Asynkronmotor
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En asynkron motor (også kaldet induktionsmotor) er en elektromotor der virker ved at viklingerne (spolerne) i statoren skaber et roterende magnetfelt, der inducerer en vekselstrøm som løber i rotoren. Strømmen i rotoren laver et andet magnetfelt der, sammen med feltet fra statorviklingen, skaber den kraft der driver rotoren (motorakslen) rundt.
Asynkronmotorer er simple og derfor relativt billige at bygge. De er ikke afhængige af "børster" (som slæber mod kontaktringe på rotoren) som en jævnstrømsmotor og har derfor ofte en længere levetid, og kræver ingen vedligeholdelse. Det er den mest anvendte type elmotor til opgaver over 1 kW. Normalt har rotoren ingen elektrisk forbindelse med omverdenen, men der findes særlige typer med viklet rotor som har det.
Alle asynkrone motorer karakteriseres ved at rotoren roterer med en lidt lavere hastighed end magnetfeltet fra statorviklingen. Det er på grund af at rotoren må have en baglæns bevægelse i forhold til det statorens magnetfelt for at der kan blive induceret en strøm i rotoren. Forskellen mellem statorfeltets hastighed og rotorens hastighed kaldes "slip". Slippet stiger (og motorens hastighed falder), når belastningen af motoren stiger.
Når forsyningsspændingens frekvens er 50 hertz, vil 3 viklinger medføre at statorens magnetfelt roterer med 3000 omdrejninger/minut. Motorakslen (rotoren) vil typisk rotere med ca. 2800 omdr./min.
Viklingerne i statoren kan også være fordoblede (6 stk.), tredoblede (9) og fx firdoblede (12) hvorved statorfeltet vil rotere med hhv. 1500, 1000 og 750 omdr./min., og motorakslen vil rotere lidt langsommere.
Nogle motorer er lavet så tilslutningen af viklingerne kan omkobles under drift hvorved sådanne motorer kan køre med forskellige hastigheder.
Hvis de faste hastighedstrin ikke dækker behovet, er man nødt til at anvende en frekvensomformer til at ændre forsyningsspændingens frekvens. Herved kan motorens hastighed ændres kontinuerligt.
[redigér] Historie
Princippet med et roterende magnetfelt blev udtænkt af Nikola Tesla i 1882, og han brugte det til at opfinde en 2-faset asynkronmotor i 1883. Michael von Dolivo-Dobrowlsky opfandt den første moderne 3-fasede "bur-rotor" i 1890. Introduktionen af motoren fra 1888 og fremad startede det, der kendes som den anden industrielle revolution.
[redigér] Se også
|
|||||||||||||||||||
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
