Bådsmandsstrædes Kaserne
Bådsmandsstrædes Kaserne eller Prinsessegades Kaserne var en kaserne fra 1836, beliggende i Bådmandsstræde på Christianshavn.
Kasernens 34 hektar store område afgrænses til dels af Christianshavns voldanlæg (Nyværk). Bådsmandsstrædes Kaserne husede Kongens Artilleriregiment og Hærens Materielkommandos Rekrutskole, Ammunitionsarsenalet samt i en kortere periode Livgardens vagtkompagni. I det omkringliggende kvarter findes flere militære faciliteter, bl.a. et ammunitionsarsenal. Ligesom kasernen har de ikke været i militær brug siden 1968.
I området lå allerede militære bygninger i form af krudthuse på Christianshavns Vold fra 1600- og 1700-tallet. Den første bygning, der blev rejst på selve kaserneområdet, var selve den lange kasernebygning (1835-37) i klassicistisk stil, der findes endnu, nu kaldet "Fredens Ark". Kun halvdelen af den planlagte bygning blev opført, og bygningen er aldrig blevet komplet, hvorfor den - modsat intentionen - er asymmetrisk.
Blandt de ældste bygninger er et hømagasin, nu kaldet "Operaen" (1830'erne, muligvis af ingeniørløjtnant Nickolin), Den grønne Hal (ridehal fra 1847, fredet) og Landetatens Laboratorium, kaldet Mælkebøtten, der minder om den spartanske arkitektur, man kan finde i Dansk Vestindien (1845-47, fredet). Dertil kommer Den grå Hal (1853, flyttet fra Holcks Bastion ved Vestervold, genopført 1891, fredet) og de tre magasinbygninger af træ ("Laden, loen og grisestien") opført i tidsrummet mellem de slesvigske krige 1852–53 og flyttet fra Fredericia Voldterræn til Landetatens Laboratorium i perioden 1878-1886.
Artillerimagasinet ved Prinsessegade (nu "Loppen", fredet) er fra 1863 og tegnet af J.H. Nebelong i rundbuestil. Landetatens Laboratoriums hovedmagasin, nu "Multihuset" (1871 af ingeniørkaptajn Petersen, fredet) er også i rundbuestil, hvilket også gælder klyngen af fabriksbygninger ("Fabrikken", "Månefiskeren" og "Bade- og Sundhedshuset") i nærheden. Anlægget består af en værkstedsbygning til laboratoriet, kedel og maskinhus opført 1887 efter tegninger af A. Kohl. Værkstedsbygningen er senere forhøjet fra 2 til 3 etager. "Løvehuset" i nærheden var oprindeligt officersboliger og er opført 1891 i røde sten i kontrast til de gulstensbygninger, der præger den gamle kaserne.
Området, der nu kaldes "Mælkevejen" (1886-87), består af 6 oprindeligt ens toetages kasernebygninger med forlægninger øverst og stalde nederst. Tilsvarende er "Psyak" en række barakker, også arrangeret i et gridmønster. Begge bygningsgrupper er i dag meget ombyggede.
Under Operation Safari den 29. august 1943 angreb tyske tropper de danske militæranlæg, herunder også Bådsmandsstrædes Kaserne. Den indkvarterede styrke bestod da af ca. 25 befalingsmænd og menige (hjælpetropper, reservehåndværkere og reservehåndværkselever). Kl. 4,20 sprængte tyskerne kaserneporten med en sprængladning. Efter skudveksling lykkedes det at få etableret forbindelse med tyskerne, og kasernen blev derefter, idet ordre forinden var indhentet i generalkommandoen, under protest overgivet til føreren af den tyske styrke, der var på mellem 100 og 200 mand.
Det er også her på kasernen, at retsopgøret mod de hjemvendte Frikorps Danmark-folk fik sin ende i form af henrettelser af op mod 100 danske officerer. Det samme gjaldt de danskere, der havde udøvet terror mod civilbefolkningen på tyskernes vegne, dvs. medlemmer af HIPO, Petergruppen, Birkedalgruppen og Lorenzen-gruppen.
Bygningerne blev besat i september 1971 og området har siden været kendt som Fristaden Christiania.
Store dele af den gamle bygningsmasse, bl.a. Den Grå Hal og Den Grønne Hal er stadig intakte, og har fået fredningsstatus. Nogle bygninger var allerede blevet fredet i 1974, herunder "Loppen", men Christianialoven af 1989 ophævede både bygnings- og landskabsfredningslovenes gyldighed for fristadens område. Med loven om normalisering af Christiania af 2003 blev lovene atter sat i kraft, og i 2007 og 2008 blev 14 bygninger fredet.
[redigér] Kilder og eksterne henvisninger
- De parlamentariske Kommissioners Beretninger 1945 - 1956 vedrørende den tyske Besættelse 1940 - 1945: Krigsministeriet og Marineministeriet under Besættelsen, 1949
- Danskere henrettet efter befrielsen
- Statens Arkiver
|
||||||||||||||||||||||||||
