Banan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 23. maj 2015, 20:33 af Zoizitbot (diskussion | bidrag) Zoizitbot (diskussion | bidrag) (taksoboks Udfasning ved brug af AWB)
Banan
Forskellige modne bananer
Forskellige modne bananer
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Liliopsida (Énkimbladede)
Orden Zingiberales (Ingefær-ordenen)
Familie Musaceae (Banan-familien)
Slægt Musa (Banan)
Hjælp til læsning af taksobokse

Bananen er den aflange frugt, som bæres af bananplanten. Frugten er blandt de mest spiste i verden,[1] og spises både som rå frugt og tilberedt i bl.a. desserter som bananasplit og banoffee pie.

Sorter

Bananfrugten inddeles i fire forskellige sorter. Den almindeligt kendte gule banan tilhører sorten melbanan. Endvidere findes den i en grøn variant, som er sorten æblebanan

Lady's finger er kendetegnet ved dens ret korte længde i forhold til de andre sorter. Dens længde er typisk på størrelse med en finger – heraf navnet, der betyder kvindes finger. På tysk kendes den også som babybanan. Denne findes også som en rød variant.

Alle bananerne har en tynd skal, så det er nemt at skrælle den.

Næringsværdi og diæteffekter

Bananer indeholder ca. 74 % vand, 23 % kulhydrater, 1 % proteiner, 0,5 % fedt og 2,6 % fibre alt efter modenhed og vækstbetingelser. I en umoden banan er kulhydraterne mest stivelse. I modningsprocessen bliver stivelsen omdannet til sukker; en fuldmoden banan har kun 1–2 % stivelse. Højt sukkerindhold betyder at bananen har et højere energiindhold end æbler eller appelsiner.

Sygdomme

Den mest populære banantype, Cavendish, reproducerer sig ikke kønsligt og har derfor ingen variation i arveanlæggene. Det gør planten meget udsat for specifikke sygdomme, der i værste fald på én gang kan udrydde alle ens planter.[2]

Konventionelt dyrkede bananer sprøjtes normalt med svampegift for at undgå sygdomsangreb. En af sygdommene er Black Sigatoka, der skyldes svampen med navnet mycosphaerella fijiensis (først beskrevet i 1964[3]).

Se også

Søsterprojekter med yderligere information:

Kilder

  1. ^ Banana
  2. ^ De potente
  3. ^ Marín D. H., Romero R. A., Guzmán M. and Sutton T. B. (2003). "Black sigatoka: An increasing threat to banana cultivation". Plant Disease. 87 (3): 208-222. doi:10.1094/PDIS.2003.87.3.208.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)

Eksterne henvisninger