Azovske Hav

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Det Azovske Hav ses øverst i billedet, til højre for halvøen Krim. Det langt dybere Sorte Hav har en helt anden farve.
Det lave Azovske Hav kan klart adskilles fra det dybere Sortehav.

Det Azovske Hav (russisk: Азо́вское мо́ре, tr. Azovskoje moore; ukrainsk: Азо́вське мо́ре, tr. Azovske more, krimtatarisk: Azaq deñizi) er et indhav adskilt fra Sortehavet af Krimhalvøen. Det Azovske Hav er forbundet med Sortehavet via Kerchstrædet. Både Ukraine og Rusland støder op til havet.

Indhavet er 340 km langt og 135 km bredt og har et areal på 37.555 km². De største floder der munder ud i havet er Don og Kuban; de sikrer at vandet i indhavet holder et relativt lavt saltniveau og medbringer også store mængder silt. Mod vest ligger ligeledes den 110 km Arabat Spit og de højt saltholdige marskområder Sivash.

Det Azovske Hav er det laveste hav i verden med en gennemsnitsdybde på 13 m. og det dybeste sted på 15,3 m. Den fremherskende strøm er mod uret. Tidevandshøjden varierer men kan være op imod 5 m. Om sommeren når vandtemperaturen op på +25 grader Celsius. Kun i kolde vintre dannes der havis, da vandtemperaturen om vinteren normalt ligger mellem +1 og +3 grader Celsius.

Vigtige havne ved havet er Berdyansk, Mariupol, Rostov-na-Donu, Taganrog og Jejsk. To kanaler løber ud i havet Volga-Don kanalen og en forbindelse til det Kaspiske Hav gennem Kuma-Manych kanalen. Der er vigtige fiskebanker og der søges efter olie og naturgas.

Historisk har der været et rigt varieret marint liv med over 80 fiskearter og over 300 arter af hvirvelløse dyr. Mangfoldighed og antal er blevet reduceret af overfiskeri og forurening.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: