August Blanche

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
August Blanche.

August Teodor Blanche (17. september 1811 i Stockholm30. november 1868 sammesteds) var en svensk forfatter.

Blanche var uægte Søn af en Regimentspræst Bergvall og en Tjenestepige, Katarina Hedberg, der senere blev gift med en Haandværker, Blanch, efter hvem B.tog Navn. B. gik i Klara Skole; af sit Skoleliv der, sine Lærere og Kammerater, har han givet fornøjelige Skildringer; han studerede Jura, beklædte ogsaa et jur. Embede, men virkede væsentlig som Skribent. Han begyndte som politisk Forf. (anon.) med et Par spøgefulde Indlæg i Dagens Spørgsmaal og blev straks derefter knyttet til Oppositionspressen, idet han blev Medredaktør af Bladet »Freja«. Tiden var stærkt optaget af politiske og sociale Spørgsmaal, Dagspressen fik en Betydning som aldrig før, og B. deltog med Interesse i Diskussionerne, i politiske Spørgsmaal altid paa frisindet Side. I den hidsige Kamp om Almquist’s »Det går an« (se Almquist) deltog B. med et Indlæg, »Sara Widebeck«, og da han desuden i sit Blad kritiserede Almquist ret skarpt, fremkaldte dette en Strid, der blev B. saa ubehagelig, at han en Tid lang trak sig helt tilbage fra journalistisk Virksomhed. Senere (1857-63) blev han Redaktør af »Illustrerad tidning«, og da han ved Arven efter sin Fader var blevet økonomisk uafhængig, tog han atter virksom Del i det politiske Liv, blev Medlem af »borgarståndet« og, efter Forfatningsforandringen, af Rigsdagens andet Kammer. Her var han en varm Talsmand for alt, hvad han ansaa for Frihed og Fremskridt, ikke mindst for sociale og humane Opgaver. Han var bl. de faa, som stillede sig paa Norges Side under Debatten om Revision af Unionsakten, og var derfor Genstand for stor Hyldest, da han 1860 besøgte Norge.

Sin betydeligste Virksomhed fik B. dog paa et andet Omraade end det politiske. Paa en Rejse til Kjøbenhavn fik han Sans for det Heiberg-Hertz’ske Lystspil, og fra 1843 begyndte B.’s omfattende dramatiske Forfattervirksomhed, hvorved han skulde puste Liv i det sv. Skuespil, der i 19. Aarh. var næsten helt sygnet hen. I Løbet af 6-7 Aar koin der ikke mindre end 36 Dramaer fra B.’s Haand. De fleste og bedste var Lystspil med Sang (»Positivhataren«, »Magister Bläckstadius«, »Hittebarnet«, »En födelsedag på gäldstugan«, »Ett resande teatersällskap«, dette sidste regnes for den bedste Farce i sv. Litt.). Hans Stykker gjorde stor Lykke – nogle af dem naaede over 200 Opførelser – ikke mindst ved den Række livagtige Typer, de førte frem paa Scenen. Vel er det senere (af G. Nordensvan i »Nord. Tidskrift« 1896) blevet paavist, at B. i langt større Omfang, end man opr. antog, har benyttet fremmed Stof, hentet baade Handling og Figurer fra franske, tyske og danske Stykker (bl.a. fra Heiberg og Overskou), men Bearbejdelsen er foretaget med saa megen Behændighed og en saa sikker Sans for, hvad der passede for den sv. Scene, at de med Rette bærer hans Navn. Hans alvorlige Stykker: »Läkaren«  (1845), »Järnbäraren« (1846), gjorde mindre Lykke; heldigst var det nationalhistoriske Skuespil »Engelbrecht och hans dalkarler« (1846).

Som Forf. af Romaner var B. mindre heldig; selv hans bedste, »Flickan i stadsgården« og »Sönen af Söder och Nord«, er ikke at regne for andet end spændende Lejebiblioteksromaner i Eugène Sue’s Maner. Derimod fandt han sit rette Felt i de smaa Skildringer af Stockholmslivet, »Bilder ur verkligheten«, som han efterhaanden lod se Lyset i »Ill. Tidn.«: »Hyrkuskens berätelser«, »En prestmans anteckningar«,»En skådespelares äfventyr« og »Strödda anteckningar«. Her er B. helt original og viser sig fra sin allerbedste Side. Hans muntre og elskværdige Syn paa Livet, hans sikre Iagttagelsesevne skaffede dem en stor og taknemlig Læsekreds ikke blot i hans Samtid, men ogsaa i vor Tid, da de staar som levende og paalidelige Billeder af en svunden Tids Liv. Han har tillige givet en Række vakre Karakteristikker af sin Samtids bekendteste Mænd og Kvinder (udg. under Titel af »Minnesbilder«  med Biografi af B. ved S.A. Hedin 1872). Ogsaa i Danmark og Norge har B. haft en anselig Læsekreds; baade hans Romaner og hans Billeder af det virkelige Liv er. oversat flere gange, hvorimod hans dramatiske arbejder aldrig er slået an her. (Litt.: Nils Erdmann, »A. B. och hans samtid« [1892]).

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder[redigér | redigér wikikode]