Baktrien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Guldstater med afbilding af den baktriske konge Eucratides
Baktrien 320 f.v.t.

Baktrien (eller Bactria) dækkede et område af Centralasien, som i dag deles af staterne Afghanistan, Turkmenistan, Usbekistan, Kirgisistan og Tadsjikistan. Baktrien (Baktriana) var det antikke græske navn på det landområde, der lå mellem bjergkæden Hindu Kush (latin: Caucasus Indicus) og Amu Darya (Oxus), og hvis hovedstad hed Baktra (i dag Balkh i Afghanistan). I øst grænsede det op til den antikke region Gandhara på det Indiske subkontinent. Baktriens indbyggere talte baktrisk som tilhører den iranske sprogfamilie. Vore dages tadsjikere i Centralasien regnes som deres efterkommere.

Landet lå centralt på Silkevejen mellem Kina og Mellemøsten. Det er også grunden til, at området blev mål for skiftende magthaveres erobringer. Til gengæld blev Baktrien også et område, hvor de store kulturer i Europa og Asien mødtes og påvirkede hinanden. Eksempelvis fik den lange periode under hellenistiske herskere den virkning at græsk kultur påvirkede hele Centralasien, hvad man især kan se af de buddhistiske skulpturer i området.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Det er et bjergrigt land med et tempereret klima. Vand er det nok af og landet er derfor meget frugtbart. Baktrien var hjemsted for en af de traditionelle iranske stammer. I moderne tid er navnet blevet brugt litterært, som betegnelse for hele den nordlige del af Afghanistan.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Det var i disse regioner at profeten Zoroaster forkyndte og fik sine første tilhængere. Det hellige sprog som Avesta, den hellige bog i zoroastrismen, blev skrevet på, er siden blevet kaldt ”oldbaktrisk”.

Baktrien var gennem historien underlagt en lang række af regionens imperier. Det vides ikke i dag om det var en del af medernes imperium, men det blev underlagt det nye persiske imperium under Kyros den Store, og udgjorde fra da af en af persiske riges satrap’er. Efter Dareios 3.’s nederlag til Alexander den Store og død i det kaos som fulgte, forsøgte hans morder, Bessus, satrapen i Baktrien, at organisere en modstand mod den græske invasion. Men Baktrien blev uden store vanskeligheder erobret af Alexander. Længere mod nord, på den anden side af Oxusfloden i Sogdiana, begyndte han dog at møde stærkere modstand, og Baktrien endte med at blive den østligste provins i hans nye imperium. Efter Alexanders død kom Baktrien under diadokeren Seleukos’ kontrol.

Seleukos 1. og hans søn Antiokos 1. etablerede Seleukideriget, og grundlagde flere græske byer i det østlige Iran, og for en tid blev det græske sprog det dominerende i området. Paradoksalt nok var den græske tilstedeværelse i denne periode større i Baktrien end i områder meget nærmere det oprindelige græske område, det er derfor blevet forslået at måske havde de persiske konger den politik at deportere uønskede grækere som kolonister til den fjerneste provins i deres enorme imperium.

Græske byer i Baktrien, deriblandt hovedbyen Bactres, der i dag hedder Balkh og blot er en mindre landsby ca. 25 km vest for Mazari Sharif, Afghanistans fjerdestørste by

Græsk-baktriske rige[redigér | redigér wikikode]

De mange konflikter mellem seleukide-konger og Ptolemaios 2. af Egypten, gav Diodotus, satrapen i Baktria, mulighed for at gøre sin provins uafhængig (omkring 255 f.Kr.) og tilmed erobre Sogdiana. Herefter grundlagde han det græsk-baktriske kongedømme. Diodotus og hans efterfølgere modstod en lang række angreb fra seleukiderne, i sær under Antiokos 3. den Store, som dog til slut blev besejret af en helt anden fjende fra vest, den romerske republik (190 f.Kr.). Græsk-baktrerne var så magtfulde at de kunne ekspandere deres territorium så langt som Indien.

Indo-grækere[redigér | redigér wikikode]

Grundlæggeren af det Indo-græske kongedømme Demetrius 1. (205171 f.Kr.) med en hovedbeklædning af form som en elefant, et symbol på hans erobring af Indien.

Den baktriske konge Euthydemus og hans søn Demetrius 1. krydsede i slutningen af 3. århundrede f.Kr. Hindu Kush og påbegyndte erobringen af den nordlige halvdel af Afghanistan og Indusdalen. På kort tid havde de etableret et nyt stærkt græsk imperium, men det blev kort efter revet i stykker af interne uenigheder og stadige kampe om tronen. Da Demetrius befandt sig i Indien, gjorde en af hans generaler, Eucratides, oprør og gjorde sig til konge i Baktrien, og snart dukkede nye tronranere op fra alle provinser og udråbte sig selv til konge og begyndte at føre krig mod hverandre.

De fleste af disse tronprætendenter kender vi udelukkende fra de mønter, de udstedte i eget navn, hvor af mange er blevet fundet i Afghanistan og Indien. I disse krige blev grækernes dominerende position undergravet, og efter Demetrius og Eucratides, forlod man den græske møntstandard og erstattede den med en indfødt, dette skifte skete formodentligt, da de nye konger forsøgte at vinde støtte i befolkningen udenfor den græske minoritet. I Indien gik tilnærmelserne længere endnu, da kong Menander af Indien, der var kendt som en stor erobrer, konverterede til den lokale religion, buddhismen. Det lykkedes ham at grundlægge et dynasti, der regerede området frem til år 10 e.Kr.

I sidste halvdel af 2. århundrede f.Kr.. faldt det græsk-baktriske rige sammen, da stammefolkene Saka og Yuezhi invaderede og erobrede landet. Den græske kultur ophørte hurtigt med at være dominerende i området, der nu var helt isoleret fra det græske hovedområde. Men den nåede alligevel at influere den lokale kultur, fx overlevede elementer af den græske kunst i Gandhara-kulturen de næste mange hundrede år.

Kontakt med Kina[redigér | redigér wikikode]

Ideogram for Ta-Hia, det antikke kinesiske navn for Baktrien.

Baktrien blev kendt som Ta-Hia hos kineserne, og landet blev bl.a. besøgt af den kinesiske opdagelsesrejsende Zhang Qian i 126 f.Kr..

Zhang Qian rapporter fra ekspeditionen beskriver Baktrien som en vigtig bycivilisation med ca. en million indbyggere, som levede i befæstede byer, der var underlagt små bykonger eller dommere. Ta-Hia var et rigt land med rige markeder, hvor der blev handlet en utrolig mængde forskellige genstande, som bl.a. kom så langt borte fra som Sydkina. På den tid da Zhang Qian besøgte Ta-Hia var der ikke længere nogen betydelig konge, og baktrerne var nu underlagt de nomadiske Yuezhi, som havde slået sig ned i den nordlige del af deres territorium på den andre siden af Oxus. Derfor mødte Zhang Qian overalt en nok så sofistikeret men samtidig demoraliseret befolkning, som frygtede nye krige. Disse kontakter førte umiddelbart til at den kinesiske kejser udsendte flere diplomater, og disse forbindelser var med til at skabe et basis for den senere berømte Silkevej.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: