Beijing

北京市
Běijīng Shì

Forkortelse(r): 京 (pinyin: Jīng)
Navnets oprindelse	北 běi - nord 京 jīng - hovedstad "nordlige hovedstad"
Administrationstype	Kommune
Hovedstad	Beijing
Borgmester	Wang Qishan 王岐山
Areal	16.808 km² (29.)
Befolkning (2014)  - Tæthed	21.516.000 [1] ({{{Befolkningsrang}}}) {{{Befolkningstæthed}}}/km² ({{{Befolkningstæthedsrang}}})
BNI (2004)  - per indbygger	CNY 428,3 milliard (15.) CNY 28.700 (2.)
ISO 3166-2	CN-11
Officielt websted: http://www.beijing.gov.cn (simplificeret kinesisk) http://www.ebeijing.gov.cn (engelsk)
Kilde til befolknings- og BNI-data: 《中国统计年鉴—2005》/ Kina Statistisk Årbog 2005 ISBN 7-5037-4738-2

Beijing (kinesisk: 北京, pinyin: Běijīng) (på dansk også kendt som Peking) er Folkerepublikken Kinas hovedstad. Navnet betyder "nordlig hovedstad", mens Nanjing betyder "sydlig hovedstad". Beijing har permanent været Kinas administrative hovedstad siden 1949 og var også inden da hovedstad i korte og lange perioder. Beijing, der ligger i den nordøstlige del af landet (39°55′44″N 116°23′18″Ø) er en af 4 kommuner, der i Kinas administration svarer til en provins og nyder tilsvarende uafhængighed som en provins. Beijing var den største by i verden før 1828.

I det centrale Beijing boede 1. januar 2007 7,6 millioner mennesker. I Beijings omegn boede 17,43 millioner mennesker, hvoraf 12,03 millioner var registrerede som permanente indbyggere, og resten, 5,4 millioner var vilkårlige indbyggere (liudong rénkou). Arealet af Beijing med omegn er cirka halvt så stort som Belgien.

Beijing er Kinas politiske og kulturelle centrum, medens Kinas folkerigeste by, Shanghai, derimod kan siges at være Kinas økonomiske centrum, i skarp konkurence med Hongkong. Under hele byens lange historie har Beijing udviklet en mangfoldig og unik kulturarv. Mest kendt er Den Himmelske Freds Port (Tiān'ānmén), der fører ind til Den Forbudte By og det kejserlige palads og tempel i Den Forbudte By, som siden 1987 har været på UNESCOs liste over verdens kulturarv. På UNESCOs verdensarvsliste findes også Himlens Tempel, Sommerpaladset, Lamatemplet Yonghegon og Konfuciustemplet.

Uden for byen, men derimod inden for byens politiske grænser, findes også et antal pragtfulde kulturmindesmærker som fx den kinesiske mur i nord og nordvest og Minggravene. Den kinesiske stat har sin egen betegnelse over nationale, historiske minder og kulturskatte under statslig beskyttelse, hvilken indeholder 98 bygninger, anlæg eller andre objekter i Beijing.

Den Forbudte By i Beijing

I Beijing findes bl.a. Den Himmelske Freds Plads (Tiananmen Pladsen), der var skueplads for et studenteroprør i 1989. Oprøret blev slået ned med hård hånd af det kinesiske diktatur. Ved den Himmelske Freds Plads ligger også indgangen til Den Forbudte By.

Sommer-OL i 2008 blev afholdt i Beijing mellem 8. august og 24. august 2008. En OL-Bydel er vokset op lige nord for centrum. Majoriteten af idrætsvirksomheden havde rum der, men visse sportsgrene afholdtes i andre byer; herunder fodbold i (Qinghuangdao, Shanghai, Shenyang og Tianjin), ridning i Hongkong og sejlads (udenfor kystbyen Qingdao i Shadong-Provinsen).

Byens navn

Få byer har haft så mange forskellige navne som Beijing. Da byen for første gang blev omtalt i 1121 f. Kr., benævnedes den Ji. Senere blev den hovedstad i fyrstedømmet Yan (svale), og de kinesiske digtere og skjalde bruger endnu i dag dette meget poetiske navn´til at omtale byen.

Under Tangdynastiet (618-907) nævnes byen Youzhou. I 986 erobredes den af Khitanerne og skiftede navn til Yanjing (Svalernes Hovedstad). I 1135 blev dette navn ændret til Zhongdu (Byen i midten). Under Yuandynastiet (fra og med 1271) blev byen kaldt Dadu (Den store hovedstad) på kinesisk og Khanbalik (Khanens by) på mongolisk, et navn der i Europa blev kendt gennem Marco Polos rejsefortællinger. Efter mongolernes riges fald i 1368 flyttede Hongwu, den første kejser i Kinas Mingdynasti, Kinas hovedstad til Nanjing, (Den sydlige hovedstad). En senere kejser af Mingdynastiet, Yongle (1403-1424), flyttede sin egen residens og dermed hele Kinas hovedstad tilbage, således at Beijing igen blev Kinas hovedstad.

Beijings navn

Kun i det i dag mest almindelige transskriberingssystem, Hanyu Pinyin, skrives byens navn, Beijing, hvilket også har påvirket dansk sprogbrug. I flere europæiske lande, blandt andre Storbritannien, har man allerede officielt ændret benævnelsen af byen fra Peking til Beijing. Navnet Beijing betyder (Nordlig hovedstad), medens Nanjing, en by sydligere i Kina, betyder (Sydlig hovedstad). Dongjing, (Østlig hovedstad), er den kinesiske betegnelse for Japans hovedstad, Tokyo. I disse perioder i 1900-tallet, hvor Beijing ikke var rigets hovedstad, bar den navnet Beiping (Peiping).

I Nordkina og i standardkinesisk er udtalen Běijīng, hvor tonetegnene betyder faldende, og derefter stigende på e-et, og højt, uafbrudt tonefald på i-et.

Romaniseringen (det transskriberede stavningssæt) Peking, opstod med fransk-katolske missionærer i slutningen af det 17. århundrede og gengiver ganske godt datidens udtaler. Det var også den transskribering, der blev anvendt i det officielle kinesiske postkort, som blev fastlagt i slutningen på Qingdynastiets tid og blev anvendt i en ganske stor bid af det 20. århundrede.

Administrativ inddeling i Beijing

Storbyområdet i Beijing er inddelt i 18 distrikter, hvilke er inddelt i 4 områder:

Det Indre Hovedstadsdistrikt (engelsk: Core Districts of Capital Function) Areal: 92,39 km2 Indbyggertal: 2.052.000 (2005) Distrikter: Chongwen, Dongchen, Xicheng, Xuanwu

Det Ydre Hovedstadsdistrikt (engelsk: Urban Function Extended Districts) Areal: 1.275,93 km2 Indbyggertal: 7.480.000 (2005) Distrikter: Chaoyang, Fengtai, Haidan, Shijingshan

Det Nye Bydistrikt (engelsk: New Districts of Urban Development) Areal: 6.295,57 km2 Indbyggertal: 4.116.000 (2005) Distrikter: Changping, Daxing, Fangshan, Shunyi, Tongzhou

Det Økologiske Beskyttelsesdistrikt (engelsk: Egological Preservation Development District) Areal: 8.746,65 km2 Indbyggertal: 1.732.000 (2005) Distrikter: Huairou, Mentougou, Miyun, Pinggu, Yanqing

Søsterbyer

Beijings søsterbyer

Europa	Asien	Amerika
Lissabon	Tel Aviv	Havana
Bukarest	Astana	Ottawa
Athen	Manila	Buenos Aires
Regionen Madrid	Hanoi	Rio de Janeiro
Rom	Seoul	Washington D.C.
Paris	Bangkok	Lima
Moskva	Islamabad	New York
Amsterdam	Jakarta	San José
Bruxelles	Ankara	Mexico City
Berlin	Tokyo	Oceanien
Kijev	Doha	Canberra
Köln	Afrika	Wellington
Île de France	Addis Ababa
Madrid	Gauteng
Beograd	Cairo
Budapest
London
Helsinki
Tirana

Se også

• Beijing Review

Kilder

Wikimedia Commons har medier relateret til: Beijing

Spire Denne artikel om kinesisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.