Beduin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En beduin på Sinaihalvøen
En bediunkvinde i Jerusalem, tidligt i 1900-tallet.

Beduiner (af arabisk badawi بدوي ) er en fællesbetegnelse på arabiske nomadestammer som bor i de arabiske ørkener, i mellemøsten, på Sinaihalvøen og i Sahara. De snakker arabiske dialekter og er muslimer. Selve betegnelsen beduin kommer af den arabiske betegnelse badawi, som betyder nomadiske beboere i ørkenen. Som beduiner regnes blandt andre Baggaraerne i Sudan og Beni Hassan-klanen i det nordvestlige Afrika.

Beduinerne har traditionelt ernæret sig ved opdræt af geder, får og kameler, men denne livsform er på kraftig retur. Dannelsen af stater og faste grænser har gjort det mere og mere vanskeligt for beduinerne at bevæge sig rundt. I dag har de fleste opgivet nomadetilværelsen og blevet bofaste, og telt- og ørkenlivet er blevet fritidsaktiviteter.

En saudiarabisk beduin 1964.

Den traditionelle familie består af et mandligt familieoverhoved, ofte med en eller flere koner og deres fælles børn. Klanen kan omfatte mange mennesker, og forgreninger til resten af familien følger mandens slægtslinjer. De bor i telte af gedehår, som deles i en mandlig og en kvindelig del med en skærm. Kosten består for det meste af brød, og kød og mælkeprodukter fra dyrene i hjorden, og produkterne solgtes også på markederne. Traditionelt lavede beduinerne også tæpper og tøj, og overskuddet solgtes på markederne.

Beduinene har altid været regnet som meget gæstfrie, noget der ligger fundamentalt i deres livsstil og traditioner. En ørkenvandrer kan derfor altid regne med at få husly og mad, men traditionen begrænser denne forpligtelse til et maksimum af 3 dage.

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]