Bagdadbatteriet
Bagdadbatteriet er det almindelige navn på nogle artefakter, lavet under det Iranske dynasti i Persien og formodentligt opdaget i landsbyen Khuyut Rabbou'a (tæt ved Bagdad, Irak) i 1936. Artefakterne kom for dagens lys i 1938, da Wilhelm König, tysk direktør for det Irakiske Nationalmuseum, fandt genstandene i museets samling. Efter Königs hjemrejse til Berlin skrev han 1940 en avisartikel, hvor han kom med formodningen om, at artefakterne kan have været brugt til guldbelægning af sølvgenstande.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Beskrivelse og datering
Artefakterne består af 130mm (5 tommer) terracottakrukke (med en 38mm (1,5 tomme) åbning) indeholdende en kobbercylinder, lavet af en oprullet kobberplade, som huser en enkelt jernstang. I toppen er jernstangen isoleret fra kobbercylinderen af en asfaltprop, både rør og cylinder passer som fod i hose i toppen af krukken, som buler ud af mod midten, som et omvendt timeglas. Kobbercylinderen er ikke vandtæt, så når krukken bliver fyldt med en væske vil denne også komme i kontakt med jernstangen. Artefakterne havde været udsæt for vejr og vind og var derfor korroderet, men taget i betragtning, at der er tale om et elektrokemisk par, er det ikke korroderet særlig meget. Dette har ledt forskerne til at tro, at citronsaft, grapejuice eller eddike har været brugt som syre, til at kickstarte den elektrokemiske reaktion mellem de to metaller.
König mente, at genstandende muligvis var persiske (mellem 250 f.k. og 224 e.k.), fordi den landsby de blev udgravet i, var under persisk styre på det tidspunkt. Men ifølge Dr. St. John Simpson, fra nærøst-afdelingen af British Museum, er det oprindelige fundsted ikke beskrevet særlig godt (se stratigrafi), så beviserne for, at de skulle komme fra denne tidsperiode er meget svage. Derudover er pottetypen Sassanidisk (224-640 e.k), så de er formodentlig betydeligt yngre end König oprindeligt troede.
De fleste af delene af genstandende kan ikke dateres med avancerede dateringsmetoder. Keramiken kunne analyseres med termoluminansdatering, men dette er åbenbart ikke blevet gjort; under alle omstændigheder vil dette kun vise, hvornår potterne er brændt, hvilket ikke nødvendigvis er på samme tidspunkt som samlingen af artefakterne. En anden mulighed er en iondiffutionsanalyse, hvilket vil vise, hvor længe krukkerne ca. har været begravet.
[redigér] Overvejelser om anvendelse
[redigér] Elektrisk
Kobber og jern danner et elektrokemisk par, så når de kommer i kontakt med en elektrolyt, dannes der et elektrisk potentiale (spænding). König havde observeret nogle meget fine sølvstykker, fra det antikke Irak, som var belagt med meget tynde lag guld, på baggrund af dette fik han idéen, at de kunne være el-belagt, ved at bruge disse "celler" som batterier. Efter anden verdenskrig, demonstrerede Willard Gray, at det var muligt at producere en spænding, vha. en rekonstruktion af det påståede batteri, når det blev fyldt med grapejuice. W. Jansen ekperimenterede med benzokinoner (nogle biller producerer kinoner) og eddike i en celle og fik tilfredsstillende resultater.
Imidlertid, selv blandt dem, som tror, at artefakterne var elektriske apparater, er der ikke mange, som bakker op om teorien, at de skulle have været brugt til el-belægning. De forgyldte sølvstykker som König troede var el-forgyldte, menes i dag at være lue-forgyldte. Gengivelsesforsøg med el-belægning, foretaget af Dr. Arne Eggebrecht, brugte mange rekonstruerede celler for blot at opnå et lag på en mikrometer. Andre forskere lagde mærke til, at Dr. Eggebrecht brugte en mere effektiv og mere moderne elektrolyt; bruges der kun eddike er "batteriet" meget svagt.
En alternativ forklaring, men stadig med elektriske egenskaber blev foreslået af Paul Keyser. Det blev foreslået, at en en præst eller healer, ved hjælp af en jernspatel kunne lave en eddiekebasseret forbindelse i en kobberbeholder, og derved have følt et svagt elektrisk stød, og brugt dette fænomen til el-akupunktur eller til at forbløffe tilskuere ved at sætte strøm til en metalstatue.
Discovery Channel-programmet Mythbusters nåede frem til, at det var plausibelt for antikke folk at bruge bagdadbatteriet til el-belægning eller el-stimulation. Imidlertid producerede deres batterier ikke en særlig stor mængde energi, og de var derfor nødt til at serieforbinde flere batterier, for at kunne teste teorierne.
[redigér] Ikke elektrisk
Skeptiske arkæologer ser de elektriske eksperimenter, som et nøgleproblem i eksperimentel arkæologi; sådanne eksperimenter kan kun vise, at noget var fysisk muligt, men ikke om det rent faktisk skete. Derudover er der mange problemer med fortolkningen af, at artefakterne skulle have været brugt som belægningsceller.
- Asfalten dækker fuldstændig kobbercylinderen, og er derved elektrisk isoleret, så der ikke kan trækkes en spænding, uden at ændre på designet.
- Der er ingen ledninger eller ledere sammen med artefakterne.
- Intet vidt accepteret elektrisk udstyr er forbundet med cellerne. (Kontroversielle stenrelieffer, som viser lysbuer, har været foreslået, men den spænding som cellerne kan producere er alt for lav til, at der kan dannes en lysbue).
- En asfaltforsegling, som er termoplastisk, er rigtig god til at lave en hermetisk lukning til langtidsopbevaring. Dette er imidlertid meget upraktisk for en galvanisk celle, som kræver jævnlig opfyldning af elektrolytten, hvis det var meningen at de skulle kunne bruges i længere tid.
Nogle har lagt mærke til, at artefakterne minder meget om andre genstande med kendt brug - nemlig beholdere til opbevaring af hellige skriftruller, fra det nærtliggende Seleucia ved Tigris. Disse beholdere har ikke den yderste lerkrukke, men er derudover stort set identisk med dem fra bagdabatteriet. Eftersom det siges, at disse beholdere var udsat for vejr og vind, ville det ikke være overraskende, at eventuelle papyrus- eller pergamentruller ville være rådnet væk, og måske efterladt svage syrlige organiske rester.
[redigér] Kontroverser og sammenligninger
Nogle mener, at disse artefakter beviser en antik kendskab til elektricitet, årtusinder før den almindeligt anerkendte dato for dens opdagelse. Men selv med anerkendelse af, at "Bagdadbatterierne" var elektriske anordninger, har vi ingen beviser for et egentligt kendskab til elektriske fænomener. Enhver grundforståelse af elektrisk teori, fra disse kulturer, tillod dem ikke at frembringe et bedre design. Kendsgerningen, at elektroder i en elektrolyt producerer en spænding, og ved at bruge størrer boholdere kan frembringe større strøm (ampere) er indlysende i dag, men det er uklart om de antikke civilisationer indså dette.
Hvem der end har lavet Bagdadbatterierne, antaget at de faktisk var galvaniske celler, har måske ikke helt forstået princippet bag. F.eks. er det velkendt at de antikke grækere kendte til statisk elektricitet, lavet vha. rav, men de anså det som en mærkværdighed ellet et legetøj, og udviklede ikke nogle elektriske apparater eller teorier. For at bevise et persisk kendskab til elektricitet, afventes der stadig mere konkrete fund, f.eks. at fænomenet omtales i deres tekster (selvom de nok ikke vil omtale det som elektricitet, men nærmere som et mystisk fænomen) eller finde en bedre opfattelse om deres "batterier" var designet på baggrund af elektriske teorier. Der eksisterer også en teori om, at egypterne måske kunne have brugt lignende apparater, f.eks. til Lyset fra Dendera.
Som elektrisk generator, er bagdadbatteriet ueffektiv, sammenlignet med moderne anordninger. Men, hvis artifakterne forbindes i et passende netværk, ville de kunne producere en kvalitativ energimængde. Luigi Galvani udviklede et lignende forsøg med et elektrokemisk par i 1780'erne, og 20 år senere, udviklede Alessandro Volta nok teori til at viderudvikle Galvanis simple eksperiment, til den effektive voltasøjle, som leverede en spænding på omkring 30 volt, ved at bruge genstande, som var meget størrer end nogen kendte levn fra Bagdad. I løbet af to til tre år, brugte sir Humphry Davy voltasøjler, som leverede 1.000 volt og strøm nok til at drive en lysbuelampe
[redigér] Test af teorien
Idéen om, at batteriet kunne levere en brugbar mængde energi, er blevet testet mindst to gange.
I den britiske 80'er-tv-serie Arthur C. Clarke's Mysterious World, brugte egyptologen Dr. Arne Eggebrecht et rekonstrueret batteri, til at producere en halv volt, og demonstrerede i programmet, at batteriet kunne guldbelægge en sølvstatue på to time, ved at bruge en guld-cyanid-opløsning. Dette fik ham til at overveje om museer kunne have guldgenstande liggende, som egentlig ikke var af guld, men blot guldbelagte.
i Mythbusters 29. episode (som gik i luften d. 23. marts 2005), blev ti håndlavede krukker lavet til batterier. Citronsaft blev valgt som elektrolyt, for at aktivere den elektrokemiske reaktion mellem jern og kobber. Underligt nok blev det her opdaget, at en citron producerede højere spænding end et af batterierne. Da alle batterierne blev forbundet i serie, producerede de en spænding på omkring 4 volt. Så var det store spørgsmål blot: "Hvad blev disse antikke batterier brugt til?"
Showets forskerhold foreslog tre mulige anvendelser: el-belægning, medicinsk smertebehandling (gennem akupunktur) og religiøse oplevelser. Det blev bevist, at de serieforbundne batterier, havde kraft nok til at belægge en lille mønt. Til akupunkturen producerede batterierne en "tilfældig" pulserende strøm, som kunne mærkes igennem nålene. Men da batterierne blev forbundet til to nåle samtidig, kunne man mærke en smertefuld brandende fornemmelse. Til den religiøse oplevelse blev der lavet en gengivelse af Pagtens Ark, komplet med to kerubere. I stedet for at forbinde batterierne med kerubernes gyldne vinger, tilsluttede de et elhegn. Når vingerne blev rørt følte man en stærk pressende fornemmelse i brystet. Selvom batterierne ikke var blevet brugt, blev det antaget, at en hvilken som helst oplevelse af elektrisk stød, i de antikke folks øjne, ville blive tolket som "Guds tilstedeværelse", pga. den manglende kendskab til elektricitet. Til slut blev myten omkring Bagdadbatteriet angivet som "plausibel" i alle tre tilfælde.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne artikler og henvisninger
 |
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
- Jason Martell Discovery Video
- Battery, Baghdad, 250 BC : Museum of Ancient Inventions
- Baghdad Battery : Unmuseum.org
- Ancient Artifacts - Baghdad Battery : Skeptic World
- Baghdad Battery : Strange Artifacts - World Mysteries
- Electricity in ancient times. WUFOC and NÄRKONTAKT.
