Atlanterhavet

Atlanterhavet.

Atlanterhavet blev påbegyndt, da urkontinentet Pangæa delte sig.

Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet. Det har navn efter titanen Atlas.

Hvis man tæller de tilstødende have med, dækker Atlanterhavet et areal på 106.450.000 km², med en gennemsnitlig dybde på 3.332 meter, og det giver et rumfang på 354.700.000 km³. Hvis man ikke tæller de tilstødende have med, dækker Atlanterhavet et areal på 82.362.000 km² med en gennemsnitlig dybde på 3.926 meter, og det giver et rumfang på 323.600.000 km³. Den største dybde er på 9.200 meter.

Havbundens alder varierer meget. For ca. 55 millioner år siden begynde den midtatlantiske ryg at åbne sig og presse lava op, som stivnede og dannede ny havbund. Jo nærmere man kommer den midtatlantiske ryg, jo yngre er havbunden. Midtryggen løber også i dag ned igennem Atlanterhavet fra nord til syd. Med sine 65.000 km er den meget længere end nogen bjergkæde på land. Den rager 3-5 km op over den øvrige havbund, og går midt gennem Island.

Den midtatlantiske ryg er en undersøisk bjergkæde, der bliver presset op og til siden af den underliggende lava. Amerika og Europa/Afrika bliver således skubbet væk fra hinanden med en fart af ca. 2 cm om året. Dermed bliver Atlanterhavet hele tiden større.

Nogle af verdens rigeste fiskeforekomster findes ved Atlanterhavets banker, f.eks. Newfoundlandsbankerne og bankerne omkring De britiske øer og Norge på et par hundrede meters dyb.

En lang række store havpattedyr lever i Atlanterhavet; mod nord tæt ved Ishavet findes hvalroser og søkøer, mens andre dyr som blåhvalen og spækhuggere findes i stort set hele havet. I de varmere områder findes grindehvaler, kaskelothvaler og forskellige arter af delfiner.

Største have i Atlanterhavet

De største vandmasser i Atlanterhavet er:

1. Sargassohavet – 3.5 million km²
2. Caribiske Hav – 2.754 million km²
3. Middelhavet – 2.510 million km²
4. Guineabugten – 2.35 million km²
5. Mexicanske Golf – 1.550 million km²
6. Norskehavet  – 1.383 million km²
7. Grønlandshavet – 1.205 million km²
8. Argentinsk Hav – 1 million km²
9. Labradorhavet – 841,000 km²
10. Irmingerhavet – 780,000 km²
11. Baffinbugten – 689,000 km²
12. Nordsøen – 575,000 km²
13. Sortehavet – 436,000 km²
14. Østersøen – 377,000 km²
15. Libyske Hav – 350,000 km²
16. Levantiske Hav – 320,000 km²
17. Keltiske Hav – 300,000 km²
18. Det Tyrrhenske Hav – 275,000 km²
19. Saint Lawrence-bugten – 226,000 km²
20. Biscayabugten – 223,000 km²
21. Det Ægæiske Hav – 214,000 km²
22. Det Joniske Hav – 169,000 km²
23. Det Baleariske Hav – 150,000 km²
24. Adriaterhavet – 138,000 km²
25. Den Botniske Bugt – 116,300 km²
26. Kretensiske Hav – 95,000 km²
27. Mainebugten – 93,000 km²
28. Det Liguriske Hav – 80,000 km²
29. Engelske Kanal – 75,000 km²
30. Jamesbugten – 68,300 km²
31. Bottenhavet – 66,000 km²
32. Store Syrte – 57,000 km²
33. Hebridehavet – 47,000 km²
34. Irske Hav – 46,000 km²
35. Azovske Hav – 39,000 km²
36. Bottenbugten – 36,800 km²
37. Venezuelabugten – 17,840 km²
38. Campechebugten – 16,000 km²
39. Lionbugten – 15,000 km²
40. Marmarahavet – 11,350 km²
41. Vadehavet – 10,000 km²
42. Skærgårdshavet – 8,300 km²

Se også

• Den termohaline cirkulation
• Golfstrømmen
• Grønlandspumpen
• Verdenshave

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: Kategorien "Atlantic Ocean" på Wikimedia Commons Opslag i Wikiordbogen