Baroniet Rosendal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Rosendal. (Se også artikler, som begynder med Rosendal)
Hovedbygningen set fra rosenhaven
Hovedbygningen ses i parken til højre. De røde bygninger er avlsgården. Set fra fjeldet Malmangernuten
Våbenskjoldet for baron Rosenkrantz af Rosendal. Her malet på et portræt på Rosenholm Slot i Danmark

Baroniet Rosendal er et slot beliggende i Kvinnherad i Norge. Huset bliver ofte omtalt som "Det mindste slot i Skandinavien". Rosendal er det eneste baroni som blev oprettet i Norge.

Baroniet oprettes[redigér | redigér wikikode]

Baroniets histore går tilbage til slutningen af 1650'erne, hvor den danske adelsmand Ludvig Rosenkrantz kom til Bergen som krigskommissær under svenskekrigene 1658-1660. Her kom han i forbindelse med Karen Movat, der var enearving til faderen Axel Movats store formue. Axel Movat regnedes for den rigeste person i Norge på den tid. Han besad mere end 550 gårde i Vestnorge. Karen Movat og Ludvig Rosenkrantz blev gift 1658, og som medgift fik Ludvig Rosenkrantz en række gårde; Hatteberg, Mel og Sem. Gården Hatteberg gjorde han til hovedsæde for sine jordbesiddelser. I årene 1661-1665 opførtes en ny hovedbygning i tidlig barokstil. Ved patent af 14. januar 1678 ophøjedes Ludvig Rosenkrantz til friherrestanden og blev baron af baroniet Rosendal. Stedet forblev dog kun i Rosenkrantz-slægtens besiddelse i et par generationer. Da Axel Rosenkrantz døde 1723 var der ingen mandlige arvinger, hvorfor baroniet hjemfaldt til kronen, som erektionspatentet påbød. Norges eneste baroni eksisterede således kun i 45 år.

Stamhuset Rosendal[redigér | redigér wikikode]

Kronen beholdte nu ikke Rosendal særlig længe. Christian Lerche fik det 1742, og efter et par hurtige ejerskifter kom Rosendal 1745 til biskoppen Eduard Londemann Rosencrone. Han ophøjede gården til et stamhus, som skulle gå i arv i hans efterslægt. Skulle der ikke findes nogen efterkommer, mandelig eller kvindelig, da skulle Rosendal gå i arv til universitetet (Københavns Universitet). Londemann blev efterfulgt af sønnen, statsminister, greve Marcus Gerhard Rosencrone. 1779 erhvervede Rosencrone for sit stamhus, på hvilket han ifølge kongeligt skøde af 1725 udøvede alle friherrelige rettigheder, titel af baroni, uden at det dog atter blev et len. Da han døde barnløs 1811 gik stedet til en efterkommer af hans søster, major Christian Hendrich Hoff, der 1812 fik titel som baron de Rosencrone. Dennes barnebarn fru Clara Gædeken var den sidste efterkommer. Hun valgte allerede inden sin død at opfylde stamhusets bestemmelse vedrørende det opløsning. Men da Norge siden Londemanns tid havde fået sit eget Universitetet i Oslo, blev det dog denne institution, som den overtog Rosendal. 9. juli 1927 oprettede fru Gædeken et gavebrev, hvor hele ejendommen med løsøre og værdipapirer blev overdraget til Det Kongelige Frederiks Universitet i Oslo. Hermed var stamhuset nedlagt.

Rosendal i dag[redigér | redigér wikikode]

Bygningerne og den meget smukke park er i dag ejet af Den Weis-Rosenkroneske Stiftelse, der hører under Universitetet i Oslo. Slottet er nu museum, hvor man på en rundtur tages i gennem de forskellige perioder fra 1665 til 1930. Haven omkring slottet blev grundlagt af Ludvig Rosenkrantz, men blev udvidet kraftigt i 1800-tallet.

Ejere af Rosendal[redigér | redigér wikikode]

Baroniets Rosendals hjemmeside[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 59° 59′ 24″ N, 6° 1′ 45″ Ø

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: