Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Atmosfære.
Har et himmellegeme tilstrækkelig koncentration af masse og derfor gravitation, er der mulighed for et lag af gasser om himmellegemet. Et sådant lag af gasser kaldes for en atmosfære ((Græsk):atmós for tåge, damp og sphaîra for kugle).
| Universet udgøres af elementarpartikler og vakuum. Partiklerne er fordelt ujævnt og partiklerne og partikelklynger benævnes forskelligt afhængig af tæthed og mængde; klyngerne spænder lige fra subatomare partikler til sorte huller. Muligvis indeholder universet kun 4% synligt stof, herudover 23% mørkt stof og 73% mørk energi. |
| En mængde af partikelklynger i vakuum er: |
| Gas | Atmosfære | Solvind | Stjernevind | Kosmisk stråling | Asteroidebælte | Stjernehob, Stjernetåge | Solsystem | Galaksehob |
| Galakserelaterede artikler: |
| Aktiv galakse (Seyfert, Kvasar, Blazar) | Mælkevejen |
| Stjernerelaterede artikler incl. spektralklasser: |
| Astronomi | Brun dværg | Hvid dværg | Stjerne | Rød kæmpe | Rød superkæmpe | Neutronstjerne (pulsar, rrat, magnetar, Q-stjerne) | preon-stjerne | Kvarkstjerne | Sort hul |
| Stjernebegivenheder: |
| Supernova | Hypernova |
| Mindre himmellegemer: |
| Gaskæmpe | Planet | Måne | Komet | Meteoroid (meteor, meteorit, ildkugle) | asteroide (småplanet, planetoide) | Dværgplanet |
| Rumfart: |
| Rumelevator | Rumfartøj (rumraket, rumfærge, rumskib) | Rumsonde | Rumstation | Astronaut/Kosmonaut |
| Andre emner: |
| Himmel | Himmellegeme | Satellit (Drabant) | Omløbsbane | Kosmologi | Big Bang | Big Crunch | Big Rip | Ormehul |
