August Kundt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
August Kundt

Personlig information
Født 18. november 1839 Rediger på Wikidata
Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 21. maj 1894 (54 år) Rediger på Wikidata
Israelsdorf, Slesvig-Holsten, Tyskland, Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
Dødsårsag Hjerte-kar-sygdom Rediger på Wikidata
Gravsted Dorotheenstädtischer Friedhof II Rediger på Wikidata
Nationalitet Tyske Kejserrige Tysk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Eidgenössische Technische Hochschule Zürich,
Humboldt-Universität zu Berlin,
Leipzig Universitet Rediger på Wikidata
Medlem af Det Preussiske Videnskabsakademi,
Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab,
Bayerische Akademie der Wissenschaften Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetsunderviser, fysiker Rediger på Wikidata
Fagområde Fysik Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Humboldt-Universität zu Berlin, Julius Maximilians Universitet Würzburg, Physikalisch-Technische Bundesanstalt Rediger på Wikidata
Påvirket af Knut Ångström, Richard Zsigmondy Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Pour le Mérite for videnskab og kunst Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

August Adolf Eduard Eberhardt Kundt (født 18. november 1839 i Schwerin, død 21. maj 1894) var en tysk fysiker.

Efter at have studeret matematik og naturvidenskab i Leipzig 185961 gik han til Berlin, hvor han kom til at arbejde i laboratoriet hos den betydelige eksperimentalfysiker Magnus. Da han havde endt sine studier, kom han til Zürich, hvor han i 2 år var professor i fysik ved Polytechnikum. Herfra kom han 1870 til Würzburg som Clausius' efterfølger, og 187288 var han professor i Strasbourg, hvor han udfoldede en meget betydelig virksomhed, både som videnskabsmand, som lærer og som grundlægger af det store fysiske institut. Da Helmholtz var blevet præsident ved Reichsanstalt, kom Kundt til Berlin som professor i fysik. Ved hans død mistede Tyskland en af sine ypperste universitetslærere og tillige en fremragende eksperimentalfysiker.

Kundts videnskabelige arbejder indtil 1870 havde som regel akustiske emner til genstand; fra den tid stammer hans opdagelse, at støvfigurer i et tonende rør kan benyttes til bestemmelse af lydens hastighed (1866). Da Christiansen havde opdaget lysets anomale dispersion i fuchsin, fulgte Kundt (1871—72) efter med en række arbejder, hvorved han påviste det samme forhold hos flere andre stoffer med overfladefarver. Derefter fulgte flere optiske arbejder samt undersøgelser over luftarters gnidning og varmeledningsevne. Med en afhandling (1884) om den elektromagnetiske drejning af lysets polarisationsplan i jern, kobolt og nikkel begyndte Kundt sin sidste række arbejder, der giver interessante oplysninger om metallernes optiske forhold. Hans fleste arbejder er offentliggjorte i Poggendorffs og Wiedemanns Annalen.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • August Kundt (januar 1868), "III. Acoustic experiments", The London, Edinburgh and Dublin philosophical magazine and journal of science, 35 (234): 41-48, doi:10.1080/14786446808639937Wikidata Q112052980

Kilder[redigér | rediger kildetekst]