Mærsk Mc-Kinney Møller
| Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller | |
|---|---|
Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller, 2009 |
|
| Født | 13. juli 1913 (98 år) |
| Nationalitet | Dansk |
| Ægtefælle(r) | Emma Mc-Kinney Møller |
| Børn | Leise Mærsk Mc-Kinney Møller, Kirsten Mærsk Mc-Kinney Olufsen, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla |
| Forældre | A.P. Møller og Chastine Estelle Roberta Mc-Kinney |
| Familie | {{{familie}}} |
| Hædersbevisninger | Elefantordenen |
| Ridder af Elefantordenen 2000 |
Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller (født 13. juli 1913 i København) er skibsreder i A.P. Møller-Mærsk A/S.
Han er søn af skibsreder A.P. Møller og Chastine Estelle Roberta Mc-Kinney, og har med sin hustru Emma Mc-Kinney Møller (1913-2005) tre døtre: Leise Mærsk Mc-Kinney Møller (f. 1941), Kirsten Mærsk Mc-Kinney Olufsen (f. 1944) og Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla (f. 1948).
Møller overtog ledelsen af A.P. Møller Gruppen ved sin fars død i 1965 og blev formand for diverse bestyrelser i rederierne. Han trak sig tilbage i 1993 fra den daglige ledelse og overgav ansvaret til skibsreder Jess Søderberg. Han fortsatte selv endnu nogle år som bestyrelsesformand for rederierne. I 2003 - som 90-årig - gik han på pension og blev afløst af Michael Pram Rasmussen. Han var fortsat medindehaver af koncernen.
1. oktober 2004 overdrog skibsrederen som en gave Operaen på Holmen til den danske stat.
Hr. Møller, som han også kaldes, blev kendt for begrebet: Rettidig omhu, som han lærte af sin far.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Ordener
Mærsk Mc-Kinney Møller er den eneste nulevende borgerlige dansker dekoreret med Elefantordenen (tildelt d. 15. december 2000).
Mærsk Mc-Kinney Møller er i øvrigt dekoreret med:
- Dannebrogordenens Storkors (tildelt d. 22. april 1983),
- Sankt Olavs Ordens kommandørkors med Stjerne (Norge),
- Order of the British Empire, kommandørkors med Stjerne (Storbritannien),
- Den islandske Falkeordens Storridder med Stjerne (Island),
- Den Hellige Skats Orden (Zui ho sho) 2. klasse (Japan),
- Krone Orden (Mongkut-Siam) (Thailand),
- Ordenen Vasco Nuñez de Balboa,
- Ouissam Alouite Orden.
På Forbes' liste over verdens rigeste personer er han placeret som nr. 557 med en formue på 1,8 milliarder dollar i 2007.[1] For Danmarks vedkommende opgjorde Berlingske Nyhedsmagasin i 2006 en samlet formue på ca. 142 mia. kr., hvilket skulle gøre ham til landets rigeste.[2]
[redigér] Se også
- Bramsløkke, Møllers sommerhus
[redigér] Henvisninger
- ↑ Maersk Mc-Kinney Moller - Forbes.com, læst 28. maj 2007
- ↑ Berlingske Nyhedsmagasin, Danmarks rigeste: 2006, læst 28. maj 2007
[redigér] Litteratur
- Thomas Larsen, Mærsk Mc-Kinney Møller : et personligt portræt af Danmarks største erhvervsmand, Gyldendal Business, 2010. ISBN 978-87-02-09976-8.
- Jan Cortzen, Myten Møller : han gør Danmark rigere : Mærsk Mc-Kinney Møller, Børsen, 2009. ISBN 978-87-7664-385-0.
[redigér] Eksterne henvisninger
| Wikiquote har citater relateret til: |
| Stub Denne biografi om en erhvervsleder er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |