Augusta af Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Augusta af Danmark
Augusta af Danmark som ung pige
Hertuginde af Slesvig-Holsten-Gottorp
Periode 1596-1616
Forgænger Christine af Hessen
Efterfølger Marie Elisabeth af Sachsen
Ægtefælle Johan Adolf, Hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp
Børn Frederik 3., Hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp
Elisabeth Sophie, Hertuginde af Sachsen-Lauenburg
Adolf
Dorothea Augusta, Hertuginde af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Pløn
Hedvig, Pfalzgrevinde af Sulzbach
Anna
Johan 10., Fyrstbiskop af Lübeck
Christian
Hus Huset Oldenburg
Far Frederik 2. af Danmark
Mor Sophie af Mecklenburg
Født 8. april 1580
Koldinghus, Kolding, Danmark
Død 5. februar 1639 (58 år)
Husum Slot, Husum, Slesvig
Begravet Slesvig Domkirke
Religion Lutheransk

Augusta af Danmark (8. april 15805. februar 1639) var en dansk prinsesse, der var hertuginde af Slesvig-Holsten-Gottorp fra 1596 til 1616 som ægtefælle til hertug Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp.

Hun var datter af Frederik 2. af Danmark og Sophie af Mecklenburg og blev gift med Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp (1575-1616) i 1596 og fik titel af hertuginde.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Tidlige liv[redigér | redigér wikikode]

Augusta blev født den 8. april 1580Koldinghus som tredje datter af Frederik 2. af Danmark og Sophie af Mecklenburg. Som lærere for hende i hendes barndom nævnes den tidligere tyske præst i København, M. Laurids Pedersen, Samuel Noviomagus og Ludvig Pedersen, lærer i fransk.[1]

Hertuginde af Gottorp[redigér | redigér wikikode]

Kamin fra Husum Slot i alabast og sandsten. Til venstre ses Johan Adolfs hertugvåben og til højre Augustas våben med den norske og de danske løver.

Den 30. august 1596 blev hun gift på Københavns Slot med sin fars fætter Hertug Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp.

Forholdet mellem ægtefællerne blev efterhånden mindre godt, da de var uenige om religiøse spørgsmål. Johan Adolf var calvinist, og Augusta, der var ortodoks lutheraner, modsatte sig Johan Adolfs bestræbelser på at begunstige den reformerte kirke. Da han i 1614 ansatte den calvinistiske Philip Cæsar som hofpræst, afholdt hun sig i årene 1614-16 fra at deltage i gudstjenestenGottorp Slot og gik ofte til fods, selv i dårligt vejr, til domkirken i Slesvig by.[1]

Enke[redigér | redigér wikikode]

Husum by og slot i slutningen af 1500-tallet. Stik af Frans Hogenberg.

Da Johan Adolf var død 31. marts 1616, sørgede hun for, at Cæsar blev afskediget, og den lutheranske Jacob Fabricius den Ældre blev kaldt tilbage i 1616. Selv tog hun derpå ophold på sit enkesæde Husum Slot, hvor hun allerede tidligere ofte havde opholdt sig og nu indrettede med stor pragt. Her udøvede hun en betydelig politisk indflydelse og engagerede sig i kunst, kultur, musik, havekunst, kirke- og skolevæsen. Hun ansatte Fabricius søn, Jacob Fabricius den Yngre som hofpræst. På Reinbek Slot, der også hørte til hendes livgeding, opholdt hun sig kun sjældent men udførte alligevel forskellige tilbygninger, blandt andet et slotskapel.

På trods af sine ellers strengt lutherske anskuelser støttede Augusta alligevel Anna Ovena Hoyer, enke efter stalleren Herman Hoyer. Hun havde forarget gejstligheden med sine sværmeriske meninger og skrifter, og da hun i 1632 flygtede til Sverige, gav Augusta hende en anbefaling med til den svenske enkedronning Maria Eleonora.[1]

Augusta er blevet beskrevet som grådig, og i 1631 havnede hun i en langvarig og meget bitter strid med sin bror, Christian 4. om arven efter deres velstående mor Enkedronning Sophie.[1]

Hun døde 58 år gammel den 5. februar 1639Husum Slot og ligger begravet i Slesvig Domkirke.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 Bricka, p. 397

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]