Autistiske spektrum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Det autistiske spektrum (også kaldet autismespektret) er et udviklingsmæssigt og adfærdsmæssigt syndrom der opstår som følge af bestemte kombinationer af karakteristiske autistiske træk. Selvom disse træk kan være normalt fordelt i befolkningen, arver eller på anden måde viser nogle mennesker flere autistiske træk. Spektret går fra den alvorlige ende med den lavtfungerende autisme som har dybe svækkelser i mange områder, til Aspergers syndrom og højtfungerende autisme, til "normal" adfærd og måske endda hypersocialisering i den høje ende af spektret.

I Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-IV-TR) og International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems (ICD-10) er autismespektrumforstyrrelser (ASF) klassificerede som gennemgribende udviklingsforstyrrelser (GU), i modsætning til specifikke udviklingsforstyrrelser som ordblindhed, talblindhed eller dyspraksi.

Autistiske spektrum og gennemgribende udviklingsforstyrrelser[redigér | redigér wikikode]

I praksis er autismespektrumforstyrrelse og gennemgribende udviklingsforstyrrelse synonymer, men det kan være en god ide at adskille dem. GU henviser til de psykologiske og adfærdsmæssige udviklingsforstyrrelser som omfatter mange funktionsområder: sprog og kommunikation, selvhjælpsevner, motorik, eksekutive funktioner og skolemæssige præstationer. Den nosologiske kategori af gennemgribende udviklingsforstyrrelser indeholder syndromer som ætiologisk set slet ikke har noget at gøre med autisme, hvor autisme-lignende adfærd kun er en del af forstyrrelsen: Retts syndrom og Hellers syndrom.

Autistiske træk[redigér | redigér wikikode]

Adfærdsmæssigt er der bestemte kendetegn som kan identificere autismespektret. Antallet af autistiske træk bestemmer hvor voldsom personens autisme er. Disse autistiske træk kan være gavnlige i nogle fag som videnskab, matematik, ingeniørfag og softwareudvikling. Nogle mennesker med autisme kan vise en udpræget dygtighed i at huske remser som kan hjælpe dem med at lære det grundlæggende om disse emner, men det der gør at højtfungerende personer på det autistiske spektrum har anlæg for at lære disse emner, kan være deres evne til hurtigt at identificere mønstre og konsekvent anvende dem i nye situationer udenfor anerkendt videnskab og lære.

Nedsatte sociale evner[redigér | redigér wikikode]

  • Mangel på observeret ønske om venskaber
  • Forringet evne til at skabe venskaber
  • Svært ved at sætte sig ind i andres følelser
  • Virker ofte socialt akavede
  • Svært ved øjenkontakt
  • Nedsat evne til at tolke og forstå signaler

Sproglige forringelser[redigér | redigér wikikode]

  • Underlig eller monoton prosodi i talen
  • Overformelt og pedantisk sprogbrug
  • Ekkolali
  • Stedordsombytning
  • Visuel tankegang foretrækkes somme tider
  • Sen eller ingen udvikling af sproget
  • Besværlighed eller manglende evne til at omsætte tanker til ord
  • Dårlig brug og forståelse for ikke-verbale kommunikationsformer (ansigtsudtryk og kropssprog)
  • Forstå ting for bogstaveligt (f.eks. "tag benene på nakken")

Repetitiv adfærd og svækkelse i abstrakt tankegang[redigér | redigér wikikode]

  • Dårlig forståelse af tanker, metaforer og symbolisme
  • Foretrækker rutiner
  • Optaget af detaljer; ude af stand til at forstå meningen eller hele begrebet

Sanseintegrativ dysfunktion[redigér | redigér wikikode]

  • Hyper- eller hypofølsomhed i de forskellige sanser
  • Spøjse valg af tøj eller mad
  • Selvstimulerende manerer
  • Motoriske problemer

Screening[redigér | redigér wikikode]

Der findes forskellige redskaber til screening af autistiske træk. Mest tilgængelig i en dansk sammenhæng er Simon Baron-Cohens "Autism Spectrum Quotient" eller "AQ" (autismespektrumkvotient), som findes på dansk i en børne- og en ungdomsudgave.

ADHD og autisme[redigér | redigér wikikode]

Forskning har vist en mulig genetisk og adfærdsmæssig forbindelse mellem ADHD og autisme. Som et resultat heraf, har nogle klinikere foreslået at ADHD medtages i kategorien med autismespektrumforstyrrelser. [1]

Diagnoser af ADHD sammen med autismespektrumforstyrrelser ses efterhånden oftere og oftere hos børn. Hos små børn kan de to tilstande ligne hinanden meget. Men efterhånden som barnet bliver ældre, begynder der at vise sig forskelle mellem de to tilstande. Børn med typisk autisme bliver oftest mere indesluttede og der kan komme problemer med sociale evner.

I modsætning hertil falder børn med ADHD ikke til ro efterhånden, men udvikler ofte deres sociale og kommunikative evner op til et normalt niveau. Problemer med sociale evner blandt børn med ADHD kan skyldes andre ting, f.eks. lavt selvværd eller besvær med stille og konstruktiv social opførsel.

External links[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]