Arriva

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Arriva tog på Tim Station, Vestjylland
Danske baner der betjenes af Arriva
Arriva billetsalg på Viborg Banegård
Arrivatog på Laven Station mellem Ry og Silkeborg

Arriva et et trafikselskab, der driver en del buslinjer og har koncession til nogle udliciterede jernbanestrækninger i Nordeuropa.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Arriva blev startet i 1938, da familien Cowie begyndte på salg og reparation af brugte motorcykler fra en lille forretning i Sunderland, England. Dette viste sig at være en glimrende forretning og gav en god vækst. Således begyndte man i 1960 at opkøbe en række bilforhandlere i området og blev 5 år senere børsnoteret under navnet Cowie Group Plc.

Først i 1980 begyndte man på bustransport og valgte i årene 1994-96 at udvide denne forretning betragteligt ved opkøbet af de tre konkurrenter Leaside, London South og British Bus Group.

I 1997 bredte man sig til de internationale markeder og introducerede det nuværende navn Arriva. Samme år holdt man sit indtog i Danmark med købet af Unibus. I 1999 overtoges Bus Danmark, der fusioneredes med Unibus til Arriva Danmark. Arriva Danmark er i dag Danmarks største busentreprenør. I 2007 købtes Veolia Transport Danmark A/S, der var Danmarks næststørste busentreprenør, og Arrivas opkøb af Veolia Transport betød, at Arriva med alle sine divisioner fik i alt 5535 medarbejdere i Danmark. Samtidig nåede man op på en markedsandel på ca. 50 % af busdriften i Danmark og ca. 60 % i Hovedstadsområdet.[1]

Omkring årtusindeskiftet nåede man ind på markedet for togdrift og driver således i dag to store strækninger i England, et helt integreret system i Nederlandene, samt de strækninger man overtog pr. 5. januar 2003 efter DSB i Danmark.

Kristeligt Dagblad skriver 22. april 2010 på deres netavis, at De Tyske Statbaner DB køber Arriva for 1,585 milliarder pund (13,473 milliarder kr.) i kontanter.[2]

[redigér] Togdrift i Danmark

Arriva driver under navnet Arriva Tog regionaltogtrafik på følgende strækninger i Midt- og Vestjylland:

Strækningerne betjenes af 41 togsæt af typen Coradia Lint 41.[3]

Desuden driver Arriva Tog privatbanen mellem Varde og Nørre Nebel. Her anvendes stadig privatbanens Y-tog.

[redigér] Driftsproblemer

I forbindelse med især jernbanedriften har Arriva haft mange problemer med rettidighed. Dette gælder især på de engelske baner som selskabet driver. Det var i starten også gældende for de vestjyske baner, der i de første måneder havde markante forsinkelser og hvor DSB måtte overtage driften af Århus - Viborg - Struer i en periode.

Senere blev driften mere stabil, og regulariten er ifølge Banedanmarks opgørelser gennemgående højere end for DSB generelt. Det hører dog med i billedet, at selvsamme Banedanmark med egne ord langt fra opfyldte kontraktkravet om kanalregularitet for DSB.[4]

[redigér] Rullende materiel

Litra Billed Type Maks. hastighed Antal Vogne pr. togsæt Antal sæder Byggeår Driftsår Bemærkning
Litra AR Litra AR - Lint - set ved Gredstedbro dieselmekanisk togsæt 120 41 2 124 (heraf 11 klapsæder) 2004-2010 2004- Leaset via Angel Trains
Litra MR Litra MR - set i Viborg dieselhydraulisk togsæt 120 39 (nu: 0) 2 112 1978-1985 2003-2010 Lejet af DSB
Litra YM motorvogn til Y-tog dieselmotorvogn 80 3 47 (heraf 7 klapsæder) 1965-1983 2002- Benyttes på Vestbanen
Litra YS styrevogn til Y-tog styrevogn 3 56 1965-1983 2002- Benyttes på Vestbanen

[redigér] Noter

  1. Arriva har købt Veolia - Myldretid.dk, 10. juli 2007
  2. Deutsche Bahn køber Arriva - Kristeligt Dagblad, 22. april 2010
  3. Arrivas togsæt - Arriva.dk
  4. Banedanmark - Produktregularitet 2006

[redigér] Eksterne henvisninger

Firma Stub
Denne artikel om et firma eller en virksomhed er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog