Arveprinsesse Caroline-Mathilde
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Caroline Mathilde af Danmark | |
|---|---|
 | |
| Arveprinsesse af Danmark | |
| Ægtefælle | Arveprins Knud af Danmark (g. 1933) |
| Børn | |
| Fulde navn | Caroline Mathilde Louise Dagmar Christine Maud Augusta Ingeborg Thyra Adelheid |
| Hus | Huset Glücksborg |
| Far | Harald af Danmark |
| Mor | Helena af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg |
| Født |
27. april 1912 Jægersborghus[a], Jægersborg nær København |
| Død |
12. december 1995 (83 år) Sorgenfri Slot, Kongens Lyngby |
| Hvilested | Roskilde Domkirke |
| Signatur |
 |
| Religion | Lutheransk |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1960 |
Prinsesse Caroline-Mathilde af Danmark (Caroline-Mathilde Louise Dagmar Christiane Maud Augusta Ingeborg Thyra Adelheid) (født 27. april 1912, død 12. december 1995) var en dansk prinsesse, der var gift med arveprins Knud.
Hun var datter af prins Harald og barnebarn af kong Frederik 8. I 1933 blev hun gift med sin fætter, den senere arveprins Knud. Parret boede størstedelen af deres liv på Sorgenfri Slot uden for Kongens Lyngby og ejede desuden Klitgården i Skagen.
Fra Kong Christian 10.'s død i 1947 var prins Knud tronfølger, da hans storebror Kong Frederik 9. ikke havde sønner, og Tronfølgeloven, der var gældende på daværende tidspunkt, ikke tillod kvindelig arvefølge. Prins Knud havde dermed udsigt til at blive konge og Caroline Mathilde dronning. Efter ændringen af tronfølgeloven af 1953, som indførte delvis kvindelig arvefølge, rykkede Prins Knud ned i arvefølgen efter Frederik 9.s døtre. Efter ændringen af tronfølgeloven fik prins Knud den officielle titel af arveprins og prinsesse Caroline Mathilde titel af arveprinsesse.
Fødsel og familie[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Huset Glücksborg
Prinsesse Caroline-Mathilde blev født 27. april 1912 på Jægersborghus[a], hendes forældres bolig i Jægersborg nord for København.[2] Hun var det andet barn og den anden datter, der blev født i ægteskabet mellem prins Harald af Danmark og prinsesse Helena, født prinsesse af Glücksborg.[2] Hendes far var en yngre søn af kong Frederik 8. og dronning Louise og dermed lillebror til kong Christian 10., mens hendes mor var datter af hertug Frederik Ferdinand af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og prinsesse Caroline Mathilde af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg.[3]
Prinsessen blev opkaldt efter sin bedstemoder på mødrene side og blev døbt med navnene Caroline Mathilde Louise Dagmar Christine Maud Augusta Ingeborg Thyra Adelheid.[2] Hun blev kaldt 'Calma' i familien.
Opvækst og ungdom[redigér | rediger kildetekst]
Prinsesse Caroline-Mathilde voksede op med sine to søstre, Prinsesse Feodora og Prinsesse Alexandrine-Louise og to brødre, Prins Gorm og Prins Oluf. De første otte år af hendes liv boede familien på Jægersborghus.[1] Fra 1918 boede familien i en villa på Svanemøllevej 25 i Ryvangen på Østerbro i København.
Som 18-årig kom den fotointeresserede prinsesse Caroline-Mathilde i lære hos fotograf Anne Marie Lindequist, der senere blev en af Dronning Ingrids favoritfotografer.[4]
Ægteskab[redigér | rediger kildetekst]
Prinsesse Caroline Mathilde forlovede sig som 20-årig den 27. januar 1933 med sin fætter, den 12 år ældre prins Knud (den senere arveprins Knud).[2] Prins Knud var en yngre søn af kong Christian 10. og dronning Alexandrine, og deres fædre var dermed brødre. De giftede sig den 8. september 1933 i Fredensborg Slotskirke.[2]
Efter brylluppet flyttede parret ind i Kavalerbygningen, en sidefløj til Sorgenfri Slot i Kongens Lyngby nord for København.[5] Her skabte de et hjem for deres tre børn: prinsesse Elisabeth (født i 1935), prins Ingolf (født i 1940) og prins Christian (født i 1944).[6]
Størstedelen af deres liv boede de på Sorgenfri Slot uden for Kongens Lyngby. I 1944 arvede prins Knud desuden Egelund Slot nær Fredensborg i Nordsjælland fra sin farbror prins Gustav, og som parret siden benyttede som deres sommerresidens, indtil arveprinsen i 1954 solgte det til Dansk Arbejdsgiverforening.[7] I 1952 arvede prins Knud også forældrenes feriebolig Klitgaarden i Skagen fra sin mor, Dronning Alexandrine, og som parret herefter benyttede som deres feriebolig, der forblev i familiens eje til 1997.[8]
Senere liv[redigér | rediger kildetekst]
.jpg)
Prinsessen ønskede ikke at spille en fremtrædende offentlig rolle og førte et relativt stilfærdigt liv. Hun var involveret i forskellige former for velgørende arbejde, særligt til støtte for det danske mindretal i Sydslesvig.[6]
Da Christian 10. døde i 1947, blev prins Knuds storebror Kronprins Frederik konge som Frederik 9. Såsom Frederik 9. ikke havde sønner, og Tronfølgeloven, der var gældende på daværende tidspunkt, ikke tillod kvindelig arvefølge, blev prins Knud tronfølger. Knud ville være blevet konge og Caroline Mathilde dronning, men med tronfølgeloven af 1953, som indførte kvindelig arvefølge i form af agnatisk-kognatisk primogenitur, rykkede Prins Knud ned i arvefølgen efter Frederik 9.s døtre, prinsesserne Margrethe, Benedikte og Anne-Marie. Efter ændringen af tronfølgeloven fik prins Knud den officielle titel af arveprins og prinsesse Caroline Mathilde titel af arveprinsesse.
Arveprins Knud døde den 14. juni 1976. Arveprinsesse Caroline Mathilde overlevede sin mand med 19 år og døde som 83-årig den 12. december 1995 på Sorgenfri Slot.[6] Hun blev bisat fra Lyngby Kirke og gravsat i krypten under Roskilde Domkirke ved siden af sin mand.[9]
Titler, prædikater og æresbevisninger[redigér | rediger kildetekst]
Titler og prædikater fra fødsel til død[redigér | rediger kildetekst]
- 27. april 1912 – 8. september 1933: Hendes Højhed Prinsesse Caroline Mathilde af Danmark
- 8. september 1933 – 27. marts 1953: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Caroline Mathilde af Danmark
- 27. marts 1953 – 12. december 1995: Hendes Kongelige Højhed Arveprinsesse Caroline Mathilde af Danmark
Æresbevisninger[redigér | rediger kildetekst]
Danske dekorationer[redigér | rediger kildetekst]
Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.) 
(1960)
Børn[redigér | rediger kildetekst]
Børn[redigér | rediger kildetekst]
| Navn | Født | Død | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| Med Arveprins Knud af Danmark | |||
| Elisabeth | 8. maj 1935 | 19. juni 2018 | |
| Ingolf | 17. februar 1940 | Greve af Rosenborg fra 1968 Gift 13. januar 1968 med Inge Terney Gift 7. marts 1998 med Sussie Hjorhøy Pedersen | |
| Christian | 22. oktober 1942 | 21. maj 2013 | Greve af Rosenborg fra 1971 Gift 27. februar 1971 med Anne Dorte Maltoft-Nielsen |
Anetavle[redigér | rediger kildetekst]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b Jægersborghus er i dag kendt som Schæffergården.[1]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b "Schæffergårdens historie" (PDF) (norsk). Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde. Hentet 7. februar 2024.
- ^ a b c d e Engelstoft 1934, s. 544.
- ^ Montgomery-Massingberd, Hugh, red. (1977). Burke's Royal Families of the World (engelsk). Vol. Volume 1: Europe & Latin America. London: Burke's Peerage Ltd. s. 71. ISBN 0-85011-023-8.
{{cite book}}:|volume=har ekstra tekst (hjælp) - ^ Schwander, Lars. "Kongelige Hoffotografer". Den Store Danske Encyklopædi. Hentet 7. februar 2024.
- ^ Henriksen, Mette (10. september 2022). "Arveprinsesse Caroline-Mathilde". Sjællandske Nyheder. Hentet 11. februar 2024.
- ^ a b c Bech & Harding.
- ^ "Slottet – Egelund Slot". Egelund Slot. Hentet 7. februar 2024.
- ^ "Om Klitgaarden". Klitgaarden Refugium. Hentet 7. februar 2024.
- ^ Arveprinsesse Caroline-Mathilde på gravsted.dk
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Bech, Claus; Harding, Merete (1979). "Caroline-Mathilde". I Cedergreen Bech, Svend (red.). Dansk Biografisk Leksikon. Vol. 3 (3. udgave). København: Gyldendal. ISBN 8701774026.
- Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
- Engelstoft, Povl (1934). "Caroline-Mathilde" (PDF). I Engelstoft, Povl; Dahl, Svend (red.). Dansk Biografisk Leksikon. Vol. IV (2. udgave). København: J.H. Schultz Forlag. s. 544.
- Lerche, Anna; Mandal, Marcus (2003). En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.