Axel von dem Bussche-Streithorst

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Axel Freiherr von dem Bussche-Streithorst
24. april 1919 - 26. januar 1993 (73 år)
Axel Freiherr von dem Bussche-Streithorst
Axel Freiherr von dem Bussche-Streithorst
Fødested Braunschweig, Tyskland
Dødssted Bonn, Tyskland
Troskab Nazi-Tyskland Nazi-tyskland
Tjenestetid 1937–1945
Rang Major
Enhed Infanteriregiment 9 af Potsdam
Militære slag 2. verdenskrig
Udmærkelser Jernkorset

Jernkorsets Ridderkors

Tyske Kors

Axel friherre von dem Bussche-Streithorst[1] (24. april 191926. januar 1993), ofte benævnt Axel von dem Bussche, var en tysk adelsmand, hærofficer og medlem af den tyske modstandsbevægelse under 2. verdenskrig. Han forsøgte, at myrde Adolf Hitler i samarbejde med Claus von Stauffenberg i november 1943 ved Ulveskansen.

Tiden i hæren[redigér | redigér wikikode]

Von dem Bussche blev født i Braunschweig, til en tysk far og sin danske mor, Jenny Lassen. Han gik ind i den tyske hær i 1937, i en alder af atten som professionel officer, og blev udstationeret som juniorofficer af elite infanteriregiment 9 af Potsdam, på den østlige front i Polen.

I 1942 var von dem Bussche ved en tilfældighed vidne til en massakre organiseret af SS, på mere end 3.000 civile jøder. Denne blev udført af SD ved Dubno lufthavn i det nuværende Ukraine. Denne oplevelse traumatiserede ham gennem hele hans liv, og var nok til at vende ham imod Hitler. Han sluttede sig til en ad hoc modstandsgruppe i september 1943, gruppen der senere blev ledt af Claus von Stauffenberg. Von dem Bussche erklærede, efter massakren, at der kun var tre måder, at han kunne bevare sin ære på; at dø i kamp, at desertere, eller at gøre oprør mod den regering, der havde forsaget denne og alle andre lignende massakrer. Han valgte det sidstnævnte alternativ, for at berettige hans intentioner om at dræbe Hitler, for at forsvare andre mod ulovlige, igangværende, kriminelle angreb.

Attentatet mod Hitler[redigér | redigér wikikode]

Efter personlig opfordring fra Claus von Stauffenberg påtog von dem Bussche sig, i 1943 opgaven at bombe sig selv i døden for at dræbe Hitler. Hitler skulle inspicere nye vinteruniformer i hans hovedkvarter, Ulveskansen, nær Rastenburg i Østpreussen, det nuværende Polen. Over to meter høj, lyshåret og med blå øjne, var von dem Bussche ideal som model til uniformen, da han eksemplificerede Hitlers idé af en "arier". Von dem Bussche udstyrede sig selv med en landmine, og en hurtig-reagerende detonator, som han havde planlagt skulle ligge i de dybe lommer, i uniformsbukserne. Han havde i sinde, at detonere bomben imens han omfavnede Hitler, hvilket skulle medføre til at han selv og Hitler ville dø.

Inspiceringen af uniformerne var planlagt til at finde sted, den 16. november 1943, men natten forinden var togvognen lastet med uniformerne blevet ødelagt af et luftangreb på Berlin, udført af De Allierede. Den 18. november 1943 vendte von dem Bussche tilbage til hans enhed på den øst-polske front. Han havde været igennem tre frygteligt natter i Hitlers hovedkvarter.

Von dem Bussche meldte sig frivilligt til at prøve igen i 1944, når nye uniformer ville være ved hånden, men i 1944 blev han svært såret, hvilket medførte til, at han mistede sit ene ben.

En ældre officer, Ewald von Kleist, meldte sig derfor frivilligt til, at udføre von dem Bussches mission, under en inspicering af uniformerne den 11. februar 1944. Til deres ærgelse, blev Hitler ved med at udskyde det, for til sidst at aflyse.

Von dem Bussche tilbragte mange måneder i Waffen-SS' hospital i Lychen, og var derfor overhovedet ikke involveret i 20. juli-attentatet rettet mod Hitler. Von dem Bussches rolle i de tidligere mordforsøg på Hitler, vakte ikke mistanke, og han blev ikke forrådt af de officerer der kendte til hans planer. Af samme grunde, var han en af de eneste overlevende, højt-rangeret Hitler-modstandere til at overleve krigen.

Efter krigen[redigér | redigér wikikode]

Efter krigen studerede Baron Axel von dem Bussche jura ved Göttingen universitet og blev senere en diplomat, hvilket han arbejdede som i den tyske ambassade i Washington fra 1954 - 1958. Senere hen var han rektor på Kurt Hahn kostskolen "Schule Schloss Salem". Han blev i 1968 optaget som Ehrenritter ("Ridder af ære") af Johanniterordenen.[2]

Han giftede sig i 1950 med Lady Mildred Camilla Nichola Acheson, den ældste datter af Archibald Acheson, 5. jarl af Gosford og Mildred Carter af Virginia. Hun havde tidligere været gift med Baron Hans Christoph Schenk von Stauffenberg. Von dem Bussche havde to døtre med Lady Camilla. De to hed følgende: Nicola Dietzsch-Doertenbach og Baronesse Jane von dem Bussche.

Von dem Bussche var gudfar til Friso af Oranien-Nassau. Han var ven og fjern slægtning til Claus van Amsberg.

Von dem Bussche var fætter til den danske soldat Anders Lassen som havde modtaget Victoriakorset. Han kæmpede i den britiske hær mod Aksemagterne. Anders Lassen blev dræbt i kamp i Italien i 1945.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Freiherr er en titel, der mest minder om titlen baron. Det er hverken et fornavn, mellemnavn eller efternavn. De kvindelige former af ordet er Freifrau og Freiin.
  2. Robert M. Clark, Jr., The Evangelical Knights of Saint John: A History of the Bailiwick of Brandenburg; Dallas, Texas: 2003; side 46.