Australien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med Australien (kontinent).
Commonwealth of Australia
Australia
Flag Nationalvåben
NationalmelodiAdvance Australia Fair
KongesangGod Save the Queen
Hovedstad Canberra
35°18.27′S, 149°27.9′E
Største by Sydney
Officielle sprog Ingen
Nationalsprog Engelsk (de facto)
Demonym australier,
aussie[1][2] (daglig tale)
Regeringsform Føderalt parlamentarisk demokrati og konstitutionelt monarki, se Australiens politik
 -  Monark Elizabeth II
 -  Generalguvernør Quentin Bryce
 -  Premierminister Tony Abbott
Uafhængighed fra Storbritannien 
 -  Forfatning 1. januar 1901 
 -  Statute of Westminster 11. december 1931 
 -  Statute of Westminster Adoption Act 9. oktober 1942 (trådte i kraft 3. september 1939
 -  Australia Act 3. marts 1986 
Areal
 -  Total 7.617.930 km2 (nr. 6)
Indbyggertal
 -  Anslået 2014 24.244.207[3] (nr. 51)
 -  Folketælling 2006 19.855.288 
 -  Tæthed 2,833/km2 (nr. 232)
BNP (KKP) Anslået 2008
 -  Total 799,054 bia. USD[4] (nr. 18)
 -  Pr. indbygger 36.918 USD[4] (nr. 15)
BNP (nominelt) Anslået 2008
 -  Total 1,013 bia. USD[4] (nr. 14)
 -  Pr. indbygger 46.824 USD[4] (nr. 13)
HDI (2007) Stigning 0,970[5] (meget høj) (nr. 2)
Valuta Australske dollar (AUD)
Tidszone forskellige (UTC+8 til +10,5)
 -  Sommer (DST) forskellige (UTC+8 til +11,5)
Kører i venstre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
AUS
Luftfartøjs-
registreringskode
VH
Internetdomæne .au
Telefonkode ++61

Australien er et land på den sydlige halvkugle nordvest for New Zealand og syd for Indonesien, Østtimor og Papua Ny Guinea. Landet er det 6. største i verden. Navnet 'Australien' kommer fra det latinske udtryk terra incognita australis ("ukendt sydligt land").

Selv med et areal kun lidt mindre end Europa har dette kontinent kun en befolkning på omkring 20 millioner. I Australien bor hvide efterkommere af europæere, asiater og den oprindelige befolkning, aboriginerne.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

I renæssancen mente man at landmasserne på den nordlige halvkugle skulle afbalanceres af tilsvarende landmasser på den sydlige halvkugle. Man kaldte det hypotetiske kontinent for Terra Australis Incognita ("ukendte sydligt land"). Englænderne kaldte det Commonwealth of Australia.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Australiens historie

Det menes, at de første indbyggere i Australien kom fra Indonesien for mere end 50.000 år siden og spredte sig ud over hele kontinentet. Den første europæer var formodentlig den spanske kaptajn Luís Vaez de Torres, som sejlede gennem strædet mellem Australien og Papua Ny Guinea. Dette hedder nu Torresstrædet.

Kontinentet blev opdaget af den hollandske opdagelsesrejsende Willem Janszoon i 1606, men egentlige ekspeditioner kom først i 1700-tallet. I 1770 gik den britiske kaptajn James Cook i land i nærheden af det nuværende Sydney og tog kontinentets østlige to tredjedele i besiddelse for Storbritannien. I 1788 begyndte Australiens tid som straffekoloni. Det fortsatte til 1868. Efter 1850 fandt der en stor indvandring af briter sted.

En rekonstruktion af James Cooks skib HMS Endeavour

I 1800-tallet blev Australiens seks dele styret som kronkolonier. New South Wales var den første koloni i Australien, som fik en vis grad af selvstyre i 1823, og som i 1855 fik sin egen grundlov. I 1859 havde alle kolonierne/områderne selvstyre bortset fra Western Australia. Den 1. januar 1901 grundlagdes det australske statsforbund, og landet blev en selvstyrende dominion inden for det britiske imperium.

Australien deltog i såvel 1. verdenskrig som i 2. verdenskrig og blev bombet af Japan under den sidste krig. Det kom til at betyde, at Australien ændrede udenrigspolitisk kurs og fulgte USA både i Koreakrigen og Vietnamkrigen.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Australiens politik

Australien er et konstitutionelt monarki, og den britiske dronning Elizabeth II er dronnning af Australien (og statsoverhoved), en rolle, som er adskilt fra hendes rolle som dronning af Storbritannien. Dronningen er til daglig repræsenteret ved generalguvernøren og selv om Australiens forfatning giver meget udøvende magt til generalguvernøren, anvendes den generelt kun efter samråd med premierministeren. Der har været tilfælde, hvor generalguvernøren har handlet alene, et eksempel var afskedigelsen af Whitlam-administrationen under Australiens forfatningskrise i 1975.[6]

Statens magt er inddelt på føderalt niveau i tre adskilte områder:

Australiens parlament i Canberra.

Parlamentet er et tokammerparlament og består af dronnningen, senatet (overhuset bestående af 76 senatorer) og repræsentanthuset (underhuset på 150 medlemmer) som alle vælges i enkeltmandskredse rundt om i landet. Repræsentationen i repræsentanthuset afspejler direkte befolkningen (hvert medlem repræsenterer en vis befolkningsmængde, som har valgt medlemmet), mens senatorerne repræsenterer de forskellige stater (12 per stat, mens de føderale distrikter, Northern Territory og Australian Capital Territory begge har to senatorer). Begge kamre vælges ved valg hvert tredje år; senatets medlemmer sidder i seks år, så halvdelen af dets medlemmer vælges ved hvert valg. Partiet med flertal i repræsentanthuset danner regering.

Det findes tre større politiske partier: Australian Labor Party, Liberal Party of Australia og National Party of Australia. Uafhængige politikere og flere mindre partier har opnået en vis repræsentation i de forskellige delstatsparlamententer, men har generelt haft lille gennemslag. I perioden 1996 til 2007 styrede en koalition mellem de liberale og det nationale parti Australien med premierminister John Howard i spidsen. Koalitionen afgav ved valget magten til Labor med Kevin Rudd i spidsen (2010-2013 afløst af en anden Labor-politiker, Julia Gillard). Ved valget i 2013 genvandet den liberale/nationale koalition valget, og som ny premierminister tiltrådte Tony Abbott. Australien har tvungen valgdeltagelse.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Kort over Australien
Klimazoner i Australien

Australien har et areal på 7.686.850 km² og ligger på den Indo-Australske Plade. Landet er omgivet af det Indiske Ocean, Sydhavet og Stillehavet. Australien er adskilt fra Asien af Arafurahavet og Timorhavet. Australien har en kystlinje på totalt 25.760 kilometer.

Landets klima påvirkes kraftigt af havstrømme som El Niño. Det skaber periodisk tørke og tropiske lavtrykssystemer, som skaber cykloner i det nordlige Australien.

Den største del af Australien består af savanne eller ørken. Australien er verdens tørreste og fladeste beboede kontinent og har de ældste og mindst frugtbare jorder. Kun de sydøstlige og sydvestlige hjørner af kontinentet har et tempereret klima. Den nordlige del af landet har et tropisk klima med regnskove, skove, græsmarker og ørken. Great Barrier Reef, verdens største koralrev, ligger ikke langt fra nordøstkysten og strækker sig over 2.000 kilometer. Verdens største monolit findes i Western Australia og hedder Mount Augustus. Mount Kosciuszko er fastlandets højeste bjerg med en højde på 2.228 m., men Mawson Peak i territoriet Heard- og McDonaldsøerne er højere (2.745 m). Blandt Australiens mest kendte klippeformationer findes Uluru (også kendt som Ayers Rock) i Northern Territory. Australiens røde sand har sin farve fra rustet malm og metal i sandet. Landets største flod er Darling og er 2.739 km lang.

Delstater og territorier[redigér | redigér wikikode]

Animeret kort over kolonierne i Australien

Australien er en forbundsstat, som består af seks delstater og diverse territorier.

For det meste fungerer territorierne på samme måde som delstaterne, men det føderale parlament kan tilsidesætte territoriernes lovgivning. Derimod tilsidesætter føderal lovgivning staternes lovgivning inden for visse områder, disse områder er defineret i den australske grundlov. Områder af lokal interesse som sundhed, uddannelse, politi m.m. er reguleret af staternes parlamenter.

Australien har også flere mindre territorier; den føderale regering administrerer et separat område i New South Wales, Jervis Bay-territoriet, som skal være hovedstadens havn. Andre eksterne territorier er Norfolk Island, Juleøen, Heard- og McDonaldsøerne, Cocosøerne, Ashmore- og Cartierøerne, Koralhavøerne og Australiens antarktiske territorium

Delstater[redigér | redigér wikikode]

Territorier[redigér | redigér wikikode]

De to største territorier er:

Flora og fauna[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Australiens flora og fauna
Koalaen og eukalyptusen er et typisk par for den australske flora og fauna.

Selv om Australien for det meste består af savanne eller ørken, findes der også en stor diversitet i naturen, alt fra alpine sletter til tropiske regnskove. På grund af kontinentets høje alder og dets lave fertilitetsniveau, dets meget varierende vejrmønstre, og dets lange geografiske isolation er meget af Australiens flora og fauna unik og forskelligartet. Ca. 85% af blomsterne, 84% af pattedyrene, mere end 45% af fuglene og 89% af de kystnære fisk er endemiske. Mange af Australiens økologiske regioner og arterne i disse regioner trues af menneskelig aktivitet og importerede planter og dyr. Den føderale Environment Protection and Biodiversity Conservation Act 1999 er love, som er vedtaget for at beskytte truede arter. Mange naturreservater og beskyttede områder er skabt for at værne om og bevare Australiens flora og fauna.

De fleste af de australske planter er stedsegrønne, og mange er tilpasset påvirkning fra ild og tørke; fx eukalyptus og akacie. Australien har et stort antal endemiske bælgfrugter, som vokser i næringsfattig jord takket være deres symbiose med rhiozobiabakterien og mykorrhizasvampe. Velkendt australsk fauna omfatter koalaen, kænguruen, vombatten og fugle som emuen, kakaduen og kookaburraen. Dingoen blev introduceret af austronesiske folkeslag, som handlede med aboriginere ca. 4000 f. Kr. Mange planter og dyr døde ud, efter at mennesket slog sig ned i Australien, som den australske megafauna, og mange flere døde ud, efter at europæerne slog sig ned i Australien: fx den tasmanske tiger.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Australiens økonomi

Australien har en blandingsøkonomi med et BNP per person noget højere end i Storbritannien, Tyskland og Frankrig. Landets bruttonationalprodukt var 611 mia. US dollar i 2004, hvilket svarer til 30.700 USD per capita. Landet blev i 2005 placeret på en tredjeplads i FN's HDI for 2005 og på sjettepladsen i The Economists indeks over livskvalitet. Pengepolitisk har Australien siden 1994 fulgt en inflationsmålsætning med et mål på 2-3 % inflation i gennemsnit årligt over konjunkturcyklen.

I de senere år har Australiens økonomi været fleksibel sammenlignet med den globale økonomiske nedgang. Stigende afkast i indenlandske virksomheder har holdt landet oppe gennem en global nedgang, og tiltroen til den australske økonomi er stor.

I 1980'erne indledte arbejderpartiet, ledet af Australiens premierminister Bob Hawke og skatteminister Paul Keating, en reform, som gik ud på at lade den australske dollar flyde frit fra og med 1983, samt at foretage en afregulering af det finansielle system. Siden 1996 har Howard-regeringen fortsat mikroøkonomiske reformer, inklusive en afregulering af arbejdsmarkedet og en privatisering af statsligt ejede virksomheder, hvilket først og fremmest har kunnet mærkes inden for den australske telekommunikationsbranche. Skattesystemet blev reformeret i juli 2000, og en skat på varer og tjenester på 10% blev indført. Denne skat mindskede kraftigt statens tidligere store afhængighed af indkomstskatter.

Den australske økonomi har ikke lidt af recession siden de tidlige 1990'ere. I juli 2005 var 5,0% af befolkningen arbejdsløs. Økonomiens tjenestesektor med turisme, uddannelse og finansielle tjenester, udgør 69% af landets BNP, mens landbrug og forskellige naturresurser kun udgør tre respektive fem procent af BNP, men bidrager til en stor del af landets eksport som f.eks. kul og jernmalm. Australiens største eksportmarkeder omfatter Japan, Kina, USA, Sydkorea og New Zealand.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Australiens demografi
De fleste australiere bor i byer. Sydney er Australiens største by.
Færre end 15% af australierne bor udenfor byerne. Dette billede er fra Barossadalen i South Australia.

Flertallet af de ca. 20 millioner australiere nedstammer fra indvandrere, som kom til Australien i 1800- og 1900-tallet, de fleste kom fra Storbritannien og Irland. Australiens befolkning er firdoblet siden afslutningen af 1. verdenskrig, i høj grad på grund af et ambitiøst indvandringsprojekt. De fem største grupper blandt de 27,4% af alle australiere, som er født i udlandet, var i 2001 briter, newzealændere, italienere, vietnamesere og kinesere. Efter at White Australia policy blev afskaffet i 1973, er der taget mange regeringsinitiativer for at fremme et mulitikulturelt samfund. Australiens befolkning er vokset ca. 60 gange, siden landet blev befolket af europæere.

Landets urbefolkning aboriginerne bestod i 2001 af 410.003 personer (2,2% af den totale befolkning), en stigning fra 1977, hvor tallet var 115.953. Blandt urbefolkningen er andelen af fængslede og arbejdsløse højere, og uddannelsesniveauet og den forventede levetid er lavere end hos andre australiere. Raceulighed og menneskerettigheder er fortsatte politiske emner i Australien.

Som mange andre industrilande oplever Australien en demografisk forskydning mod en ældre befolkning med flere pensionister og en mindre del af befolkningen i arbejde. Et stort antal australiere, 759.839 (2002), bor i udlandet. På grund af disse forhold fører Australien fortsat en aktiv indvandringspolitik for at tiltrække arbejdskraft til landet og for at øge landets fødselstal.

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Engelsk er de facto-sproget, men ikke et officielt sprog, og tales med dialekten australsk engelsk. I 2001 var engelsk for 80% af befolkningen det eneste sprog, som taltes i hjemmet. Andre sprog er kinesisk (2,1%), italiensk (1,9%) og græsk (1,4%). En væsentlig del af første- og andengenerationsindvandrerne taler mere end ét sprog. Det antages, at der fandtes 200 – 300 aboriginersprog, da europæerne kom til Australien. 70 har overlevet, og 50 er truet af udryddelse. Forskellige aboriginersprog er modersmål for ca. 0,02% af landets befolkning.

Religion[redigér | redigér wikikode]

Australien har ingen statsreligion. I 2011 betegnede 61,1% af alle australiere sig som kristne, hvoraf 25,3% var katolikker og 17,1% anglikanere. 7,2 procent identificerede sig med ikke-kristne religioner, 22,3% havde ingen religion, og 9,4% svarede ikke på spørgsmålet[7].

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Australiens kultur

Siden 1788 er grundlag af australsk kultur blevet stærkt påvirket af anglo-keltisk vestlige kultur. Særlige kulturelle træk er også opstået fra Australien naturlige miljø og oprindelige kulturer. Siden midten af ​​det 20. århundrede, har amerikansk populærkultur haft stor indflydelse Australien, navnlig gennem tv og film. Andre kulturelle påvirkninger kommer fra asiatiske lande og gennem omfattende indvandring fra ikke-engelsktalende lande.

Sport[redigér | redigér wikikode]

Store sportsgrene i Australien er australsk fodbold, rugby hvor det australske landshold er et af de bedste i verden. Også cricket, svømning og surfing er populære sportsgrene.

Inden for tennis findes turneringen Australian Open som spilles i begyndelsen af hvert år i Melbourne.

Verdensarv[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. (Engelsk) Demonyms – Names of Nationalities. about.com. Besøgt 23. august 2008.
  2. (Engelsk) Demonyms, or what do you call a person from .... The Geography Site. Besøgt 23. august 2008.
  3. (Engelsk) Population clock. Australian Bureau of Statistics. Besøgt 3. januar 2010. The population estimate shown is automatically calculated daily at 00:00 UTC and is based on data obtained from the population clock on the date shown in the citation.
  4. 4,0 4,1 4,2 4,3 (Engelsk) Australia. International Monetary Fund. Besøgt 1. oktober 2009.
  5. (Engelsk) Human Development Report 2009. FN. Besøgt 5. oktober 2009.
  6. Parliamentary Library (1997). The Reserve Powers of the Governor-General
  7. Cultural diversity in Australia: Reflecting a Nation: Stories from the 2011 CensusAustralian Bureau of Statistics 21.06.2012

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]