BPPV

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Øresten eller BPPV (Benign Paroxymal Positional Vertigo, da: godartet positions svimmelhed) er den mest almindelige årsag til svimmelhed, og godartet positions svimmelhed kendes måske bedst som ørekrystalsygdom eller ørestenssvimmelhed, idet svimmelheden skyldes små kalkkrystaller eller sten – de såkaldte otholitter.

Et anfald af øresten opleves ekstremt voldsomt for patienten, og omend det er godartet, kan det være stærkt invaliderende. Et anfald kan opleves som alt fra en kraftig søsyge til en decideret karruseltur, hvor patienten ikke ved hvad der er op eller ned. Anfaldene skyldes, at der er kommet otholitter (eller krystaller) fra ørestensorganet (utriculus) ud i en af ørets tre buegange. Ørestensorganerne er sanseorganer, der fortæller os, om retningen er op eller ned.

Oftest brækker otholitterne løs, mens patienten sover/ligger ned, og når patienten så rejser sig eller vender sig i sengen, vil otholitten vandre ud i en af ørets buegange, hyppigst den bagerste. Og så starter karruselturen.

Man kender ikke den egentlige årsag til at anfald opstår, men man ved, at der er en øget tendens til anfald hos ældre, migrænikere, mennesker der tidligere har haft øresygdomme, samt mennesker, der har været udsat for fald/slag, hvor hovedet er blevet ramt.

Et anfald af ørestenssvimmelhed kan som oftest kureres ved hjælp af bestemte manøvrer, som en ørelæge udfører. Er man derfor af den opfattelse, at man har "virusbalancenerven" eller "nok bare er stresset" kan det altså betale sig, at få sin svimmelhed undersøgt ordentligt hos en dygtig ørelæge. Hos få patienter er anfaldene dog af så hyppig og vedvarende karakter, at ørelæger også har svært ved at afhjælpe anfaldene.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg