Augustenborg Slot

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Augustenborg Slot set fra haven
Augustenborg Slot (Syddanmark)
Augustenborg Slot
Augustenborg Slot
Augustenborg Slots beliggenhed

Augustenborg Slot er et slotsanlæg i landsbyen AugustenborgAls i Sønderborg Kommune. Slottet og byen er opkaldt efter hertuginde Augusta, og slottet gav navn til hertugslægten Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, der ejede området i flere hundrede år. Slottet tilhører den danske stat og anvendes som psykiatrisk hospital.

Slottets historie[redigér | redigér wikikode]

Augustenborg kan føres tilbage til 1600-tallet – modsat de andre slotte på Als, Sønderborg og Nordborg Slot, der kan føres tilbage til middelalderen.

I 1651 solgte kong Frederik 3. Stavnsbøl Birk til hertug Ernst Günther (1609-1689). Samme år giftede denne sig med sin kusine prinsesse Augusta af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg. Parret slog sig ned i Sønderborg. I 1660 blev den bedste gård i det gamle Stavnsbøl nedlagt for at give plads til et nyt herresæde opkaldt efter hertuginden. Siden forsvandt resten af Stavnsbøl for at give plads for en ny avlsgård m.m. Ved opkøb udvidede Ernst Günther godset på Als ganske betydeligt.

Slottet blev opført, hvor der havde ligget et kloster. Det blev i det følgende generationer hovedresidens for hertugslægten. Da slottet blev umoderne, blev det revet ned under hertug Frederik Christian 1.. Det gav plads til det nuværende anlæg i senbarok-stil. Byggearbejderne stod på i årene 1770-1776. Til slottet byggedes i 1829 et stutteri for engelsk fuldblod.

Den sidste af slægten på slottet var hertug Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Han tog aktiv del i Treårskrigen mod Danmark. Slottet blev i 1850 beslaglagt af den danske hær, som frem til 1864 anvendte det som lazaret og kaserne. Efter 1864 (den 2. Slesvigske Krig 1863-1864) kom Sønderjylland under tysk herredømme, og Augustenborg blev lagt under den preussiske stat, der indrettede det til kvindeseminarium. I 1885 blev det givet tilbage til hertugslægten, men hertug Ernst Günther foretrak at blive boende på Gråsten Slot, og seminariet blev på Augustenborg. Efter Genforeningen i 1920 overtog den danske stat hertugens sønderjyske besiddelser. Efter langvarige diskussioner om slottets fremtidige brug vedtog Rigsdagen i 1929 at indrette et stort sindsygehospital ved Augustenborg Slot. Det blev indviet i april 1932.

Slottet i dag[redigér | redigér wikikode]

Slottet rummer i dag en psykiatrisk klinik og er ikke tilgængeligt for offentligheden. Dog er der adgang til slotsparken, gårdspladsen og slotskapellet, der tjener som sognekirke for Augustenborg. Døbefonten i slotskirken er skænket af zar Alexander 1. af Rusland i 1807.

I den venstre avlslænge findes et lille museum, der beskriver slottet og dets historie.

Ejere af Augustenborg Slot[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • H.P. Clausen & Jørgen Paulsen, Augustenborgerne – slægt – slotte – skæbne, Augustenborgerne – slægt – slotte – skæbne, 1980. ISBN 87-87153-04-1.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 54° 56′ 40″ N, 9° 51′ 58,9″ Ø