Baden-Baden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Baden-Baden
Udsigt over  Baden-Baden.
Udsigt over Baden-Baden.
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Baden-Baden
Baden-Baden (Tyskland)
Baden-Baden
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Baden-Württemberg
Admin. region Karlsruhe
Kreis Kreisfri by
Borgmester Wolfgang Gerstner (CDU)
Statistiske data
Areal 140,18 km²
Højde 181 m
Indbyggere 54.581  (31/12/2005)
 - Tæthed 389 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade BB
Postnr. 76530–76534
Tlf.-forvalg 07221, 07223
Hjemmeside www.baden-baden.de

Koordinater: 48° 45′ 46″ N, 08° 14′ 27″ Ø

Baden-Baden er en by i Tyskland i delstaten Baden-Württemberg med omkring 60.000 indbyggere. Byen ligger på vestsiden af Schwarzwald ved bredden af floden Oos i landkreisen Karlsruhe.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Kilderne i Baden-Baden var kendt allerede af romerne, og grundlæggelsen af byen refereres i en inskription til kejser Hadrian, som dog er noget tvivlsom. Byen fik navnet Aurelia Aquensis til ære for Aurelius Severus. Det er stadig muligt at se små stykker af de antikke skulpturer i byen, og i 1847 blev resterne af et godt bevaret romersk dampbad opdaget lige nedenfor Neues Schloss.

Byen blev kaldt Baden i middelalderen. Fra 1300-tallet til slutningen af 1600-tallet var Baden-Baden residens for markgreverne af Baden, som gav navn til byen. De boede først i Schloss Hohenbaden (det gamle slot), som man kan se ruinerne af på en ås over byen, men i 1479 flyttede de til Neues Schloss, som ligger på en bakke nærmere byen, og som er kendt for den underjordiske fangekælder. Under Trediveårskrigen blev Baden-Baden hårdt ramt, særligt af franskmændene som plyndrede byen i 1643 og brændte den ned til grunden i 1689. Markgreven Ludvig Vilhelm flyttede til Rastatt i 1706.

I 1931 fik byen officielt det dobbelte navn Baden-Baden (en kort form af «Baden i (delstaten) Baden»). Byen slap gennem begge verdenskrige uden store ødelæggelser. Under 2. verdenskrig lå der en underafdeling af koncentrationslejren Flossenbürg i byen. [1] Efter krigen var Baden-Baden hovedkvarter for de franske okkupationsstyrker i Tyskland og en lejr for tvangsflyttede mennesker.

Den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij skrev «Igrot» (Spilleren), mens han var afhængig af at spille på Baden-Baden Casino.

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Christine O'Keefe.Concentration Camps. www.tartanplace.com/tartanhistory/concentrationcamps.html