Pierre Baillot

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Baillot)
Pierre Baillot

Personlig information
Født 1. oktober 1771 Rediger på Wikidata
Passy, Frankrig, Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Død 15. september 1842 (70 år) Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Gravsted Cimetière de Montmartre Rediger på Wikidata
Barn René Baillot Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af Giovanni Battista Viotti Rediger på Wikidata
Medlem af École française de violon Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Violinist, komponist Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Conservatoire de Paris Rediger på Wikidata
Elever Narcisse Girard, Eugène Sauzay Rediger på Wikidata
Genre Klassisk musik Rediger på Wikidata
Bevægelse Klassisk musik Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Pierre Marie François de Sales Baillot (født 1. oktober 1771, død 15. september 1842) var en fransk violinspiller.

Baillot fik allerede som dreng undervisning i violinspil og hørte som 10-årig Viotti spille, hvilket gjorde et uudsletteligt indtryk på ham og fik afgørende betydning for ham, idet Viotti skaffede ham en stilling ved Operaen, som han, der endnu ikke synes at have været klar over sit kald, dog snart opgav for en beskeden ansættelse i Finansministeriet. Ifølge Fétis var det nærmest bekendtskabet med den ældre klassiske violinlitteratur (Corelli, Tartini med flere), der bestemte Baillot til helt at kaste sig over violinspillet. Han gav nu med glimrende held koncerter og blev professor ved Paris-konservatoriet.

1805-08 foretog han en stor koncertturné i Rusland; 1814 stiftede han sine ypperlige kammermusikkoncerter i Paris, 1821 blev han soloviolinist ved den store opera. Baillot var den sidste store repræsentant for den klassiske franske violinskole. Som hans spils fortrin nævnes den mægtige, ædle tone og den rene, fornemme stil. Baillot har i sin egenskab af konservatorielærer arbejdet med Rode og Kreutzer på en Méthode du violon; selvstændig har han udgivet den fortræffelige Art du violon, ligesom han har skrevet en række koncerter og andre kompositioner for violin. Baillot virkede endvidere som skribent og har navnlig udgivet Notices sur Grétry og Notices sur Viotti.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]