Atle Selberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Atle Selberg
Atle Selberg.jpg
Atle Selberg
Født 14. juni 1917
Langesund, Norge
Død 6. august 2007 (90 år)
Forskningsområde Matematik
Arbejdsplads(er) Institute for Advanced Study, Princeton
Alma mater Universitetet i Oslo
Betydningsfulde priser Fieldsmedaljen

Atle Selberg (14. juni 1917 i Langesund6. august 2007) var en norsk matematiker, kendt for sit arbejde i analytisk talteori. Selberg regnes som en af de største talteoretikere gennem tiden.

Selberg blev født i Langesund. Både hans far og hans to ældre brødre var matematikere. Mens han stadig gik i skole blev han påvirket af Srinivasa Aiyangar Ramanujans arbejde. Selberg blev cand.real. i 1939 og tog sin doktorgrad ved Universitetet i Oslo i 1942.

Selberg flyttede til USA efter anden verdenskrig og blev ansat ved Princeton University fra 1947. Han blev medlem af Institute for Advanced Study, Princeton, USA i 1949.

Under den anden verdenskrig arbejdede han i isolation på grund af nazisternes okkupation af Norge. Efter krigen blev hans udredelser kendt, blandt andet et bevis for at en positiv andel af den imaginære del af de ikketrivielle rødder til Riemanns zeta-funktionen ligger på aksen Re(s) = 1/2. Efter krigen vendte han dig til sieve-teori, et tidligere forsømt område indenfor matematikken, hvor Selberg gjorde store fremskridt. I en artikel i 1947 introducerede han Selbergs sieve, en metode hvor blandt andet vigtige resultater ledte til Chens teorem. I 1950'erne arbejdede han med at introducere spektralteori ind i talteorien, noget som resulterede i Selbergs sporformel, hans mest anerkendte arbejde.

Selberg blev tildelt Fieldsmedaljen i 1950 og Wolfprisen i matematik i 1986. I 1987 blev han udnævnt til kommandør med stjerne af St. Olavs Orden.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Collected papers cop. 1989 1991
  • Contributions to the theory of Dirichlet's L functions 1947
  • On an elementary method in the theory of primes 1947
  • Contributions to the theory of the Riemann zeta function 1946
  • On the remainder in the formula for N(T), the number of zeros of ζ (s) in the strip O[t[T – Oslo, 1944
  • On the normal density of primes in small intervals, and the difference between consecutive primes – Oslo, 1944
  • On the zeros of Riemann's zeta function 1943
  • On the zeros of the Zetafunction of Riemann 1943
  • On the zeros of Riemann's zeta function on the critical line 1942
  • Über ganzwertige ganze transzendente Funktionen 1941
  • Über einen Satz von A. Gelfond 1941
  • Über ganzwertige ganze transzendente Funktionen 1941
  • Beweis eines Darstellungssatzes aus der Theorie der ganzen Modulformen 1941
  • Über die Fourierkoeffizienten elliptischer Modulformen negativer Dimension 1939
  • Über einige arithmetische Identitäten 1936

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]