Bøjningsform

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Bøjningsform (flexion) betegner inden for grammatik, at samme ord kan forekomme i forskellige former afhængig af ordets funktion i sætningen.

Bøjning af navneord (substantiver) og tillægsord (adjektiver) kaldes deklination, f.eks.: barn, barnet, børn, børnene.

Tillægsordenes gradbøjning kaldes komparation, f.eks. stor, større, størst.

Bøjning af udsagnsord (verber) kaldes konjugation, f.eks.: gå, går, gik, gået.

De enkelte afledte former kaldes bøjningsformer. Bøjningsformer kan angive kasus, numerus, genus, tempus, person og modus m.v. afhængig af sprog. Bøjningselementer kaldes morfemer.

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog