Atomkraftværk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et fransk kernekraftværk med køletårne, hvorfra der stiger vanddamp op

Et kernekraftværk (i daglig tale også atomkraftværk) er et termisk kraftværk der producerer elektricitet ved hjælp af kernekraft.

Indholdsfortegnelse

1 Opbygning og virkemåde
- 1.1 Trykvandsreaktor
- 1.2 Kogvandsreaktor
2 Betydning og udbredelse
3 Kilder

[redigér] Opbygning og virkemåde

Atomkraft kan bygge på fission eller fusion. Konstruktion og drift af fissionsreaktorer har fundet sted i en menneskealder, medens udnyttelse af fusionsreaktorer endnu befinder sig på prøvestadiet. Ved Atomkraft forstås derfor indtil videre i overvejende grad fissionskraft.

Kernereaktoren er den centrale komponent i et kernekraftværk. I reaktoren forløber de energiudviklinede kernereaktioner. Energien frigives i form af varme og ioniserende stråling. Sidstnævnte nødvendiggør forskellige former for afskærmning. Varmen benyttes til at fordampe vand. Vanddampen ledes under højt tryk gennem turbiner, som genererer elektrisk energi. Efter passage af turbinen fortættes vanddampen på ny. Til dette formål benyttes kølevand, som f.eks. kan hentes i en flod.

[redigér] Trykvandsreaktor

Animeret Diagram af en Trykvandsreaktor

Trykvandsreaktoren (PWR - Pressurized Water Reactor) er en reaktortype hvor moderator og kølemiddel består af almindeligt vand under højt tryk. Det høje tryk gør at vandet ikke koger. Dette er den almindeligste reaktortype i verden. Omtrent halvdelen af alle reaktorer brugt indenfor kommerciel atomkraft er af denne type.

[redigér] Kogvandsreaktor

Animeret Diagram af en Kogvandsreaktor

Kogvandsreaktoren (BWR - Boiling Water Reactor) har også en stor udbredelse på verdensbasis. Også denne reaktor blir både kølet og modereret af letvand. Som navnet lader ane, udgøres kølemidlet her af vand som koger. Dampen ledes til turbinerne før den kondenserer og ledes tilbage til reaktortanken.

Det udtjente brændsel udgør et besværligt problem. Kerneaffaldet kan genanvendes efter en tur igennem oparbejdningsanlæg, udnyttes i forbindelse med produktion af kernevåben eller deponeres. Der udvises ekstremt stor forsigtighed ved håndteringen af kerneaffaldet, da det dels er stærkt radioaktivt, dels ikke må falde i de forkerte hænder.

[redigér] Betydning og udbredelse

Kernekraftværker er verden over omstridte på grund af de katastrofale følger et reaktorhavari kan have. Et af de bedst kendte eksempler er ulykken i Tjernobyl i 1986. Det radioaktive udslip kunne spores i hele Nordøstueropa, adskillige byer måtte evakueres, og tyve år efter (2006) uheldet er et stort område i Ukraine stadig ubeboeligt.

I Danmark har Folketinget besluttet at der ikke skal opføres kernekraftværker, men indtil for nylig fandtes kernereaktorer til videnskabelig brug på Forskningscenter Risø.

Den danske kernekraftmodstand har spillet en rolle for beslutningen om at lukke det svenske kernekraftværk Barsebäck på Øresundskysten over for København.

[redigér] Sverige

Sverige har 12 reaktorer (13 hvis man medregner Ågesta) til elproduktion, hvoraf 10 er i kommerciel drift. De er allesammen letvandsreaktorer (bortset fra Ågesta som anvendte naturligt uran), og anvender beriget uran som brændsel.

Ågesta atomkraftværk
- (Tungvandsreaktor, naturligt uberiget uran , 80 MW kombinerat fjernvarme og el, driftstart 1963, slukket 1974)
Barsebäcks atomkraftværk
- Barsebäck 1 (kogvandsreaktor, 630 MW, driftstart 1975, slukket 1999)
- Barsebäck 2 (kogvandsreaktor, 630 MW, driftstart 1977, slukket 2005)
Ringhals atomkraftværk

Ringhals 3 og 4

- Ringhals 1 (kogvandsreaktor, 860 MW, driftstart 1976)
- Ringhals 2 (trykvandsreaktor, 870 MW, driftstart 1975)
- Ringhals 3 (trykvandsreaktor, 920 MW, driftstart 1981)
- Ringhals 4 (trykvandsreaktor, 910 MW, driftstart 1983)
Oskarshamn atomkraftværk

Oskarshamns atomkraftværk

- Oskarshamn 1 (kogvandsreaktor, 500 MW, driftstart 1972)
- Oskarshamn 2 (kogvandsreaktor, 630 MW, driftstart 1975)
- Oskarshamn 3 (kogvandsreaktor, 1200 MW, driftstart 1985)

Forsmark 3

Forsmark atomkraftværk
- Forsmark 1 (kogvandsreaktor, 1018 MW, driftstart 1980)
- Forsmark 2 (kogvandsreaktor, 960 MW, driftstart 1981)
- Forsmark 3 (kogvandsreaktor, 1230 MW, driftstart 1985)

Desuden findes forskningsreaktorerer i Studsvik, skønt nu slukkede. Deres opgaver var blandt andet at producere radioaktive isotoper til sygehuse og industrien. Dele af forskningen vil forblive på egnen.

[redigér] Finland

Loviisa atomkraftværket
- Loviisa 1( Sovjettisk bygget WWER-Reaktor)
- Loviisa 2 (Sovjettisk bygget WWER-Reaktor)

Olkiluoto atomkraftværket
- Olkiluoto 1 (Kogvandsreaktor, 860 MW, driftstart 1978)
- Olkiluoto 2 (Kogvandsreaktor , 860 MW, driftstart 1978)
- Olkiluoto 3 (Den første EPR-European Pressurized Reactor ,1600 MW, under konstruktion, forventes klar 2011)