Béla Bartók

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Bartók)
Béla Bartók
Information
Født 25. marts 1881 Rediger på Wikidata
Sânnicolau Mare, Rumænien Rediger på Wikidata
Død 26. september 1945 (64 år) Rediger på Wikidata
New York City, New York, USA Rediger på Wikidata
Dødsmåde Naturlige årsager Rediger på Wikidata
Dødsårsag Leukæmi Rediger på Wikidata
Gravsted Ferncliff Cemetery, Farkasréti kirkegård Rediger på Wikidata
Statsborger Ungarn,
USA Rediger på Wikidata
Far Béla Bartók Rediger på Wikidata
Mor Paula Voit Rediger på Wikidata
Ægtefæller Márta Ziegler (1909-1923),
Ditta Pásztory-Bartók (1923-1945) Rediger på Wikidata
Børn Béla Bartók,
Péter Bartók Rediger på Wikidata
Sprog Ungarsk Rediger på Wikidata
Genre Opera, klassisk musik Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Musikolog, musikpædagog, universitetsunderviser, etnomusikolog, koreograf, folkemusiksamler, entomolog, komponist, pianist, klassisk pianist med flere Rediger på Wikidata
Medlem af Ungarsk Videnskabsakademi Rediger på Wikidata
Instrumenter
Klaver Rediger på Wikidata
Kendte værker
Music for Strings, Percussion and Celesta, Hertug Blåskægs borg, 2. Strygekvartet, 1. Strygekvartet, Koncert for orkester med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Béla Bartóks hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Bartóks rumænske folkedanse
Anden, femte og sjette rumænske folkedanse, komponeret af Béla Bartók

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Bartok: Sonatine
Sonatine, komponeret af Bartok 1915

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Béla Bartók (født 25. marts 1881, Nagyszentmiklós, Kongeriget Ungarn (nu Sânnicolau Mare i Rumænien), død 26. september 1945 i New York) var en ungarsk komponist, musik-etnolog og pianist. Bartók er en af de helt centrale skikkelser i det 20. århundredes klassiske musik. Navnlig anses hans strygekvartetter for at være de bedste, der er skrevet siden Beethoven. Bartók undersøgte sammen med Zoltán Kodály den ungarske, slovakiske og rumænske – endog den nordafrikanske folkemusik og skabte en uvurderlig samling af værker med udgangspunkt i den folkelige musik. Hans værker har en enorm spændvidde fra store orkesterværker til små naive stykker oprindelig beregnet til klaverskoler for børn, fx For Children (Gyermekeknek (Sz. 42, BB 53))[1] og Mikrokosmos[2], hvor han har taget udgangspunkt i den folketonen og ikke mindst -rytmen. Disse værker er ikke desto mindre taget med i store virtuosers repertoirer, ikke mindst af hensyn til den musikpædagogiske værdi af stykkerne.

Bartók kom under indflydelse af Debussy og blev i kombination med forskningen i folkemusikken inspireret til at forholde sig friere til tonaliteten. Men selv om det blev mere accentueret efter mødet med Stravinsky og Schönberg, var det fortrinsvis rytmen og det harmoniske aspekter, som satte det udtalte præg på hans musik. Man kan møde en essens af hans musikalske udtryk i Musik for strengeinstrumenter, slagtøj og celeste med den kraftfulde rytme og det kontrastfyldte tonemaleri med dissonerende klangbehandling.

Værker af Béla Bartók[redigér | rediger kildetekst]

Sceniske værker[redigér | rediger kildetekst]

  • 1911: Ridder Blåskægs Borg. Opera i en akt, urpremiere i 1918
  • 1914-1916: Træprinsen. Ballet. Første opførelse 1917
  • 1918-1919: Den Vidunderlige Mandarin. Ballet/pantomime. Første opførelse 1926

Orkesterværker[redigér | rediger kildetekst]

  • 1903: Symfoni i Eb dur (ufuldendt) - kun en Scherzo sats i C dur.
  • 1904: Rapsody og Scherzo for klaver og orkester
  • 1905: Første og Anden Suite
  • 1923: Dansesuite
  • 1936: Musik for strengeinstrumenter, slagtøj og celeste
  • 1939: Divertimento for strygeorkester
  • 1943: Koncert for orkester

Koncerter[redigér | rediger kildetekst]

  • 1907-1908: 1. Violinkoncert, uropført 1958
  • 1926: 1. Klaverkoncert
  • 1930-1931: 2. Klaverkoncert
  • 1937-1938: 2. Violinkoncert
  • 1945: 3. Klaverkoncert (fuldført af T. Serly)
  • 1945: Bratschkoncert (fuldført af T. Serly ud fra Bartóks efterladte udkast)

Kammermusik[redigér | rediger kildetekst]

  • 1904: Klaverkvintet
  • 1908: 1. Strygekvartet
  • 1917: 2. Strygekvartet
  • 1921: 1. sonate for violin og klaver
  • 1922: 2. sonate for violin og klaver
  • 1927: 3. Strygekvartet
  • 1928: 4. Strygekvartet
  • 1928: I Rapsody (violin og klaver; udskrift: cello, klaver, violin og orkester), II. Rapsody (revideret 1944, for violin og klaver; udskrift: Violin og orkester)
  • 1931: 44 Duoer for to violiner
  • 1934: 5. Strygekvartet
  • 1937: Sonate for to klaverer og slagtøj
  • 1938: Kontraster for violin, klarinet og klaver
  • 1939: 6. Strygekvartet
  • 1944: Violin solosonate

Klaverværker[redigér | rediger kildetekst]

  • 1908: 14 bagateller
  • 1908: Klaverstykker for børn For Children I, II, III og IV (senere omarbejdet til 2 hæfter)
  • 1911: Allegro Barbaro
  • 1913: 18 "Easy Pieces"
  • 1915: Rumænske folkedanse
  • 1926: Ni små Klaverstykker
  • 1926: Sonate for klaver
  • 1926-1937: Mikrokosmos

Vokalværker[redigér | rediger kildetekst]

  • 1898: Sange med klaverakkompagnement
  • 1912: 4 oldungarsk folkesange vegyeskórusra
  • 1930: Kantate profana dobbelt kor, solister og orkester
  • 1935: En gammel tre gange blandet

Centrale skrifter[redigér | rediger kildetekst]

  • 1906: Ungarske folkesange – sammen Kodály
  • 1923: Maramures rumænsk folkemusik
  • 1924: Den ungarske folkesang
  • 1934: Folkemusik og musik af nabofolk
  • 1935: De rumænske Kolinda melodier

Eksterne referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Lyt til For Children i [[mp3]]-format". Arkiveret fra originalen 17. september 2016. Hentet 24. januar 2010. {{cite web}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp)
  2. ^ "Lyt til Mikrokosmos i [[mp3]]-format". Arkiveret fra originalen 17. september 2016. Hentet 24. januar 2010. {{cite web}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp)