Atmosfære (himmellegeme)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

For alternative betydninger, se Atmosfære.

Atmosfæriske gasser gases spreder blåt lys mere end andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet.

Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).
Foto: Bernhard Witz

Atmosfære er det generelle navn på et lag med gas som kan ligge rundt om et legeme med stor nok masse. Gassene er tiltrukket af legemets tyngdekraft og holdes fast hvis tyngdekraften er stor nok og atmosfæretemperaturen er lav. Et sådant lag af gasser kaldes for en atmosfære ((Græsk):atmós for tåge, damp og sphaîra for kugle).

Jorden, Venus, Mars, Pluto og to af månerne til de yderste planeter, Titan og Triton, har atmosfærer.

Nogen planeter består hovedsagelig af diverse gasser og får derfor ikke en dyp atmosfære dette gælder for Gasgiganterne. Gasgiganterne i den ydre del af solsystemet (Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun) er hovedsagelig sammensat af gasser. Andre legemer i solsystemet har ekstremt tynde atmosfærer: Månen (Natrium), Merkur (Natrium), Europa (Oxygen) og Io (Svovl).

Jordens atmosfære har en særskilt atmosfære fordi den indeholder gasser skabt af livet på jorden der samtidig muliggør liv på jorden (Nitrogen, Oxygen, vanddamp og Kuldioxid).