Arnolds Spekke
| Arnolds Spekke | |
|---|---|
| Født |
14. juni 1887  Vecumnieku pagasts, Letland |
| Død |
27. juli 1972 (85 år) Washington D.C., District of Columbia, USA |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Letlands Universitet |
| Beskæftigelse |
Diplomat, historiker |
| Arbejdsgiver |
Letlands Universitet |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Ridder af Ordenen Polonia Restituta, Trestjerneordenen |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Arnolds Spekke (også Arnolds Speke; 14. juni 1887 i Vecmuižas pagasts i Russiske Kejserrige — 27. juli 1972 i Washington D.C. i USA)[1] var en lettisk diplomat og forfatter af faglitteratur om Letlands historie. Spekke modtog en doktorgrad i filologi fra Letlands Universitet i 1927. I 1932 modtog han et stipendium fra Rockefeller Foundation og studerede i Polen og Italien. Fra 1933 til 1939 var han den lettiske ambassadør i Italien, Grækenland, Bulgarien og Albanien med fast bopæl i Rom i Italien.
Den 27. juli 1940 indgav Spekke sin protest mod den sovjetiske besættelse af Letland ved overlevering af en note til den italienske regering. Den 9. august 1940 afleverede Spekke sin afskedsbegæring, og den 11. august 1940 var hans sidste arbejdsdag på den lettiske ambassade i Rom. Dernæst arbejdede han som lærer, bibliotekar, oversætter og andet forefaldende arbejde i Milano og Rom.
Fra 1945 til 1950 arbejdede Spekke for Den Lettiske Komité i Rom og i 1951 deltog han i det stiftende møde af Den Lettiske Frihedskomité (lettisk: Latvijas Atbrīvošanas komiteja). Begyndende april 1954 blev Spekke chargé d'affaires og leder af den lettiske ambassade i Washington D.C. – primo juni 1954 var han også generalkonsul for Letland i USA. Begyndende maj 1963 blev Spekke leder af den lettiske diplomatiske og konsulære tjeneste. I 1970 gik Spekke på pension fra sit embede.
Arnolds Spekke udnævntes i 1928 til Kommandør af Trestjerneordenen,[2] i 1929 til Ridder af Nordstjerneordenen,[2] og han modtog også franske og polske ordener. Efter 2. verdenskrig forfattede Spekke mere end 15 vigtige værker om Letlands historie og humanister fra Livland.
Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]
(ufuldstændig)
- 1951, "History of Latvia"
- 1955, "Latvia and the Baltic problem"
- 1957, "The ancient amber routes and geographical discovery of the Eastern Baltic"
- 1959, "Baltijas jūra senajās kartēs"
- 1961, "The Baltic Sea in ancient maps"
- 1962, "Some problems of Baltic-Slavic relations in prehistoric and early historical times"
- 1962, "Senie dzintara ceļi un Austrum-Baltijas g̀eografiska atklašana"
- 1965, "Balts and Slavs"
- 1965, "Ķēniņa Stefana ienākšana Rīgā un cīņas par Doma baznīcu"
- 1967, "Atminu brīži"
- 1995, "Latvieši un Livonija 16. gs."
Kildehenvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Latvijas valstiskuma sardzē: Arnolds Spekke: Biogrāfija" (lettisk). Letlands Udenrigsministerium. Arkiveret fra originalen 28. september 2011. Hentet 26. oktober 2011.
- ^ a b Arturs Eižens Zalsters. "Profesors Arnolds Spekke Latvijas Universitātē: 1919–1933" (PDF) (lettisk). Letlands Universitet. s. 29. Hentet 26. oktober 2011.
 | Spire Denne biografi af en diplomat er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
 | Spire Denne artikel relateret til Letland er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |