Bøjningsform
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bøjningsform (flexion) betegner inden for grammatik, at samme ord kan forekomme i forskellige former afhængig af ordets funktion i sætningen.
Bøjning af navneord (substantiver) og tillægsord (adjektiver) kaldes deklination, f.eks.: barn, barnet, børn, børnene.
Tillægsordenes gradbøjning kaldes komparation, f.eks. stor, større, størst.
Bøjning af udsagnsord (verber) kaldes konjugation, f.eks.: gå, går, gik, gået.
De enkelte afledte former kaldes bøjningsformer. Bøjningsformer kan angive kasus, numerus, genus, tempus, person og modus m.v. afhængig af sprog. Bøjningselementer kaldes morfemer.