Art

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Biologisk klassifikation

Domæne
Rige
Række / Division
Klasse
Orden
Familie
Tribus
Slægt
Art
Underart
Varietet

Arten er den grundlæggende systematiske enhed. Når man ser bort fra de levende individer og populationer, som ikke indgår i systematikken, er arten også den eneste del af systematikken, som er virkeligt eksisterende. Ifølge det biologiske artsbegreb er arten en dyre- eller plantegruppe, hvor individerne kan parre sig indbyrdes og få afkom, der ikke er sterilt. Arten er er altså i praksis afgrænset ved, at dens individer ikke kan få frugtbart afkom med individer af andre arter – hvor nært beslægtede de end er. Det betyder omvendt også, at individer fra forskellige populationer må anses for at høre til samme art, hvis de kan få frugtbart afkom.

Eksempel

Muldyr (billedet) er afkom af arten "Hest" og arten "æsel", men kan ikke selv få afkom, hvorfor hest og æsel er hver sin art.

To heste kan parre sig og få et føl, der igen kan få føl med andre heste – hestene tilhører derfor samme art. En hest og et æsel kan også parre sig og deres unge hedder enten muldyr eller mulæsel, afhængig af hvem der er moren, men muldyret eller mulæselet kan (normalt) ikke få unger, da de oftest er sterile. Af den grund regnes hest og æsel som to forskellige arter. Det samme princip gælder også for planterne. Denne naturskabte afgrænsning mellem to arter kaldes artsbarrière. Den kan af og til gennembrydes, når ellers sterile krydsninger spontant eller kunstigt får gennemført en kromosomfordobling. Se f.eks. Vadegræs (Spartina pectinata).

Arter over for hybrider

Man kan dog godt komme ud for, at arter kan krydses og får blandet afkom, men blandingen vil kun kunne bestå på steder, hvor ingen af forældrearterne kan klare sig. Dette er et særligt udpræget problem med Rododendron (Rhododendron) og Tjørn (Crataegus), fordi disse slægter breder sig voldsomt efter skovbrand eller stormfald. Da hybriderne bliver frugtbare i en yngre alder end arterne, kan de dominere i en periode, men når skoven lukker sig, så fortrænges hybriderne og kun de specialiserede arter kan overleve i skovens dybe skygge eller ude i lyset i sumpe, på ur og i kalksten, m.m.


Artsbegrebet er problematisk

Fordi det biologiske artsbegreb kan være besværligt at anvende i praksis, er der efterhånden skabt en række andre artsbegreber:

Morfologisk artsbegreb

Arter er de mindste grupper, som kan udskilles med enkle midler og på en måde, som er velbegrundet og vedvarende.

Økologisk artsbegreb

En art er en afstamningsrække (eller et sæt af nært beslægtede rækker), som udvikler sig adskilt fra rækker uden for sit område, og som er tilpasset et levested, der er afviger en lille smule fra alle andre rækkers levesteder i området.

Kladistisk artsbegreb

En art er det mindste taxon, der anerkendes i en klassifikation, hvor den betegnes som en art, fordi den er den mindste "afgørende" række, det er værd at beskæftige sig med.

Fylogenetisk artsbegreb

En art er den mindste, (basale) klynge af organismer, der kan skelnes fra andre tilsvarende klynger, og som rummer et mønster af afstamning og efterkommere.

Pluralistisk artsbegreb

En art er et samfund af populationer, der formerer sig og lever inden for en bestemt niche i naturen.

Se også

Eksterne henvisninger