Barselsorlov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Barselsorlov giver begge forældre mulighed for aat tage sig at det nyfødte barn.

Barselsorlov er en afgrænset periode efter en fødsel hvor moderen, men også faderen kan holde fri fra sit sædvanlige arbejde. For moderens vedkommende dels for at komme sig efter den fysisk belastende fødsel, dels for at tage sig af og amme det nyfødte barn. Barselsorlovens varighed har varieret efter politiske og sociale forhold.

Barselsorlov i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Lovgivning[redigér | redigér wikikode]

I dag har forældre tilsammen ret til 52 ugers orlov – i forbindelse med fødsel (jf. sygedagpengeloven, som blev vedtaget den 20. marts 2002).

Moderen har ret til at holde graviditetsorlov fire uger før forventet fødsel. Den dag, hvor fødslen forventes at finde sted, medregnes i de fire uger. Moderen er dog berettiget til orlov og dermed dagpenge inden fire uger før fødslen, hvis en lægelig bedømmelse skønner, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvinden eller fostrets.

Føder moderen før eller efter det forventede fødselstidspunkt, bliver graviditetsorloven henholdsvis kortere eller længere end de fire uger. Vælger kvinden ikke at holde graviditetsorlov, kan de fire uger ikke tillægges perioden efter fødslen. Orloven kan benyttes efter følgende regler:

  • Barselsorlov: 14 uger efter fødslen til moderen. I samme periode har faderen ret til to ugers fædreorlov.
  • Forældreorlov: 32 uger til deling imellem forældrene.

I disse perioder har de ret til at modtage sygedagpenge og i nogle overenskomster ret til fuld eller delvis løn.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]


Samfund Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.