Arriva
Arriva et et trafikselskab, der driver en del buslinjer og har koncession til nogle udliciterede jernbanestrækninger i Nordeuropa.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Arriva blev startet i 1938, da familien Cowie begyndte på salg og reparation af brugte motorcykler fra en lille forretning i Sunderland, England. Dette viste sig at være en glimrende forretning og gav en god vækst. Således begyndte man i 1960 at opkøbe en række bilforhandlere i området og blev 5 år senere børsnoteret under navnet Cowie Group Plc.
Først i 1980 begyndte man på bustransport og valgte i årene 1994-96 at udvide denne forretning betragteligt ved opkøbet af de tre konkurrenter Leaside, London South og British Bus Group.
I 1997 bredte man sig til de internationale markeder og introducerede det nuværende navn Arriva. Samme år holdt man sit indtog i Danmark med købet af Unibus. I 1999 overtoges Bus Danmark, der fusioneredes med Unibus til Arriva Danmark. Arriva Danmark er i dag Danmarks største busentreprenør. I 2007 købtes Veolia Transport Danmark A/S, der var Danmarks næststørste busentreprenør, og Arrivas opkøb af Veolia Transport betød, at Arriva med alle sine divisioner fik i alt 5535 medarbejdere i Danmark. Samtidig nåede man op på en markedsandel på ca. 50 % af busdriften i Danmark og ca. 60 % i Hovedstadsområdet.[1]
Omkring årtusindeskiftet nåede man ind på markedet for togdrift og driver således i dag to store strækninger i England, et helt integreret system i Nederlandene, samt de strækninger man overtog pr. 5. januar 2003 efter DSB i Danmark.
Kristeligt Dagblad skriver 22. april 2010 på deres netavis, at De Tyske Statbaner DB køber Arriva for 1,585 milliarder pund (13,473 milliarder kr.) i kontanter.[2]
[redigér] Togdrift i Danmark
Arriva driver under navnet Arriva Tog regionaltogtrafik på følgende strækninger i Midt- og Vestjylland:
- Esbjerg - Tønder - Niebüll
- Esbjerg - Skjern
- Skjern - Struer
- Struer - Thisted
- Århus - Herning - Skjern
- Århus - Viborg - Struer
Strækningerne betjenes af 41 togsæt af typen Coradia Lint 41.[3]
Desuden driver Arriva Tog privatbanen mellem Varde og Nørre Nebel. Her anvendes stadig privatbanens Y-tog.
[redigér] Driftsproblemer
I forbindelse med især jernbanedriften har Arriva haft mange problemer med rettidighed. Dette gælder især på de engelske baner som selskabet driver. Det var i starten også gældende for de vestjyske baner, der i de første måneder havde markante forsinkelser og hvor DSB måtte overtage driften af Århus - Viborg - Struer i en periode.
Senere blev driften mere stabil, og regulariten er ifølge Banedanmarks opgørelser gennemgående højere end for DSB generelt. Det hører dog med i billedet, at selvsamme Banedanmark med egne ord langt fra opfyldte kontraktkravet om kanalregularitet for DSB.[4]
[redigér] Rullende materiel
| Litra | Billed | Type | Maks. hastighed | Antal | Vogne pr. togsæt | Antal sæder | Byggeår | Driftsår | Bemærkning |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Litra AR |  |
dieselmekanisk togsæt | 120 | 41 | 2 | 124 (heraf 11 klapsæder) | 2004-2010 | 2004- | Leaset via Angel Trains |
| Litra MR |  |
dieselhydraulisk togsæt | 120 | 39 (nu: 0) | 2 | 112 | 1978-1985 | 2003-2010 | Lejet af DSB |
| Litra YM |  |
dieselmotorvogn | 80 | 3 | – | 47 (heraf 7 klapsæder) | 1965-1983 | 2002- | Benyttes på Vestbanen |
| Litra YS | |
styrevogn | – | 3 | – | 56 | 1965-1983 | 2002- | Benyttes på Vestbanen |
[redigér] Noter
- ↑ Arriva har købt Veolia - Myldretid.dk, 10. juli 2007
- ↑ Deutsche Bahn køber Arriva - Kristeligt Dagblad, 22. april 2010
- ↑ Arrivas togsæt - Arriva.dk
- ↑ Banedanmark - Produktregularitet 2006
[redigér] Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Arriva
 |
Stub Denne artikel om et firma eller en virksomhed er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
