham, som en der siger, hvad han gør, fordi han har privatøkonomiske interesser i det. Man kan på Arne Astrups personprofil på Københavns Universitets hjemmeside se en liste over bijobs og økonomiske interesser.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]