B-17 Flying Fortress

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Boeing B-17 Flying Fortress
B-17 on bomb run.jpg
B-17 Flyvende Fæstning over Europa
Type Bombefly
Besætning 8 – 10
Jomfruflyvning 28. juli 1935
I aktiv tjeneste 1939
Udgaver
Fabrikant Boeing
Brugere United States Army Air Forces
Royal Air Force
Krige Den anden verdenskrig
Dimensioner
Specifikationerne
gælder for:
B-17F-25 Flying Fortress
Længde 22,80 m
Spændvidde 31,60 m
Højde 5,85 m
Vingeareal 131,92 m²
Halerotordiameter {{{halerotor}}}
Tomvægt 15.422 kg
Lasteevne
Maksimal startvægt 32.660 kg
Motor Wright R-1820-97 Cyclone stjernemotorer
Motorydelse 1.200 hk
Ydeevne
Tophastighed 475 km/t
Marchhastighed
Rækkevidde 1.287 km (operativ med 2.270 kg bomber)
Tophøjde 10.975 m
Stigeevne
Bevæbning
Skyts 12× 12,7 mm maskingeværer
Bomber Indtil 7.983 kg
Missiler
Raketter
Andet
Elektronik
B-17 Flying Fortress

Boeing B-17 Flying Fortress er et firemotoret langtrækkende bombefly, som blev anvendt i stort antal under 2. verdenskrig af United States Army Air Forces.

Flyvevåbnet anskaffede et enkelt eksemplar af typen B-17G efter krigen til brug for luftfotografering på Grønland. Flyet, der blev navngivet Store Bjørn, blev efterfølgende solgt til et fransk firma. Det er siden hen blevet transporteret til USA, hvor det er udstillet ved USAF Museum i sine oprindelige farver fra 91st Bomb Group, USAAF, navngivet Shoo Shoo Shoo Baby.

Flyvende Fæstning[redigér | redigér wikikode]

De oprindelige B-17 var ikke synderligt bevæbnet – navnet Flying Fortress henviste til at USA var en fæstning, hvor fjendtlige invasionsflåder ville blive nedkæmpet af B-17[1]. I 2. verdenskrig blev de udstyret med adskillige 12,7 mm maskingeværer til forsvar mod jagerfly og navnet fik en ny betydning.

I næsen havde bombekasteren og navigatøren et maskingevær (MG) hver og på B-17G var der et fjernstyret hagetårn med to MG. Bag cockpittet havde flymaskinisten en plexiglaskuppel øverst med to MG og radiotelegrafisten havde et enkelt MG pegende opad. Bagved bombebrønden havde bugskytten et plexiglaskuppel med to MG og imellem vingen og halen var der firkantede åbninger i hver side af skroget. Åbningerne blev anvendt af to skytter med hver sit MG og agterst sad haleskytten med to MG. Den Flyvende Fæstning havde derved 11 til 13 styk 12,7 mm tunge maskingeværer strittende i alle retninger. Bombeflyene fløj i særlige kasseformationer hvor de kunne dække hinanden. Luftwaffe lod tomotorede Messerschmitt Me 410 affyre Werfergranate 21-mortérraketter og 50 mm granater ind i formationerne og da de anskudte bombefly ikke kunne følge trop, blev de angrebet af enmotorede Messerschmitt Bf 109 og Focke Wulf 190.

Ekstern henvisning og kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Hakon Brønnum: Luft- og Rumfartsårbogen 1987-88, kapitel: Da kavaleriet kom..., side 104, 1987, Luft- og Rumfartsforlaget, ISBN 87-88396-09-6