Autisme

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som giver sig udslag i begrænset eller forstyrret udvikling af sprog og kommunikation, af evnen til social interaktion, og i begrænset, sterotyp og repetetiv adfærd. Mennesker med autisme udviser ofte en række andre, mindre specifikke problemer som overfølsomhed over for sanseindtryk, fobisk angst, søvnforstyrrelser, raserianfald og selvskadende adfærd.

Autismens ætiologi er ukendt, men har en klar genetisk komponent. For familier som allerede har et autistisk barn kan sandsynligheden for at det næste barn også bliver autistisk være op mod 5%, mod omkring 0,6% for befolkningen i almindelighed. For at diagnosen autisme kan stilles, skal symptomerne have vist sig inden barnet fylder 3. Hvis symptomerne først viser sig efter at barnet er fyldt tre år, så kan diagnoserne atypisk autisme eller asperger symptom stilles. Dog er man ved at gå bort fra at skelne mellem infantil autisme, atypisk autisme eller asperger syndrom. I stedet bruges diagnosen Autisme Spektrum Forstyrelse (forkortes ASF). Folk med Aspergers syndrom er oftest normalt til velbegavede og har som oftest ikke sproglige vanskeligheder, som børn med Infantil autisme ofte har. Mellem 2/3 og 3/4 af mennesker med autisme er mentalt retarderede. Diagnosen stilles ud fra en række psykiatriske kriterier. Psykologer mener at autisme ikke er én lidelse, men en paraplydiagnose for flere forskellige tilstande.^{[kilde mangler]}

Omkring 3 ud af 4 børn diagnosticeret med autisme er drenge. Man har generelt antaget at autisme blot ramte drenge oftere end piger, men ny forskning antyder at dette kan være forkert – at man blot er dårligere til at diagnosticere piger end drenge.

Der har de sidste årtier været en voldsom stigning i antallet stillede autismediagnoser. Årsagerne til dette debatteres både inden og uden for forskningen. Nogle mener at stigningen skyldes en reel vækst i lidelsens forekomst, andre at stigningen blot skyldes at disse mennesker tidlige fik andre diagnoser. En anden forklaring er den øgede fokus på sociale færdigheder, større klasser i folkeskolen og generelt øget vægtning af sociale færdigheder i forhold til faglig kundskab gør at autister i højere grad skiller sig ud.

Historie

Ordet autisme er afledt af det græske ord αυτος (autos), som betyder "selv", (som i "mig selv"). Det blev i 1912 brugt af den schweiziske psykiater Eugene Bleuler til at beskrive skizofrenes problemer med at kontakte andre mennesker.

Den medicinske klassificering af autisme kom først i midten af det 20. århundrede, da psykiateren dr. Leo Kanner fra Johns Hopkins Hospital i Baltimore i 1943 beskrev 11 børnepatienter med slående ligheder i adfærd, og introducerede begrebet tidlig infantil autisme. Betegnelsen sigtede på det forhold, at børnene slet ikke virkede interesserede i andre mennesker. Næsten alle de kendetegn Kanner beskrev betragtes stadig som typiske for autismespektrumforstyrrelser.

Omkring samtidig med Kanner gjorde en østrigsk videnskabsmand, dr. Hans Asperger, lignende iagttagelser. Anerkendelse af Aspergers arbejde blev dog udsat på grund af 2. verdenskrig i Tyskland, og størstedelen af hans arbejde blev først læst i bredere kredse efter 1997. Som en anerkendelse af hans indsats bruges Aspergers navn i dag til at betegne en særlig form for "højt-fungerende" autisme, kendt som Aspergers syndrom.

Det var den engelsk psykiater (og mor til en pige med autisme) Lorna Wing som i 1979 introducerede ideen om "triaden af psykologiske forstyrrelser", der i dag anvendes til at stille diagnosen autisme: Forstyrret social interaktion, forstyrret kommunikation samt repetetiv, stereotyp adfærd. Wing lancerede også begrebet "det autistiske spektrum" for at beskrive det forhold, at triaden af psykologiske forstyrrelser kan genfindes hos mennesker som i andre henseender er ekstremt forskellige, i særdeleshed med hensyn til intelligens.

Kendetegn

Selvom der er meget stor variation i autisters evner og adfærd, kan der peges på en række generelle træk:

Problemer med gensidigt, socialt samspil

Normalt er spædbørn sociale væsener — allerede få uger gamle udviser de interesse for ansigter, vender sig mod stemmer, griber om en finger og smiler. I modsætning hertil foretrækker mange børn med autisme genstande frem for ansigter, de søger sjældent øjenkontakt, og kan virke passive eller fjerne. Andre kan virke direkte pågående socialt, men mangle fornemmelsen for uskrevne grænser og regler, f.eks. ved at være fysisk pågående eller tale usædvanlig højt. Et af de tidligste tegn på autisme er ofte, at barnet ikke peger. Børn med autisme leger sjældent med andre børn, og knytter sjældent venskaber. Ofte reagerer de upassende på andres følelser, f.eks. ved at grine højt når et andet barn græder, eller ved at virke helt upåvirkelige af forældrenes vrede eller hengivenhed. Nogle børn med autisme kan passivt acceptere knus og omfavnelser uden at gengælde dem, andre udviser direkte aversion mod den form for opmærksomhed.

Problemer med sprog og kommunikation

Som treårige har børn almindeligvis passeret flere sprogmæssige milepæle; en af de tidligste er pludren. Ved sin første fødselsdag vil et almindeligt barn sige ord, vende sig når det hører sit eget navn, pege når det vil have et stykke legetøj, og når det tilbydes noget som ikke smager godt, signalerer det klart at svaret er "nej". Udvikling i tale for mennesker med autisme er meget anderledes. Omkring halvdelen af alle autister forbliver stumme hele livet, med eller uden evnen til at kunne skrive og læse. Nogle spædbørn som senere viser tegn på autisme kan pludre i de første måneder af deres liv, for så at ophøre med det. Andre kan være forsinkede, og nogle gange først udvikle sproglige færdigheder i teenageårene.

De, som udvikler sprog, bruger ofte sproget på usædvanlige måder. Nogle bruger kun enkelte ord, mens andre gentager den samme sætning igen og igen. Nogle opsnapper sætninger fra samtaler, eller fra film og fjernsyn, og gentager dem i en uendelighed, en tilstand kaldet ekkolali.

Nogle børn med autisme udviser kun en meget let forsinkelse i sprogudvikling. De kan endda have et højtudviklet ordforråd på et meget tidligt stadium i livet, men alligevel have meget svært ved at indgå i almindelig samtale. Ofte kan de begynde på monologer vedrørende deres yndlingsemner, uden at give andre muligheden for at komme med bemærkninger. Ligesom "neurotypiske" (mennesker uden autisme) har problemer med at forstå autisters kropssprog, tale- eller udtryksmåder, har autister også svært ved at forstå andre menneskers ditto. Særligt har mennesker med autisme en tendens til at være meget bogstavelige; de forstår ikke ironi, metaforer og underforståede budskaber. Mennesker uden autisme tillægger ofte det autister siger skjulte betydninger eller forventer at autisten bør fornemme sådanne skjulte betydninger i deres egne ord.

Manglende talesprog betyder ikke nødvendigvis at autister er uintelligente eller uvidende. Under de rigtige omstændigheder kan nogle ofte konversere i flere timer, og kan ofte findes i online chatrum, på diskussionsfora eller websider.

Begrænset, repetetiv og stereotyp adfærd

Skønt mennesker med autisme som regel virker fysisk normale og har god motorisk kontrol, udviser de ofte nogle usædvanlige, ensformige bevægelser såsom flappen med hænderne, rysten med hovedet eller rokken frem og tilbage med overkroppe. Denne form for adfærd kaldes selvstimulation eller "stimming", og både børn og voksne med autisme kan hengive sig til den i timevis. Børn med autisme kan have som foretrukne leg at stille deres dukker, legetøjsbiler eller -tog op på snorlige rækker, eller lægge brikker i mønstre, i stedet for at lege med dem på en "relevant" måde. Nogle børn udviser en særlig interesse for legetøj med lyd, som de aktiverer igen og igen i en uendelighed, for knirkende døre eller lignende. De kan ønske at se den samme film igen og igen, eller måske den samme scene i en film igen og igen, og lære at recitere dialogen fuldstændig præcist. Endeløs gentagelse af et enkelt ord eller en sætning, endda gentaget et specifikt antal gange, kan også blive en del af barnets daglige rutine.

Autistiske børn kan synes fuldstændig indifferente over for, eller vægre sig aggresivt imod, nyt legetøj eller nye aktiviteter, hvis det ikke lige netop taler til deres særlige interesse. Nogle mennesker med autisme har særprægede, snævre interesser de dyrker med stor intensitet. For eksempel kan barnet være besat af at lære alt om bestemte dyr, computere, busruter, fyrtårne eller elektriske pærer. Børn med et udviklet sprog kan tale om disse interesser i timevis, og bruge enhver anledning til at dreje en samtale i denne retning. Højere begavede autister kan udvikle stor interesse for fremmedsprog, matematik, symboler, naturvidenskab og andre emner med en systematisk karakter.

I Lorna Wings oprindelige formulering af triaden af funktionsforstyrrelser taler hun i forbindelse med tendensen til sterotyp og repetetiv adfærd om manglende forestillingsevne eller manglende evne til forestillingsleg ("pretend play"). Det er ikke ualmindeligt at se dette fremstillet som et af autismens definerende træk, men faktisk har en række studier vist at børn med autisme ikke som sådan har ringere evne til at lege forestillingslege end normale børn på tilsvarende udviklingstrin, blot synes de sjældent at gøre det spontant.

Andre symptomer

Sanseforstyrrelser

Selvom det ikke indgår i de formelle diagnosekriterier, er et vigtigt tegn for klinikere, som laver undersøgelser for autisme, symptomer meget lig dem som findes i sanseintegrationsdysfunktion. Mange børn med autisme udviser problemer med at håndtere normale sanseindtryk. Det kan komme til udtryk som overfølsomhed eller underreaktivitet til berøringer, bevægelser, syn eller lyde. Et almindeligt eksempel er en person med autistisk hørelse. En person med autisme kan have problemer med at høre visse folk mens andres stemmer er højere end normalt. Eller autisten kan være ude af stand til af filtrere lyde væk i bestemte situationer, såsom i store menneskemængder (cocktail party-effekten).

Fire autistiske typer

For at karakterisere de meget store forskelle, der er mellem mennesker med autisme, har Lorna Wing foreslået at skelne mellem fire "grundtyper" ^{[kilde mangler]}

1. Den reserverede
2. Den passive
3. Den aktive men sære
4. Den stive og overformelle

Grader af autisme

Autismens "voldsomhed" kan variere meget, afhængig af hvor udtalte de enkelte autistiske symptomer er, af personens kognitive ressourcer, og af tilstedeværelsen af tillægshandicap som epilepsi, ADHD osv. Ofte skelner man mellem "højtfungerende" og "lavtfungerende" autister. Disse betegnelser afhænger som regel af hvor godt en person kan klare dagligdags aktiviteter snarere end af deres Intelligenskvotient, men alligevel trækkes skillelinjen ofte mellem de, der har en Intelligenskvotient under 80, og dem med en Intelligenskvotient over 80. Dette gælder især i forhold til skoleplacering. Begreberne lavt- og højtfungerende autisme er dog kontroversielle og langt fra accepteret af alle.

Autistiske savanter

Mellem 1 og 10% af autister udvikler exceptionelle færdigheder inden for et snævert defineret område. Selvom mange associerer autister med savanter (en associering skabt af filmen Rain Man fra 1988), er langt de fleste autister ikke savanter, og savantisme er ikke unikt for autistiske mennesker (selvom der lader til at være en forbindelse ). Menneskelige regnemaskiner og hurtige evner inden for programmering er de mest udbredte former. Et velkendt eksempel på en savant er Daniel Tammet, som bliver beskrevet i dokumentarfilmen The Brain Man.

Diagnoser og diagnostiske kriterier

ICD-10, WHO's diagnoseliste ("International Classification of Diseases"), som anvendes til diagnosticering i Danmark, indeholder følgende diagnoser inden for autismespekteret:

F84.0 Infantil autisme

En gennemgribende udviklingsforstyrrelse defineret ved (a) unormal eller forsinket udvikling som manifesterer sig inden treårsalderen (b) de karakteristiske funktionsforstyrrelser inden for samtlige psykopatologiens tre områder: Gensidig, social interaktion, kommunikation, samt begrænset, stereotyp og repetetiv adfærd. Ud over disse specifikke diagnostiske træk er der en række andre almindelige problemer som fobisk angst, søvnforstyrrelser, spiseforstyrrelser, raserianfald samt aggressiv eller selvskadende adfærd.

For at stille diagnosen infantil autisme, skal man have symptomer indenfor tre kerneområder

Derudover er det en forudsætning at symptomerne er til stede før tre-årsalderen.

F84.1 Atypisk autisme

En form for gennemgribende udviklingsforstyrrelse som adskiller sig fra infantil autisme enten ved at manifestere sig senere i livet, eller ved ikke at opfylde samtlige diagnostiske kriterier. Diagnosen bruges i tilfælde hvor den unormale eller forsinkede udvikling først viser sig efter det tredje leveår, og/eller hvor der, skønt nogle af kriterierne er opfyldt, ikke kan påvises noget unormalt i en eller to af de tre psykopatologiske områder (altså gensidig, social interaktion, kommunikation samt begrænset, stereotyp og repetetiv adfærd). Atypisk autisme viser sig oftest hos svært retarderede individer og hos individer med svært forsinket udvikling af det receptive sprog. Omvendt kan individer med atypisk autisme også være dem der er mildest ramt af udviklingsforstyrrelse. Det varierer voldsomt.

F84.5 Aspergers syndrom

Uddybende artikel: Aspergers syndrom

En tilstand karakteriseret ved de samme forstyrrelser af socialt samspil som ved infantil autisme, tillige med et begrænset, stereotypt og repetitivt repertoire af interesser og aktiviteter. Aspergers syndrom adskiller sig primært fra infantil autisme ved at der ikke ses nogen forsinkelse i den sproglige eller kognitive udvikling. Tilstanden varer som regel ved livet igennem. Der optræder undertiden psykotiske episoder i begyndelsen af voksenalderen.

Andre diagnoser

F84.8 Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, anden (forkortet GUA) bruges undertiden til at diagnosticere børn, som udviser mange, men ikke alle af de typiske, autistiske træk. Disse børn tilbydes som regel samme typer behandling som børn med autismediagnoser.

F84.9 Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret (forkortet GUU) bruges som en midlertidig diagnose når der usikkerhed om hvilken form for autisme patienten har.

F84.2 Retts syndrom er en sjælden genetisk defekt, der kun rammer piger. Efter en periode med normal udvikling på mellem 6 og 24 måneder, ses et helt eller delvist tab af sprog og af motorisk kontrol, sammen med en karakteristisk forsinket vækst af hovedets størrelse. Ufrivillige håndbevægelser, hændervriden og hyperventiation er karakteristiske symptomer. Den sociale udvikling og evnen til leg er begrænset, men med børnene synes at bevare deres sociale interesse. Omkring fireårsalderen mister barnet også evnen til at kontrollere resten af kroppen, ofte ses nogle karakteristiske, uregelmæssige vridende bevægelser. Disse børn ender næsten altid med at være svært retarderede. Mange af symptomerne på Retts syndrom kan forveksles med autisme.

DSM definition

Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-IV), som benyttes til diagnosticering i USA og en række andre lande, opstiller følgende kriterier for autismediagnosen Autisme (afsnit 299.00):

1. Sammenlagt seks (eller flere) elementer fra (1), (2) og (3), med mindst to fra (1), en fra (2) og en fra (3):
   1. kvalitativ forringelse i interaktion, som åbenbarer sig som mindst to af følgende:
      1. tydelig svækkelse i brugen af flere slags ikke-verbal adfærd såsom at se andre i øjnene, ansigtsudtryk, kropspositur og gestikuleren for at styre social interaktion
      2. svigtende evne til at udvikle forhold til jævnaldrende på passende udviklingsmæssigt niveau
      3. en mangel på spontan søgen at dele morskab, interesser eller præstationer med andre mennesker (f.eks. ved mangel på at vise, bringe eller udpege interesseobjekter)
      4. mangel på social eller følelsesmæssig gensidighed
   2. kvalitative svækkelser i kommunikation som viser sig på mindst en af følgende måder:
      1. forsinkelse i, eller total mangel på, udvikling af talt sprog (ikke fulgt af et forsøg på at kompensere gennem alternative måder at kommunikere på, såsom at gestikulere eller mime)
      2. i personer med tilstrækkelig tale, en tydelig forringelse af evnen til at påbegynde eller opretholde en samtale med andre
      3. stereotypisk og gentagen brug af sprog eller excentrisk sprog
      4. mangel på varieret, spontan foregivende optræden eller socialt efterlignende optræden passende til udviklingsmæssigt niveau
   3. begrænsede ensformige og stereotype adfærdsmønstre, interesser og aktiviteter som viser sig på mindst en af følgende måder:
      1. omfattende optagethed med et eller flere stereotype og begrænsede interessemønstre, som er abnorme i enten intensitet eller fokus
      2. tilsyneladende urokkelig overholdelse af specifikke, ikke-funktionelle rutiner eller ritualer
      3. stereotypiske og ensformige motoriske manerer (f.eks. basken med hånd eller finger eller vridende eller indviklede bevægelser af hele kroppen)
      4. vedvarende optagethed af dele af genstande
2. Forsinkelser eller abnormal funktion i mindst et af følgende områder, med begyndelse før 3 år: (1) social interaktion, (2) sprog som bruges i social kommunikation eller (3) symbolsk eller opfindsom opførsel.
3. Forstyrrelsen passer ikke bedre med Retts syndrom eller Hellers syndrom.

Teorier om autisme

Autisme som manglende mentaliseringsevne

Psykolog Simon Baron-Cohen et al, har foreslået at børn med autisme mangler "theory of mind" (ToM), dvs. evnen til at se ting fra en anden persons perspektiv. Typiske femårige kan udvikle et indblik i andre menneskers forskellige viden, følelser og intentioner, fortolkninger som baserer sig på sociale "hints" (f.eks. gestikuleren og ansigtsudtryk). En person med autisme synes at mangle disse fortolkningsevner, en mangel som gør dem ude af stand til at forudsige eller forstå andre menneskers handlinger.

Teorien om autisme som en forstyrrelse af mentaliseringsevnen kan forklare problemerne med sprog og social interaktion, men giver ikke nogen oplagt forklaring på triadens tredje led, den stereotype adfærd og de snævre interesser.

Autisme som eksekutiv dysfunktion

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Svag central kohærens

Psykolog Uta Frith fra University College i London har fremsat den teori, at autisme er karakteriseret ved en bestemt perceptuelt-kognitiv "stil". Udgangspunktet er, at børn med autisme ofte er bedre til at opfatte deltaljer end normale børn, men til gengæld har sværere ved at opfatte helheder; de "kan ikke se skoven for bare træer". Teorien forklarer hvorfor folk med autisme på den ene side kan have bemærkelsesværdige evner inden for områder som matematik og ingenørkunst, mens de på den anden har store problemer med sprog og synes at leve i deres egen verden. Teorien er kontroversiel, både fordi det er begrebsligt uklart hvad central kohærens overhovedet er og hvordan den måles, og fordi forskningen ikke entydigt har kunnet underbygge den.

Årsager

De præcise årsager til autisme kendes ikke, men der er generel enighed om at der er tale om en neurologisk forstyrrelse. Søskende til børn med autisme har 2-3% risiko for for at udvikle autisme, hvilket er 50 gange højere end befolkningen generelt, og enæggede tvillinger har signifikant højere risiko end tveæggede. Endvidere optræder autisme hyppigt sammen med genetisk betingede sygdomme såsom fragilt-X-syndrom, Føllings sygdom og tuberøs sklerose. Disse tal viser klart, at autisme er i hvert fald delvist genetisk betinget. Ud fra arvelighedsmønstret ved autisme kan man konkludere at der ikke ét gen, men mindst 5-9 forskellige gener involveret i udviklingen af autisme. Set enkeltvis kan disse gener tænkes at være bærere af positive, "overlevelsesfremmende" egenskaber – det er kun når de optræder sammen, at de forårsager autisme. Der forskes intenst i autismens genetik.

På den anden side viser tallene også klart, at der må være andre faktorer end de genetiske på spil. Man ved med sikkerhed at svangerskabs- og fødselskomplikationer og hjerneinfektioner øger risikoen for at barnet udvikler autisme.

Der er også tegn på at autisme kan hænge sammen med tarmens mikrobiom, dvs. bakterier i tarmen, idet den ualmindelige bakterie Sutterella er fundet hos autistiske børn.

Stigning i antal autismediagnoser

Antallet af autismediagnoser er steget voldsomt i løbet af det seneste årti. Statistikker i grafen er fra National Center for Health Statistics.

Der har været en eksplosion i antallet af indberetninger af tilfælde af autisme i løbet af de sidste ti år, som overvejende minder om den stigning i diagnoser af skizofreni og dissociativ identitetsforstyrrelse der skete i det 20. århundrede. Dette har sat gang i en række forskellige teorier vedrørende den pludselige stigning.

Epidemiologer hævder at stigningen i antallet af diagnoser helt eller delvis skyldes ændringer i diagnosekriterier, reklassifikationer, at offentligheden er bevidst om det, samt udsigten til at kunne få tjenester på det offentliges regning.

En bredt citeret undersøgelse fra M.I.N.D. Institute i Californien (17. oktober 2002), hævdede at stigningen i autisme er virkelig, selv efter man taget de komplicerede faktorer i betragtning. Andre forskere er stadig ikke overbevist, deriblandt dr. Chris Johnson, professor i pædiatri ved University of Texas Health Sciences Center i San Antonio viceformand for Autisme Ekspertpanelet ved det Amerikanske Pædiatriakademi, som siger: "Der er en mulighed for at vi ser en sand stigning, men lige nu tror jeg ikke nogen kan give et sikkert svar på det spørgsmål."

Svaret på dette spørgsmål har store implikationer for forskningen, da en virkelig stigning ville fokusere mere opmærksomhed (og mere forskningskapital) på søgen efter miljømæssige faktorer, mens en lille eller ingen stigning ville fokusere mere opmærksomhed på genetikken.

Screening

Der findes forskellige redskaber til screening af autistiske træk. Mest tilgængelig i en dansk sammenhæng er Simon Baron-Cohens "Autism Spectrum Quotient" eller "AQ" (autismespektrumkvotient), som findes på dansk i en børne- og en ungdomsudgave.

Terapier

TEACCH

TEACCH er en forkortelse for Treatment and Education of Autistic and Related Communications Handicapped Children, "Behandling og Uddannelse af Børn med Autisme og Relaterede Kommunikationshandicap". Oprindelig er TEACCH navnet på et center University of North Carolina, som udbyder træning af børn med autisme , men gennem en række foredrag af den belgiske psykolog Theo Peeters i 80'erne, har TEACCH ydet en stor indflydelse på dansk autismepædagogik. De fleste danske specialinstitutioner og bosteder for mennesker med autisme anvender en form for "TEACCH-inspireret" pædagogik.

TEACCH bygger på den kognitive psykologi. Udgangspunktet er det forhold, at mennesker med autisme har svært ved at skabe mening og struktur i deres erfaring. Dette kommer til udtryk i deres vanskeligheder ved at forstå mundtlige beskeder; ved at fastholde skemaer for selv helt almindelige begivenheder i hukommelsen; ved at koncentrere sig; ved at styre deres impulser; ved at sortere og strukturere sanseindtryk osv. For at afhælpe disse problemer, som ofte gør autistiske børn urolige og ængstelige og forhindrer dem i at lære, søger man at skabe et struktureret og forudsigeligt miljø omkring dem. TEACCH arbejder målrettet med visuelle symboler (ofte vha. PC-programmet Boardmaker), konkretisering, systematik samt organisering af tid og rum med dagsskemaer og faste rutiner, og man gør udstrakt brug af farvekoder, tegn, piktogrammer osv. for at gøre alt så synligt og konkret for barnet som muligt. Indlæring af nye rutiner og færdigheder kan ske gennem fx sociale historier og tegneseriesamtaler.

Ofte fremhæves det, at TEACCH har et accepterende handicapsyn, hvor det er omgivelserne der skal tilpasses den handicappede og ikke omvendt. Begrebet skærmning er centralt – både fysisk, hvor barnets omgivelser indrettes i forhold til dets behov (indretning af stuen, arbejdsbord, legekrog, lys mv.) og socialt, hvor man tilstræber at afværge konflikter og bestræber sig på at mindske stressniveauet hos barnet. Af samme grund praktiseres TEACCH normalt i specialinstitutioner og -skoler, men metoden bruges også til børn der er enkeltintegreret i normale miljøer.

ABA

ABA er en forkortelse for Applied Behavioral Analysis, "Anvendt Adfærdsanalyse". Metoden, som oprindelig blev udviklet af den norske psykolog Ivar Løvaas , bygger på behavioristisk teori. Til tider benævnes metoden også EIBI, som står for Early Intensive Behavioral Intervention (tidlig intensiv adfærdsmæssig intervention) . Med udgangspunkt i en individuel behandlingsplan arbejdes der systematisk, intensivt og målrettet for at fremme barnets udvikling mest muligt. Behandlingsmålene fastlægges individuelt, men i træningen af førskolebørn vil man typisk fokusere på grov- og finmotorik, sprog, evnen til at imitere og lege, selvhjælpsfærdigheder, kognitive færdigheder, styrkelse af barnets koncentrationsevne og reduktion af problemadfærd. Behandlingen tilrettelægges i tæt sammarbejde mellem forældre, støttepædagoger og andre relevante fagpersoner, og udføres under løbende supervision af en specialuddannet psykolog. Alle omkring barnet mødes typisk hver 14. dag for at evaluere, koordinere og juster indsatsen, og opsætte nye mål.

Et grundprincip i ABA er trinvis læring, hvor nye færdigheder brydes ned i så små og enkle bidder, at barnet er i stand til at mestre dem. Derfra bygges der så skridtvis videre til færdigheder af større kompleksitet og anvendelighed. Når en færdighed er mestret i 1:1 træningssituationen med en voksen, arbejdes der systematisk for at generalisere færdigheden til sociale sammenhænge. Et andet grundprincip er brugen af forstærkere, dvs. at træningen skal indeholde noget, som er motiverende for barnet.

ABA-metoden arbejder som udgangspunkt med den målsætning, at barnet i videst muligt omfang skal lære at klare sig i en normal verden. Af samme grund tilstræber man som regel at enkeltintegrere børn med autisme i et almindelige institutions- eller skoletilbud, men der foregår også ABA-behandling af børn i specialpædagogiske miljøer.

Der er børn i ABA-behandling i de fleste af Danmarks større kommuner, men metoden er ikke særlig udbredt i Danmark.

PECS

PECS – Picture Exchange Communication System – er et system til billedkommunikation, udviklet til autistiske børn uden talesprog. Systemet er udviklet af psykologerne Andrew Bondy og Lori Frost, og bygger eksplicit på ABA-principper. PECS anvendes hyppigt i danske specialinstitutioner, side om side med TEACCH-inspirerede tiltag.

Prognose og voksenliv

Venskaber/Relationer: En autistisk person har svært ved at skabe nye relationer, fordi de ikke er så gode til den sociale kontakt. Det kan være svært for dem at starte en samtale, holde den i gang og blot at holde fokus længe nok til faktisk at have hørt hvad det er den anden siger. Der foregår så meget i deres hoveder, at det kan være svært at høre efter i en hel samtale. Hvis det er en lang samtale kan en person med autisme også blive overstimuleret og gå ind i sig selv for at lukke systemet ned for en tid. Alt efter hvor meget autismen påvirker personen, så kan selve kommunikationen være et problem, fordi de mangler sprog. Det kan også være et problem, hvis personen er meget opmærksom på at han har autisme, da den viden om hvad man kan komme til at forhindre, at personen har lyst til at starte en relation. At skabe venner er svært, men det kan lade sig gøre og det er til stor glæde for personer med autisme.

Alenetid: En af de ting de fleste med autisme sætter pris på er alenetid. De bruger den til at oplade deres energi, så de igen kan møde verden uden at blive overstimuleret. At blive overstimuleret betyder at de har fået for mange indtryk i løbet af dagen og ikke har kunnet nå at få det samlet og puttet i de rigtige kasser, som almindelige mennesker gør det. Når de bliver overstimuleret, så er det som om lys skærer i deres øjne, lyde flår trommehinderne ud af ørerne og nogen af sat en skruetvinge på deres hoved og bliver ved med at stramme på den. Det er på ingen måder en rar situation for dem, og for at komme sig igen har de brug for tid i deres eget rum, hvor de bestemmer lydniveau med mere. Alenetiden kan blive brugt på mange måder. Det kommer an på hvilke interesser den autistiske person har. Mange vil bare gerne sidde helt stille og være i deres egen verden.

Arbejde: Det er muligt at have et arbejde, selvom en person er udfordret med autisme. Nogen kan klare et job på normale vilkår, men langt de fleste skal have en form for skånebehov opfyldt for at kunne holde til det. Det er givende for en autistisk person at føle sig brugbar i samfundet. Mange virksomheder idag kan godt rumme, at en person har autisme - alt efter i hvilken grad personen har det. Jobbet skal indeholde en hvis forudsigelighed for at gøre den autistiske person tryg. Autister er glad for gentagelser, som eksempelvis at de hver tirsdag skal møde på arbejde på et bestemt tidspunkt, sidde på et bestemt sted og lave en helt bestemt ting.

Fællesskab og politik

Meget lig andre stridspunkter i verden, har det autistiske fællesskab delt sig op i flere grupper. Groft sagt er disse delt op i dem, som søger en kur mod autisme, kaldet pro-kur, dem som ikke ønsker en kur mod autisme og modsætter sig det, kaldet anti-kur, og de mange mennesker som er fanget mellem de to. For nylig skrev nogle medlemmer af "anti-kur" bevægelsen, efter forskere efterhånden lærer mere om autisme og måske nærmer sig en kur, en brev til FN, hvori de krævede at blive behandlet som en minoritet og ikke en gruppe psykisk syge mennesker. Websider som autistics.org og Aspies For Freedom repræsenterer anti-kur gruppen.

Der er mange ressourcer tilgængelige for autister fra mange grupper. På grund af at mange autister finder det nemmere at kommunikere online end ansigt-til-ansigt er mange af disse også tilgængelige på Internettet. Derudover hjælper autistiske voksne, for hvem det går godt, børn med autisme i de lokale grupper, meget på samme måde som en læremester ville hjælpe en lærling.

Kultur

Med den nyligt stigende anerkendelse af autisme og nye måder at undervise og socialisere autister, er en autistisk kultur begyndt at opstå. Ligesom døvekulturen er den autistiske kultur opstået i en tro på at autisme er en unik måde at være på – ikke en sygdom som bør kureres. I Danmark har dette manifesteret sig i form af Vinterkonferencen af, for og med autister, og den danske psykolog og asperger Christian Stewart-Ferrer er en aktiv talsmand for autistisk kultur og det autistiske perspektiv.

Autistiske voksne

Kommunikation og sociale problemer skaber ofte problemer på mange områder af autistens liv. Langt færre voksne autister gifter sig eller får børn end i resten af befolkningen. Selv når de gifter sig er der en større sandsynlighed for at det ender i skilsmisse.

Se også

• Infantil autisme

Referencer

• Barnard J et. al. (2001). Ignored or Ineligible? : The reality for adults with ASD. London: The National Autistic Society
• Manev R, Manev H. Aminoglycoside antibiotics and autism: a speculative hypothesis. BMC Psychiatry. 2001;1:5. Epub 2001 10. oktober.
• Strock, Margaret (2004). Autism Spectrum Disorders (Pervasive Developmental Disorders). NIH Publication No. NIH-04-5511, National Institute of Mental Health, National Institutes of Health, U.S. Department of Health and Human Services, Bethesda, MD, 40 pp. http://www.nimh.nih.gov/publicat/autism.cfm
• Mark Geier, M.D., Ph.D., David A. Geier, B.S., American Physicians and Surgeons, March 10, 2006
• Robert Kennedy, Jr., Rolling Stone Magazine, June 14, 2006
• Yazbak, F. Edward (2003). "Autism in the United States: a Perspective". Journal of American Physicians and Surgeons. 8(4). 103-107.

Ekstern henvisning

Wikimedia Commons har medier relateret til: Autisme

• Autisme på Open Directory Project
• Autism Research Centre ved Cambridge Universitet
• Landsforeningen Autisme
• PECS
• International Autisme Konferencen
• SIKON-konferencen