Den beboelige zone
Den beboelige zone er et begreb der bruges i astronomien og astrobiologien til at betegne et område omkring en stjerne, hvor der er betingelser for liv, som vi kender det på Jorden. Disse betingelser er, næst efter en eller flere energikilder, at vand findes i flydende form, og at der er grundstoffer tilstede til opbygning af levende organismer, samt tilstrækkelig energi til at opretholde stofskifte. På engelsk har den beboelige zone en række udtryk som "habitable zone", "HZ", "life zone," "ecosphere," "circumstellar habitable zone", "CHZ" og "Goldilocks Zone". Det sidste udtryk stammer fra historien om "Guldlok og de tre bjørne" hvor Guldlok vælger ikke for varmt, ikke for koldt, ikke for stor, ikke for lille. Da flydende vand er en betingelse for alt kendt liv, betragter man planeter i denne zone som potentielle værter for extraterrestrisk liv. En planet, som opfylder betingelserne for at opretholde liv, kaldes beboelig, selvom livet ikke er opstået på den eller udfolder sig på den.
For at flydende vand kan være til stede, forudsætter man en planet, der er jord-lignende og af jord-størrelse med en lignende sammensætning og et lignende atmosfærisk tryk. Faktorer, som bidrager til at liv er opstået og opretholdes på Jorden, er afstanden fra Solen, omløbsbanens excentricitet, rotationshastigheden, aksehældningen, den geologiske historie, en beskyttende atmosfære og magnetfeltet.
Siden begyndelsen af 1990erne er der blevet opdaget over 700 exoplaneter og skønt de første exoplaneter, der blev fundet, var betydeligt større end Jorden, er der nu (ultimo 2011) ikke mindre end 54 kandidater til planeter i den beboelige zone på Kepler-rumteleskopets liste, samtidig med at vurderingen er, at der findes mindst 500 millioner sådanne planeter i Mælkevejen. Et dusin af disse planeter er fundet inden for den beboelige zone med Kepler-22b som det mest opsigtsvækkende eksempel.
Liste over potentielle exoplaneter i den beboelige zone [redigér]
- Kepler-22b
- Gliese 667C c eller GJ 667C c
- Gliese 667C d
- Gliese 581 d
- Gliese 581 g
- HD 85512 b
Se også [redigér]
- Drakes ligning
- Galactic habitable zone, den galaktiske beboelige zone
- Liste over exoplanetsystemer
- Livszone
- SETI
- Udenjordisk liv
Eksterne links [redigér]
- Er vi alene i universet? Videnskab.dk
- Astrobiologi. Naturvidenskab for alle
- En beboelig verden. Videwnskab.dk
- Mælkevejen huser 10 milliarder potentielt beboelige planeter. Videnskab.dk
- Jordens tvilling granskes for intelligent liv
- Kepler – A search for habitable planets
- The Habitable Exoplanets Catalog – Katalog over de beboelige exoplaneter
- The Extrasolar Planets Encyclopaedia
- Livsvigtigt molekyle fundet i beboelige zoner i rummet