Arsen

Arsen
	Gråt metal
Periodiske system
Generelt
Atomtegn	As
Atomnummer	33
Elektronkonfiguration	2, 8, 18, 5
Gruppe	15 (Halvmetal)
Periode	4
Blok	p
Atomare egenskaber
Atommasse	74.92160(2)
Kovalent radius	119 pm
Van der Waals-radius	185 pm
Elektronkonfiguration	[Ar] 3d10 4s² 4p3
Elektroner i hver skal	2, 8, 18, 5
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin	±3, 5
Elektronegativitet	2.18 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform	Fast
Smeltepunkt	817 °C
Kogepunkt	614 °C
	v; d; r;

Arsen er et grundstof med atomnummer 33 i det periodiske system med symbolet As. Arsen optræder i mange mineraler, oftest i forbindelse med svovl og metaller, men findes også som rent krystal. Det blev først dokumenteret af Albertus Magnus i 1250. Arsen er et halvmetal. Det kan eksistere i forskellige allotropier, men den grå arsen er den mest anvendte inden for industrien.

Grå arsen benyttes primært til at styrke metalforbindelser af kobber og specielt bly – f.eks. i bilbatterier.

Arsen benyttes som n-type doping i halvledere og den optoelektriske forbindelse galiumarsenid er den mest benyttede halvleder efter silicium. Arsen benyttes i produktionen af pesticid, ukrudtsmiddel og insekticid. Arsen er giftig for flercellet organismer, selv om enkelte arter af bakterier kan benytte arsen som byggesten i deres stofskifte. Arsenforgiftning i grundvandet påvirker millioner af mennesker over hele verden. I Danmark er grænseværdien 10 µg per liter.

Allotropi

Gul arsen – molekulært ikke-metal As4, med samme struktur som hvidt fosfor
Grå arsen, polymerisk As (halvmetal)
Sort arsen – molekulært og ikke-metal, med samme struktur som rødt fosfor

Arsen og liv

Arsen og arsenforbindelser anses normalt for at være giftige for levende organismer. Betegnelsen arsenik henviser til giftstoffet arsen(III)oxid (arsentrioxid) eller en lignende kemisk forbindelse mellem arsen og et andet grundstof.

I 2010 rapporterede en forskergruppe af arsen kunne danne grundlag for et arsen-baseret liv, hvor mikroorganismen GFAJ-1 anvender arsen i stedet for fosfor i dens cellulære strukturer og DNA. Opdagelsen blev annonceret af NASA ved en pressekonference den 2. december 2010 og fik stor medieopmærksomhed. Flere forskere stillede sig kritistiske overfor fortolkningen af fundet og i 2012 udgav andre forskergrupper resultater der ikke understøttede teorien.^[1]^[2]

Det der kan fastslås er, at GFAJ-1 selv i lave koncentrationer af fosfor, kan udvinde det – og det selv i høje koncentrationer af arsen.

Drikkevand

Forurening i drikkevand fra naturligt forekommende arsen er et problem i mange lande.

Fra 25. december 2003 er grænseværdien i Danmark sat til 5 mikrogram arsen per liter vand "ved indgang til ejendom" og 10 mikrogram per liter vand "ved forbrugers taphane".^[3] En opgørelse fra 2006 viste at 15 % af grundvandsanalyserne kom over denne grænse, og at 50–100 danske vandværker sender drikkevand ud med et for stort indhold af arsen.^[4]

En hjemmeside for De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland indeholder resultater fra vandanalyser over hele Danmark.^[5]

Der er meget store problemer med arsen i drikkevandet i området ved Ganges-deltaet. Området omfatter Bangladesh og den indiske delstat Vestbengalen. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har kaldt det "den største masseforgiftning af en befolkning i historien" og har anslået at alene i Bangladesh er 77 millioner mennesker påvirket. Allan Smith, en professor fra University of California, Berkeley, har erklæret at miljøkatastrofen er større end ulykkerne i Bhopal og Tjernobyl.^[6]

Også i grundvandet omkring andre floder, der udspringer fra Himalaya, findes en høj koncentration af arsen. Således er der omkring den Røde Flod i Vietnam op til 80 gange mere arsen i grundvandet end WHO's grænseværdier for arsen i drikkevand. Fra bjergene udvaskes arsen med nedbøren og føres med floderne i mudderet bundet til jernoxider. Når mudderet aflejres i lavlandet uden adgang til ilt, bliver jernoxiderne ustabile hvorved arsen frigives og opløses i grundvandet.^[7]

Eksterne links

Henvisninger

^ Eryn Brown (9. juli 2012). "'Arsenic life' doesn't live on arsenic after all, further search finds". Los Angeles Times.
^ Absence of arsenate in DNA from arsenate-grown GFAJ-1 cells
^ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Drikkevandsbekendtgørelsen), Miljøministeriet, nr. 871 af 21 september 2001.
^ Sanne Wittrup (24. april 2009). "Gift i drikkevand fra 100 værker". Ingeniøren. s. 8-9.
^ Thomas Djursing (24. april 2009). "Tjek dit drikkevand for arsen og andre stoffer". ing.dk.
^ Andrew A. Meharg (2005). Venomous Earth. Macmillan. ISBN 1-4039-4499-7.
^ Danskere finder rent drikkevand til millioner af vietnamesere. Videnskab.dk august 2012

[1] Eryn Brown (9. juli 2012). "'Arsenic life' doesn't live on arsenic after all, further search finds". Los Angeles Times.

[2] Absence of arsenate in DNA from arsenate-grown GFAJ-1 cells

[3] Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Drikkevandsbekendtgørelsen), Miljøministeriet, nr. 871 af 21 september 2001.

[4] Sanne Wittrup (24. april 2009). "Gift i drikkevand fra 100 værker". Ingeniøren. s. 8-9.

[5] Thomas Djursing (24. april 2009). "Tjek dit drikkevand for arsen og andre stoffer". ing.dk.

[6] Andrew A. Meharg (2005). Venomous Earth. Macmillan. ISBN 1-4039-4499-7.

[7] Danskere finder rent drikkevand til millioner af vietnamesere. Videnskab.dk august 2012

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]